Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede
Formand Claus Sørensen
Sagsnr.
2016-7008
Doknr.
400405
Dato
17-11-2016
Kære Claus Sørensen
Tak for jeres notat ”Sammenhængskraft – Flere nye resultater for synshandicappede
børn og unge”, som I har fremsendt den 22. september. I rejser en række problemstil-
linger, som går på tværs af sektorer, men som primært vedrører specialundervis-
ningsområdet. Derfor har jeg indhentet bidrag til besvarelse af jeres henvendelse fra
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Jeg vil dog også gerne svare lidt mere generelt, idet jeg er enig med jer i, at vi skal
fastholde den højt specialiserede viden og sikre, at vi har en struktur, hvor der findes
særligt specialiserede tilbud til dem, der har brug for det, og hvor der sker en fortsat
udvikling af specialiseret viden. Det gælder ikke bare i forhold til målgruppen blinde og
svagsynede, men også i forhold til en lang række andre målgrupper.
Ønsket om at sikre tilstrækkelig specialiseret viden og kompetencer er baggrunden
for, at der i Socialstyrelsen er etableret en national koordinationsstruktur, som giver
staten en væsentlig rolle i forhold til at sikre de fornødne tilbud for målgrupper med
behov for særligt specialiserede indsatser - både på det sociale område og på speci-
alundervisningsområdet. Som led i den nationale koordinationsstruktur udarbejder
Socialstyrelsen vejledende faglige forløbsbeskrivelser om den højt specialiserede
indsats for målgrupper omfattet af koordinationsstrukturen, når der er et tilstrækkelig
sikkert vidensgrundlag.
Derudover har Socialstyrelsen (VISO) også fået ansvaret for at tilvejebringe de speci-
alrådgivningsydelser, der hører under de lands- og landsdelsdækkende undervis-
ningstilbud samt ansvaret for koordinering af vidensudviklingen på området.
Jeg mener, at der med disse initiativer er gjort rigtig meget for at sikre, at der ikke
forsvinder vigtig specialiseret viden og kompetencer på det sociale område og på spe-
cialundervisningsområdet, herunder blandt andet i forhold til målgruppen blinde og
svagsynede. Dette uddybes endvidere i det vedlagte bidrag fra Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann