SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om, hvordan boligaftalen påvirker kommunernes mulighed for at fastsætte satser for grundskyld og dækningsbidrag frem til hhv. 2021 og 2020, til skatteministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

18. august 2017

J.nr. 2017 - 4040

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 459 af 23. juni 2017 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om, hvordan boligaftalen påvirker kommunernes mulighed for at fastsætte satser for grundskyld og dækningsbidrag frem til hhv. 2021 og 2020, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvordan boligaftalen påvirker kommunernes mulighed for at

fastsætte satser for grundskyld og dækningsbidrag frem til hhv. 2021 og 2020.

Svar

Grundskyld

Frem til og med 2020 gælder de hidtidige regler for fastsættelse af kommunale grund-

skyldspromiller. Det vil sige, at den enkelte kommune kan sætte grundskylden op eller

ned, dog under iagttagelse af reglerne om det kommunale skattestop, hvor kommunerne

under ét ikke kan sætte de samlede kommunale skatter op.

Det følger af forliget om

Tryghed om boligbeskatningen,

at der (ved lov) i 2020 fastsættes nye

grundskyldspromiller for de enkelte kommuner med virkning for 2021, således at prove-

nuet fra grundskylden i den enkelte kommune i 2021 ved anvendelse af nye vurderinger

med forsigtighedsprincippet svarer til provenuet under gældende regler på nye vurderin-

ger. Ingen grundskyldspromille kan sættes op i forbindelse med omlægningen.

Den nuværende undergrænse for grundskylden på 16 promille ophæves. Grundskyldspro-

millen kan højst fastsættes til 30 promille. De for hver kommune lovfastsatte promiller

udgør et loft i 2021-2025. Kommunalbestyrelsen vil således kunne sætte grundskyldspro-

millen ned, men ikke op, i perioden.

Dækningsafgift

Det formodes, at spørgeren spørger til reglerne for de kommunale dækningsafgifter.

Frem til og med 2019 gælder de hidtidige regler for fastsættelse af dækningsafgiftssatser.

Det vil sige, at kommunerne kan sætte dækningsafgifterne op eller ned, dog under iagtta-

gelse af reglerne om det kommunale skattestop

–

tilsvarende grundskylden, jf. oven for.

Det følger af forliget om

Tryghed om boligbeskatningen,

at der (ved lov) i 2019 fastsættes nye

erhvervsdækningsafgiftssatser for kommuner, der i 2019 opkræver erhvervsdækningsaf-

gift. Det betyder, at i kommuner, hvor erhvervsdækningsafgiftssatsen er nul i 2019, bliver

satsen også nul i 2020. De nye satser har virkning fra skatteåret 2020. De lovfastsatte er-

hvervsdækningsafgiftssatser udgør et loft fra 2020 til 2025. Kommunalbestyrelsen vil såle-

des kunne sætte satsen ned, men ikke op, i 2020-2025.

De nye satser for erhvervsdækningsafgift har virkning fra 2020, da det er første år, hvor

de nye vurderinger udgør beskatningsgrundlag for dækningsafgiften, og da grundlaget for

dækningsafgiften ikke er omfattet af en stigningsbegrænsnings-regel.

Satserne fastsættes, så det samlede provenu fra erhvervsdækningsafgiften i 2020 svarer til

provenuet i 2014 (2017-niveau) justeret for ændringer i erhvervsdækningsafgiftssatserne

fra og med skatteår 2017. Dermed bliver betalerne af erhvervsdækningsafgift under ét

forsikrede mod virkningen af de nye beskatningsgrundlag for erhvervsdækningsafgift.

Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det for-

ventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag

havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020. Efter behov tilpasses maksimalsatsen for er-

hvervsdækningsafgiften.

Side 2 af 3

Der er ikke aftalt ændringer af reglerne for fastsættelse af dækningsafgiftssatser for offent-

lige ejendomme.

Side 3 af 3