Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1807268_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 3716
Doknr.
514284
Dato
25-10-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 452 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 452:
”Ministeren bedes redegøre for,
hvilken indsats der gøres for at hjælpe
udenlandske hjemløse til at returnere til hjemlandet, og hvor man kan henvende sig
som hjemløs fra et andet land, hvis man ønsker at returnere til sit hjemland.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, da spørgsmålet
vedrører reglerne for ophold i Danmark, som hører under Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet ressort.
Udlændinge- og integrationsministeren oplyser følgende:
”Repatrieringsloven
indeholder en regulering af herboende udlændinges muligheder
for at opnå økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til
udlændingens hjemland eller et tidligere opholdsland.
Lovens personkreds er fastsat i repatrieringslovens § 3 og omfatter flygtninge m.v.,
familiesammenførte til flygtninge m.v., samt familiesammenførte udlændinge til andre
end flygtninge m.v., herunder familiesammenførte til danske statsborgere. Loven om-
fatter desuden udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter regler, som gjaldt før
udlændingeloven fra 1983, herunder udlændinge, der er indrejst som gæstearbejdere
før indvandringsstoppet i 1973, samt udlændinge, der er født her i landet som efter-
kommere af sådanne gæstearbejdere.
Danske og nordiske statsborgere samt EU- og EØS-borgere er ikke omfattet af repa-
trieringsloven. Personer, der har opholdstilladelse i medfør af EU-rettens regler om fri
bevægelighed er ligeledes ikke omfattet af loven.
Der kan ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering til dækning af udgifter til
hjemrejse og reetablering i hjemlandet m.v. (engangsydelser), og reintegrations-
bistand, der er en løbende månedlig ydelse til primært ældre udlændinge, der vender
hjem.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Rigspolitiet. Rigspolitiet har oplyst følgende om politiets indsats i forbindelse med ud-
sendelse af hjemløse udlændinge uden lovligt ophold:
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvilken indsats der gøres for at hjælpe udenlandske hjemløse til at returnere til hjemlandet, til børne- og socialministeren
”Den danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at en ud-
lænding, der ikke har lovligt ophold her i landet, har pligt til selv at udrejse af Danmark.
Det gælder også en udlænding uden lovligt ophold, der er hjemløs. I praksis vil dette
som udgangspunkt dreje sig om EU-borgere.
Udrejser en sådan udlænding ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. ud-
lændingelovens § 30, stk. 2, 1. pkt. Det påhviler som udgangspunkt udlændingen selv
at afholde de udgifter, der er forbundet med hjemrejsen, men politiet kan dække udgif-
terne, såfremt udlændingen ikke selv har midler hertil, jf. udlændingelovens § 43, stk.
2.””
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2