Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 3601
Doknr.
484124
Dato
30-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 447 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 447:
”Hvad
er ministerens kommentar til Socialpædagogernes formand Benny Andersens
opsamling på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets høring den 17. maj (SOU alm. del
- bilag 265), og hvad er især ministerens kommentar til Benny Andersens forslag om,
at der etableres kommunale og tværkommunale ressource- og videnscentre for at
styrke den specialiserede faglige indsats og viden på området og sikre en mere fleksi-
bel udnyttelse af ressourcerne samt forslaget om forpligtende kommunale samarbej-
der i forhold til tilbuddene til de små grupper med særlige behov, som oplistes i hen-
vendelsen til udvalget?”
Svar:
Jeg er enig med Benny Andersen i, at det er meget vigtigt, at vi fastholder den højt
specialiserede viden og sikrer, at vi har en struktur, hvor der findes særligt specialise-
rede tilbud til dem, der har brug for det, og hvor der sker en fortsat udvikling af specia-
liseret viden.
Ønsket om at sikre tilstrækkelig specialiseret viden og kompetencer var baggrunden
for, at Folketingets partier i november 2013 som opfølgning på evalueringen af kom-
munalreformen indgik en aftale, der blandt andet indebar, at der blev etableret en
national koordinationsstruktur forankret i Socialstyrelsen.
Den nationale koordinationsstruktur indebærer, at Socialstyrelsen har kompetence til
at udmelde målgrupper og/eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordi-
nation eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvik-
le de mest specialiserede tilbud og indsatser.
På baggrund af afrapporteringer om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse og orga-
nisering af indsatsen i forhold til den centrale udmelding kan Socialstyrelsen anmode
kommunalbestyrelserne i en eller flere regioner om at foretage en fornyet behandling
af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen. Socialstyrelsen har derudover
mulighed for at meddele driftspålæg og dermed pålægge en kommune eller region et