Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2016 - 7799
Doknr.
460426
Dato
02-05-2017
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 44 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt.
Spørgsmål nr. 44:
”Vil ministeren være indstillet på at tage initiativ til en tværministeriel arbejdsgruppe,
der kan se på, hvordan man kan afhjælpe de praktiske problemer, man oplever, når
man lever under særlig adressebeskyttelse? Spørgsmålet stilles på baggrund af sam-
rådet den 13. oktober 2016 om reglerne for særlig adressebeskyttelse, jf. SOU alm.
del – samrådsspørgsmål D og E.”
Svar:
Bopælsadressen hentes i en række situationer fra CPR i forbindelse med en persons
kontakt til myndigheder og virksomheder, og dette medvirker til en hurtig og smidig
service.
For personer under særlig adressebeskyttelse er der tale om, at den faktiske adresse-
ikke fremgår af CPR og dermed ikke leveres fra CPR til systemer, som aftager data
fra CPR. På den baggrund vil ordningen – som det også er påpeget i bemærkningerne
til lovforslaget – kunne indebære ulemper for den enkelte i kontakten til myndigheder
og private virksomheder. Der kan være tale om, at sagsbehandlingstiden hos offentli-
ge myndigheder forlænges som følge af, at myndighederne må indhente nærmere
oplysninger om den faktiske bopælsadresse hos bopælskommunen. For så vidt angår
private virksomheder kan der være tale om, at det er problematisk at oprette et abon-
nement på en mobiltelefon eller indgå køb på afbetaling.
Den særlige adressebeskyttelse tager sigte på at yde en meget høj beskyttelse for
personer, som befinder sig i en meget udsat situation på grund af persontrusler. Der
kan være tale om situationer, som kan udvikle sig meget alvorligt for de pågældende,
og hvor de pågældende ikke ser sig i stand til eller har mulighed for at sikre sig imod,
at situationen forværres.
For mig er det afgørende, at ordningen indebærer en høj grad af beskyttelse, og jeg er
indstillet på, at den særlige beskyttelse af adressen nødvendigvis må indebære en
række ulemper for de pågældende. Det gælder f.eks. den omstændighed, at der kan
være længere sagsbehandlingstid forbundet med at få indregistreret et køretøj eller
vanskeligheder med at optage et kviklån f.eks. i forbindelse med køb af en mobiltele-
fon.
Jeg hæfter mig samtidig ved, at en række centrale processer i forhold til NemID og
den pågældendes bank eller pengeinstitut rent faktisk virker. Jeg kan i den forbindelse
henvise til den daværende social- og indenrigsministers svar af 11. november 2016 på