Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1772849_0001.png
Folketingets Social- indenrigs- og børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2017-3449
Doknr.
483970
Dato
27-06-2017
Folketingets Social-, indenrigs-, og børneudvalg har d. 9. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 438 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Malte Larsen (S).
Spørgsmål nr. 438:
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel
børn i Danmark der ikke bliver passet i
daginstitution, dagpleje, vuggestue, privat pasningsordning eller tilsvarende, og vil
ministeren oversende en opgørelse over familierne, der ikke benytter sig af disse for-
mer for pasning, fsva. indkomstforhold, primære
sprog og etnicitet?”
Svar:
Ifølge Danmarks Statistik, Statistikbanken, var der i 2014 299.095 børn i alderen 1-5
år indskrevet i dagtilbud. Antallet af børn i dagtilbud er opgjort ultimo september. Op-
gørelsen omfatter også børn i private pasningsordninger. Sammenholdt med alle børn
i aldersgruppen ultimo september 2014 svarer det til ca. 97 pct. Cirka 3 pct. af børne-
ne i aldersgruppen var således ikke indskrevet i dagtilbud.
Det er ikke muligt at foretage særskilte analyser på de ca. 3 pct., der ikke var indskre-
vet i dagtilbud, ved hjælp af tilgængelige registerdata. Det skyldes, at Danmarks Stati-
stiks register over børn i dagtilbud ikke indeholder cpr-oplysninger om alle børn, som
rent faktisk er indskrevet i et dagtilbud. Dels er nogle børn i dagtilbud slet ikke registe-
ret, dels er nogle børn registeret uden cpr-oplysninger, hvorfor det ikke er muligt at
koble oplysninger om disse børn til oplysninger i andre registre, fx befolkningsregiste-
ret.
Det er imidlertid muligt at foretage analyser på børn i alderen 1-5 år, som ikke optræ-
der i dagtilbudsregistret med cpr-oplysninger, herunder børn som slet ikke er registe-
ret, men som indgår i befolkningsregisteret. Det gælder ca. 13 pct. af alle børn i Dan-
mark i aldersgruppen 1-5 år. Nogle af disse vil ikke gå i dagtilbud. Andre går i dagtil-
bud, men optræder ikke i registret med cpr-oplysninger.
For at komme nærmere et svar på spørgsmålet er der derfor foretaget en analyse på
de ca.13. pct. af børn i Danmark i aldersgruppen 1-5 år, som ikke optræder i registeret
med cpr-oplysninger.
Af disse børn var 81,5 pct. af dansk oprindelse, 5,4 pct. var indvandrere eller efter-
kommere af vestlig oprindelse og 13,1 pct. var indvandrere eller efterkommere af ikke-
vestlig oprindelse.
Der findes ikke en særskilt statistik over primært sprog. Derfor er det ikke muligt at
belyse den del af spørgsmålet, som omhandler primære sprog.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 438: MFU spm. om, hvor stor en andel af børn i Danmark der ikke bliver passet i daginstitution, dagpleje, vuggestue, privat pasningsordning eller tilsvarende, til børne- og socialministeren
1772849_0002.png
For at belyse familiernes indkomstforhold viser tabel 1 andelen af børn, som ikke ind-
gik i dagtilbudsregistret med cpr-oplysninger, og som boede i en familie med én vok-
sen (enlige forsørgere), opdelt efter dennes beskæftigelsesstatus. Tabellen viser, at
48,2 pct. af børn, der ikke indgik i dagtilbudsregistret, havde en forælder i beskæftigel-
se, mens 51,8 pct. havde en forælder, der ikke var i beskæftigelse.
Beskæftigelse er defineret ud fra personens væsentligste indkomstkilde i året. Perso-
ner i beskæftigelse inkluderer både lønmodtagere og selvstændige. Personer, som
ikke er i beskæftigelse, inkluderer både personer på midlertidige og permanente ydel-
ser.
Tabel 1
Børn i alderen 1-5 år, som ikke indgik i dagtilbudsregistret i 2014, opdelt på familiens beskæftigel-
sesstatus, enlige forsørgere
Enlige forsørgere
Pct.
I beskæftigelse
Ikke i beskæftigelse
I alt
registeret. Opgørelsen er forbundet med en del usikkerhed af datamæssige årsager.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
48,2
51,8
100,0
Anm.: Børn af enlige forsørgere. Baseret på 5.609 børn i alderen 1-5 år, som ikke indgik med cpr-oplysninger i dagtilbuds-
Tabel 2 viser børn, som ikke indgik i dagtilbudsregistret, og som boede i en familie
med to voksne (parfamilier), opdelt efter disses beskæftigelsesstatus. Tabellen viser,
at for 66,3 pct. af de børn, der ikke indgik i dagtilbudsregistret, var begge forældre i
beskæftigelse, mens 26,6 pct. havde én forælder i beskæftigelse og én forælder, der
ikke var i beskæftigelse. For 7,1 pct. af børnene var ingen af forældrene i beskæftigel-
se.
Tabel 2
Børn i alderen 1-5 år, som ikke indgik i dagtilbudsregistret i 2014, opdelt på familiens beskæftigel-
sesstatus, parfamilier
Parfamilier
Pct.
Begge i beskæftigelse
En i beskæftigelse, en ikke i beskæftigelse
Ingen i beskæftigelse
I alt
ret. Opgørelsen er forbundet med en del usikkerhed af datamæssige årsager.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
66,3
26,6
7,1
100,0
Anm.: Børn i parfamilier. Baseret på 34.816 børn i alderen 1-5 år, som ikke indgik med cpr-oplysninger i dagtilbudsregiste-
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om børn i dagtilbud for 2015
og 2016.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2