SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/6-17 om ventetider på videoafhøring af børn og presset på børnehusene, til justitsministeren, kopi til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juni 2017

Politikontoret

Sidsel Bøndergaard

2017-0035-0421

2320010

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AH fra

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

den 7. juni 2017

Samrådsspørgsmål AH:

”Idet bl.a. henvises til artikel i Politiken den 2. marts 2017:

”Børn er tvunget til at vente i ugevis med at fortælle om over-

greb”, indslag i TV2 den 29. april 2017: ”Flere sager om mis-

brugte og voldsramte børn - og børnene venter stadig” og mini-

sterens svar på SOU alm. del spørgsmål 137 og 138, SOU alm.

del - spm. 385 og 386, ønskes en redegørelse for og en drøftelse

af, hvilke initiativer ministeren agter at tage med henblik på, at

ventetiderne på videoafhøring af børn bliver nedbragt.

Der henvises i denne forbindelse til

http://politiken.dk/indland/art5856404/B%C3%B8rn-er-tvun-

get-til-at-vente-i-ugevis-med-at-fort%C3%A6lle-om-overgreb

og til http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-04-29-flere-sager-

om-misbrugte-og-voldsramte-boern-og-boernene-venter-sta-

dig”

Samrådsspørgsmål AI (til børne- og socialministeren):

”Idet bl.a. henvises til indslag i TV2 den 29. april 2017: ”Flere

sager om misbrugte og voldsramte børn - og børnene venter

stadig” og ministerens svar på SOU alm. del - spm. 302, SOU

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/6-17 om ventetider på videoafhøring af børn og presset på børnehusene, til justitsministeren, kopi til børne- og socialministeren

alm. del - spm. 387 og 388, ønskes en redegørelse for og en

drøftelse af følgende:

Udviklingen i antallet af børnehussager og hermed pres-

set på børnehusene,

de afsatte ressourcer til drift af børnehuse,

hvilke initiativer ministeren vil tage med henblik på at

børnehuse opprioriteres, således at presset nedbringes,

samt

hvorledes ministeren vil sikre, at kommunerne lever op til

intentionerne i Overgrebspakken fra 2013.

Der henvises til http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-04-29-fle-

re-sager-ommisbrugte-og-voldsramte-boern-og-boernene-ven-

ter-stadig.”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Der er tale om et fælles samråd med børne- og socialministeren.

Børne- og socialministeren svarer først.

Svar:

[Indledning]

Tak for muligheden for at komme her i dag til dette samråd

om sagsbehandlingstiden for videoafhøring af børn.

Jeg vil gerne indlede med at slå fast, at vold mod og seksuelle

overgreb på børn er fuldstændig afskyelige forbrydelser. Og det

er forbrydelser, som ofte har meget voldsomme konsekvenser

for ofrene.

Det er derfor helt afgørende for mig og for regeringen, at vi sik-

rer, at børn, som er involveret i sådanne sager, får den bedst mu-

lige behandling og støtte i kontakten med myndighederne.

[Politiets arbejde]

Før jeg kommer nærmere ind på spørgsmålet om sagsbehand-

lingstiden ved videoafhøring af børn, vil jeg gerne forklare lidt

nærmere om politiets konkrete rolle i disse sager.

For der er jo tale om, at et barn eller en meget ung person plud-

selig møder et retssystem som offer eller vidne, og det er afgø-

rende for alle de involverede parter, at dette møde bliver så

skånsomt som muligt.

Samtidig er politiets opgave i disse – som i alle andre sager,

hvor der er mistanke om et strafbart forhold – at afdække, om

der er begået et strafbart forhold, og i givet fald tilvejebringe de

nødvendige beviser for det.

Normalt afhøres ofre og andre vidner både af politiet under ef-

terforskningen og senere i retten af anklageren og forsvareren,

hvis anklagemyndigheden vælger at rejse tiltale.

Men hvis det er et barn under 13 år, som skal afhøres, sker dette

som udgangspunkt – for at skåne barnet – i stedet ved, at barnet

alene afgiver en forklaring til politiet.

Denne forklaring til politiet optages på video og bruges af poli-

tiet i den videre efterforskning af sagen. Videoafhøringen kan

endvidere anvendes som bevis under selve retssagen i stedet for,

at barnet skal møde op og afgive forklaring i retten.

Videoafhøring kan efter en lovændring, der trådte i kraft i 2016,

også anvendes i forhold til større børn og unge.

Videoafhøring kan således også bruges i forhold til børn på 13-

14 år i sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold,

hvor det giver sig selv, at belastningen af barnet er særlig stor.

Andre børn og unge under 18 år vil også kunne videoafhøres,

hvis særlige omstændigheder taler for det. Her foretager man en

konkret vurdering af forbrydelsens art, omstændighederne ved

forbrydelsen og barnets eller den unges personlige forhold.

Formålet med at bruge videoafhøring er navnlig at undgå den

store belastning, som det kan være for et barn at skulle igennem

den sædvanlige fremgangsmåde med afhøring først hos politiet

og senere i retten – og eventuelt både i byretten og i landsretten,

hvis sagen ankes.

Afhøring i retten indebærer blandt andet, at barnet i ofte uvante

og utrygge rammer over for fremmede personer skal fortælle

om en muligvis meget traumatisk hændelse. Og hverken ankla-

geren eller forsvareren er nødvendigvis særligt uddannede i at

afhøre børn.

Videoafhøring belaster ikke på samme måde barnet.

Det skyldes blandt andet, at afhøringen gennemføres i lokaler i

børnehusene, som er særligt indrettede til det, og hvor man for-

søger at skabe så trygge rammer for barnet som muligt.

Ordningen indebærer desuden, at afhøring som udgangspunkt

sker hurtigst muligt efter politianmeldelsen og foretages af poli-

tifolk, der er særligt uddannede til at foretage videoafhøring af

børn.

Som udgangspunkt er det kun barnet og videoafhøreren, der er

til stede i det lokale, hvor afhøringen foretages. Afhøringen kan

overværes fra et andet lokale på en skærm.

Den mistænkte må ikke være til stede i det andet lokale under

afhøringen. Til gengæld har den mistænktes forsvarer pligt til at

være til stede. På den måde sikres det, at den mistænktes inter-

esser kan varetages under afhøringen, og at den mistænktes for-

svarer allerede på dette tidspunkt – gennem videoafhøreren –

kan stille spørgsmål til barnet, så det så vidt muligt undgås, at

barnet skal afhøres flere gange.

Herudover er også barnets bistandsadvokat, de sociale myndig-

heder, den polititjenestemand, der efterforsker sagen, og en an-

klager til stede og overværer afhøringen. Hvis det er nødven-

digt, kan der også være en særlig børnesagkyndig til stede, som

kan give råd og vejledning til videoafhøreren og de øvrige del-

tagere.

[Sagsbehandlingstiden]

Det siger sig selv, at det er meget vigtigt, at sådanne afhørin-

ger foretages hurtigst muligt efter politianmeldelsen – både for

at sikre beviserne i sagen og for at skåne barnet mest muligt.

Herudover kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen

være med til at mindske risikoen for påvirkning af barnet fra fa-

milien eller andre.

Derfor har Rigsadvokaten også fastsat klare retningslinjer om,

at videoafhøring af børn skal foretages hurtigst muligt, og hvis

det er praktisk muligt som udgangspunkt inden for en uge fra

anmeldelsen.

Når jeg nu sidder her i dag, er det jo fordi, at sagsbehandlingsti-

den på videoafhøringer ude i politikredsene ikke er god nok.

Jeg har tidligere både mundtligt og skriftligt givet udtryk for, at

det absolut ikke er tilfredsstillende, når børn skal vente unødigt

på at få lov til at afgive en forklaring i alvorlige sager.

Man skal dog også være opmærksom på, at gennemførelse af en

videoafhøring ikke bare er et spørgsmål om at finde en ledig

videoafhører og et videokamera, som kan optage afhøringen.

Det er en større koordinationsopgave, som skal håndteres på

den rigtige måde af hensyn til både barnet og sagens behand-

ling. Og videoafhøringen skal helst foretages, når de nødvendi-

ge forudsætninger er på plads, så man undgår at måtte udsætte

barnet for endnu en uddybende afhøring med yderligere belast-

ning til følge.

Det kan f.eks. være, at det er nødvendigt for politiet at foretage

noget efterforskning, inden en meningsfuld videoafhøring kan

finde sted.

Som udgangspunkt foretager videoafhøreren også et hjemmebe-

søg hos barnet for at danne sig et indtryk af barnet og for at

præsentere sig for barnet og fortælle barnet om, hvordan video-

afhøringen kommer til at foregå.

Og så er der de mere praktiske, men også nødvendige forudsæt-

ninger, som at der skal være ledige lokaler til rådighed, da vi-

deoafhøring af børn jo foregår i specielt indrettede lokaler i bør-

nehusene.

Endelig er der de mange personer, som med kort varsel skal

møde op på samme tid og sted for at deltage i eller overvære

afhøringen.

Der kan altså være sager, hvor det simpelthen ikke er muligt –

og hvor det nogle gange heller ikke er hensigtsmæssigt – at fo-

retage videoafhøringen inden for en uge efter anmeldelsen.

Når politiet modtager en anmeldelse, hvor et barn er involveret,

foretager man en konkret vurdering af behovet for videoafhø-

ring. Og jeg glæder mig over, at den generelle tilbagemelding

fra politiet er, at i de mest akutte og alvorlige sager kan det lade

sig gøre at gennemføre videoafhøringen meget hurtigt – i nogle

tilfælde allerede inden for de første døgn efter anmeldelsen.

Men der er altså også sager, som af forskellige årsager trækker

ud, og som derfor trækker den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid op.

Når det er sagt, så ændrer dette selvfølgelig ikke på, at det gene-

relt kan og skal blive meget bedre – det har jeg sagt før, og jeg

siger det gerne igen.

Ventetider på adskillige uger er simpelthen ikke godt nok. Det

tror jeg, at vi alle er enige om.

[Initiativer]

Jeg vil nu vende mig mod de initiativer, der i den seneste tid

er taget for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på området.

Rigspolitiet indskærpede i februar over for de politikredse, hvor

der generelt er lange sagsbehandlingstider, at sagsbehandlingsti-

den skal nedbringes.

Jeg har forud for samrådet modtaget en opdateret redegørelse

for sagsbehandlingstiden i de enkelte kredse, som også er blevet

sendt til udvalget. Tallene viser, at det i nogle politikredse går

den rigtige vej. Men der er desværre fortsat en række kredse,

hvor sagsbehandlingstiden er alt for lang.

Redegørelsen viser dog også, at politikredsene har iværksat en

række forskellige initiativer, der skal nedbringe sagsbehandling-

stiden.

Flere kredse har f.eks. taget initiativ til at samle sagerne i én

afdeling for at opnå en bedre visitation og styring af sagerne.

Herudover har flere kredse taget et nyt styringsværktøj i brug

for at optimere sagsbehandlingen. Og så har kredsene haft fokus

på at tilføre flere ressourcer til området, blandt andet ved at øge

antallet af videoafhørere og administrative medarbejdere på om-

rådet.

Desuden er videoafhøring et af de områder, der er fokus på i

forbindelse med statsadvokaternes tilsyn med politikredsene i

2017. Det indebærer blandt andet, at politikredsene skal regi-

strere antallet af videoafhøringer, sagsbehandlingstiden og rede-

gøre nærmere for årsagen, hvis sagsbehandlingen er på mere

end 7 dage. Politikredsene skal afgive oplysningerne til statsad-

vokaterne i september 2017.

Det er mit klare indtryk, at der nu hos alle involverede parter er

et stort fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden i disse sa-

ger, og at de initiativer, jeg har beskrevet, vil få en positiv ef-

fekt.

Jeg vil – sammen med Rigspolitiet og Rigsadvokaten – følge

området tæt, så vi sikrer, at sagsbehandlingstiderne rent faktisk

også kommer ned.

Til efteråret vil jeg sammen med Rigspolitiet og Rigsadvokaten

gøre status og vurdere om de iværksatte tiltag har haft den øn-

skede effekt, eller om der skal sættes andre tiltag i gang for

yderligere at få nedbragt sagsbehandlingstiderne.

For selvfølgelig kan vi ikke være tilfredse med, at børn skal

vente unødigt på at kunne afgive forklaring til politiet i alvorli-

ge straffesager.

Tak for ordet.