SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/6-17 om ventetider på videoafhøring af børn og presset på børnehusene, til børne- og socialministeren, kopi til justitsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samråd sammen med justitsministeren

om ventetider i Børnehuse

7. juni 2017, kl. 11.00-12.15

10 min.

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/6-17 om ventetider på videoafhøring af børn og presset på børnehusene, til børne- og socialministeren, kopi til justitsministeren

[Det er aftalt med udvalget og Justitsministeriet, at børne- og

socialministeren indleder samrådet med en besvarelse af

samrådsspørgsmål AI, hvorefter justitsministeren besvarer

samrådsspørgsmål AH.]

Tak for ordet.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for udviklingen i brugen af

landets børnehuse og for de ressourcer, der er afsat til driften af

børnehusene. Udvalget har også bedt mig om at forholde mig til,

hvordan børnehusene kan opprioriteres, og hvordan det sikres, at

intentionerne i Overgrebspakken fra 2013 realiseres.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Først vil jeg dog gerne

kvittere for udvalgets grundige forberedelse til dagens samråd,

hvor der også er blevet stillet udvalgsspørgsmål. Samtlige

spørgsmål vedrører et rigtig vigtigt område, som jeg har glædet

mig til at drøfte med jer her i dag.

[Baggrund]

Det er nemlig utrolig vigtigt, at der gribes tidligt ind i forhold til

børn, hvor der er viden eller mistanke om voldelige eller seksuelle

overgreb. Det er netop formålet med Børnehusene og

Overgrebspakken, der er en del af satspuljeaftalen for 2013, og

som blev vedtaget med bred opbakning fra alle Folketingets

partier.

Overgrebspakken indeholder en række initiativer, der skal sikre en

målrettet indsats på området. Blandt andet skal alle kommuner

have politisk godkendte beredskaber til forebyggelse, tidlig

opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn. Og

kommunerne skal reagere på alle underretninger om overgreb

indenfor 24 timer.

Med Overgrebspakken kom der også et lovkrav om oprettelse af

fem børnehuse – et i hver region. Børnehusene har således

eksisteret i godt tre et halvt år. De har til formål at styrke

kommunernes tidlige indsats og sikre, at børn, der har været

udsat for overgreb, bliver mødt af et effektivt tværsektorielt

samarbejde mellem sundhedsvæsnet, politiet og de sociale

myndigheder. Og børnehusene skal skabe en tryg fysisk ramme

om børn, der står i en særdeles vanskelig situation.

For de børn, der kommer i et børnehus, har det i sagens natur

svært. De skal behandles med tryghed og med omsorg. Derfor er

det vigtigt, at der bliver taget hånd om dem af relevante

fagpersoner, der kan give dem den professionelle og

koordinerede indsats, som de har brug for.

I 2015 blev der foretaget en evaluering af Overgrebspakken, og

den tegner et billede af, at børnehusene er en succes. De har

løftet kvaliteten i håndteringen af overgrebssager. De har samlet

de rette kompetencer på ét sted, så børnene mødes af en

koordineret indsats. Og evalueringen viser også, at der generelt er

tilfredshed blandt de involverede aktører, som har gode erfaringer

med det tværsektorielle samarbejde.

Samme positive billede går igen, når man spørger de børn, der

har været igennem et forløb i børnehusene. De oplever at blive

mødt af omsorgsfulde og hensynsfulde voksne, der lytter til dem

og hjælper dem godt videre. De er glade for at komme i

børnehusene, og det, mener jeg, er helt centralt.

[Status på ressourcer]

I de tre et halvt år, som børnehusene har eksisteret, er der sket en

stigning i antallet af børn, der årligt gennemgår et forløb i

børnehusene. Det fremgår af den årlige børnehusstatistik, der

udarbejdes af Socialstyrelsen. Den nyeste opgørelse udkommer

senere i denne måned, og den viser, at antallet af sager er steget

med 27 procent fra 2014 til 2015 og med yderligere 20 procent fra

2015 til 2016.

Det ser jeg som en positiv udvikling, for det fortæller mig, at

kommunerne i stigende grad udnytter de særlige kompetencer,

som børnehusene netop blev oprettet for at tilbyde.

Det kræver selvfølgelig, at børnehusenes ressourcer kan følge

med. Derfor har vi, som vi altid gør, kompenseret kommunerne for

de lovændringer, der kom med Overgrebspakken. Konkret er der

afsat 66 mio. kr. årligt, som overføres til kommunerne som en del

af det kommunale bloktilskud. De penge skal finansiere

Overgrebspakkens samlede lovændringer – herunder

børnehusene.

Fordi midlerne er afsat som led i en samlet aftale med

kommunerne om de kommunale merudgifter ved

Overgrebspakken er det ikke muligt at udspecificere midlerne

konkret til børnehusene. Det fremgår af det kommunale regnskab,

at kommunerne i perioden 2014 til 2016 har brugt mellem 30 og

35 mio. kr. årligt på børnehusene. Dertil kommer de udgifter, som

barnets egen kommune har i forbindelse med en sag i

børnehuset, og de udgifter, som er forbundet med

sundhedsmyndighedernes og politiets indsats.

Budgettet for det enkelte børnehus fastlægges hvert år af

driftskommunen. Kommunerne i den region, der er tilknyttet

børnehuset, finansierer så 60 pct. af budgettet via objektiv

finansiering, som er baseret på antallet af børn i den enkelte

kommune. De resterende 40 pct. finansieres gennem en takst,

som hvert barns kommune betaler for et forløb i børnehuset.

Det er faktisk en ret smart model, som er blevet lavet. For det

betyder, at børnehusene får penge per barn. Og

driftskommunerne kan justere driftsbudgettet i takt med

udviklingen i antallet af børnehussager. Hvis børnehusets

ressourcer er under pres, kan driftskommunen hæve den pris,

som handlekommunen skal betale for et forløb i børnehuset. På

den måde kan driftskommunerne løbende sikre, at der er

ressourcer nok.

Derfor er der heller ingen grund til at tro, at de aktuelle ventetider

på politiafhøringer hænger sammen med de midler, som

kommunerne anvender til børnehusene.

[Socialstyrelsens understøttende aktiviteter]

Jeg vil også gerne komme lidt ind på de initiativer, som blev aftalt,

for at sikre en høj faglighed i børnehusene. Socialstyrelsen

arbejder for at hjælpe driftskommunerne godt på vej og har en tæt

dialog med både børnehusene og kommunerne for at understøtte

den gode faglige kvalitet. Og for at fremme et velfungerende

samarbejde på tværs af de regionale børnehuse.

Foruden samarbejdet med børnehusene har Socialstyrelsen hele

tiden fokus på at sikre en effektiv implementering af alle de gode

initiativer, der er indeholdt i Overgrebspakken. Socialstyrelsen

følger udviklingen tæt og målretter sine aktiviteter mod de

konkrete behov, der løbende opstår. Det er muligt, fordi partierne

bag satspuljen har afsat 10 mio. kr. årligt til arbejdet i

”Videnscenteret for sociale indsatser ved vold og seksuelle

overgreb” – også kaldet SISO – som er forankret i Socialstyrelsen.

Formålet med SISO er netop at understøtte en fortsat god

implementering af intentionerne bag Overgrebspakken.

Konkret tilbyder SISO konsulentbistand til kommuner, og også til

dagtilbud, skoler og anbringelsessteder, så både fagpersoner og

sagsbehandlere bliver endnu bedre til at opspore og håndtere

sager om overgreb mod børn.

Blandt andet tilbyder SISO et skræddersyet rådgivningstilbud, der

tager afsæt i den enkelte kommunes konkrete behov i forhold til

forebyggelse, opsporing og indsats. For kommunerne er ikke ens.

I én kommune er der måske behov for at invitere alle pædagoger

eller lærere ind til undervisning om opsporing og håndtering af

overgreb i dagtilbud og skoler. Og i en anden kommune er der i

stedet et behov for sparring i forhold til at udvikle kommunens

lovpligtige beredskab.

Derudover arbejder Socialstyrelsen for at sprede viden om

området. For eksempel ved at facilitere et stort netværk af

interessenter, der mødes og deler erfaringer om indsatser for

børn, der har været udsat for overgreb. Det inkluderer både

kommuner, børneorganisationer, politiet, sundhedsvæsnet og

andre relevante aktører, der samarbejder om at blive endnu

skarpere i den tidlige opsporing.

[Afrunding]

For at opsummere, så er der altså iværksat en række gode

initiativer, der skal sikre, at Overgrebspakkens intentioner

efterleves. Og Overgrebspakken er også blevet taget godt imod i

kommunerne. De har fået fokus på hurtig håndtering af

underretninger, tidlig opsporing af udsatte børn og unge, og på at

have barnets behov i centrum i sager om overgreb, når flere

myndigheder er involveret.

Jeg mener, at Børnehusene er en stor succes. De har været en

grundlæggende forandring for den måde, som børn og unge bliver

mødt på, når de har været udsat for overgreb. Og det er min klare

opfattelse, at der er stor tillid til børnehusenes indsats. Den tillid

skal vi være omhyggelige med at værne om. Derfor følger vi

løbende op på indsatsen i børnehusene og understøtter en fortsat

positiv udvikling. For hvis der opstår udfordringer – fx med lange

ventetider – så er det selvfølgelig noget, vi skal reagere på.

Med det vil jeg hermed give ordet videre til min kollega

justitsministeren, som vil svare på det andet samrådsspørgsmål

om videoafhøring i børnehusene.