Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 3233
Doknr.
479931
Dato
19-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 430 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 430:
Ministeren bedes kommentere brevet fra Foreningen af professionelle støttepersoner,
jf. SOU alm. del - bilag 243, hvori foreningen peger på flere konkrete forhold vedr.
servicelovens § 54, stk. 1, om støtte til forældre til anbragte børn, som forvaltes meget
forskelligt af kommunerne med risiko for, at forældrenes retssikkerhed krænkes. Hvad
er ministerens holdning til de enkelte kritikpunkter og anbefalinger i brevet, og giver de
anledning til, at ministeren vil tage initiativ til handling på området?
Svar:
Henvendelsen fra Foreningen af professionelle støttepersoner omhandler forskellige
problemstillinger i forbindelse med reglerne om støttepersoner.
Jeg kan oplyse, at det fremgår af servicelovens § 54, stk. 1, at kommunen skal tilbyde
forældremyndighedens indehaver en støtteperson, når et barn eller en ung skal an-
bringes uden for hjemmet. Retten til en støtteperson gælder alle forældremyndigheds-
indehavere. Det betyder, at forældremyndighedsindehaveren har ret til en støtteper-
son uanset om barnet er anbragt med eller uden samtykke og uanset årsagerne til
anbringelsen i det konkrete tilfælde. Jeg kan også oplyse, at da hjælp i form af en
støtteperson ydes til forældrene
–
og ikke til barnet eller den unge
–
er det forældre-
myndighedsindehaverens opholdskommune, der skal tilbyde en støtteperson. Det kan
give udfordringer, hvis det anbragte barn eller den unge og forældrene har forskellige
opholdskommuner. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne i disse tilfælde holder
hinanden orienteret om tiltag i forhold til parterne og samarbejder herom.
Formålet med en støtteperson er at medvirke til, at forældrene støttes til at acceptere
anbringelsen og at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring
barnet eller den unge.
En støtteperson kan derfor hjælpe forældrene med kontakten til kommunen, hjælpe
med at læse og forstå materiale i forbindelse med anbringelsen, forberede møder m.v.
og med forældrenes kontakt til barnet og til anbringelsesstedet. Støttepersonen skal
ikke varetage opgaver af behandlingsmæssig karakter, ligesom det ikke er hensigten
med ordningen, at støttepersonen skal træde i stedet for forældrenes eventuelle bisid-
der, ligesom retten til en støtteperson er uafhængig af retten til gratis advokatbistand.