Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1771150_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 3183
Doknr.
483553
Dato
21-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 30. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 426 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 426:
”Vurderer ministeren, det er et generelt
landsdækkende problem, at kommuner har
fejl i et meget stort antal børnesager, som det netop har vist sig at være tilfældet i
Københavns kommune, hvor der blev konstateret fejl i samtlige sager, der blev
kontrolleret?”
Svar:
Rigsrevisionen offentliggjorde i 2016 en undersøgelse med kritik af indsatsen over for
anbragte børn og unge, ligesom en række praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen
gennem de seneste år har påpeget udfordringer med sagsbehandlingen på børneom-
rådet i kommunerne.
Det er derfor min vurdering, som jeg også tidligere har givet udtryk for, at vi på trods af
de seneste 10 års reformer på børneområdet endnu ikke er i mål med sagsbehandlin-
gen på området.
Som jeg også tidligere har anført, mener jeg, at en vigtig lære er, at når vi i fremtiden i
Folketinget indfører større politiske reformer og indgår politiske aftaler om fx satspul-
jen, så skal vi have langt mere opmærksomhed på implementeringen i kommunerne.
Derudover skal vi fremadrettet prioritere de initiativer, der understøtter, at kommuner-
ne i højere grad kan basere deres arbejde på viden om effekt, så indsatsen over for
udsatte børn og deres familier kan blive bedre og mere virkningsfuld.
Det mener jeg også, at satspuljeaftalen for 2017 er et godt eksempel på.
Det er desuden mit indtryk, at man i kommunerne er meget opmærksomme på de
udfordringer der er på området, og at det bliver prioriteret højt at finde løsninger på
problemerne. Det sker bl.a. ved, at man i mange kommuner arbejder med styrket fo-
kus på rammerne for sagsbehandlingen gennem omlægning af indsatsen mod en
mere forebyggende indsats.
Samtidig er det vigtigt, at vi fortsat følger udviklingen i kommunerne tæt. Det sker bl.a.
gennem Ankestyrelsens praksis- og velfærdsundersøgelser, indberetninger fra kom-
munerne til Danmarks Statistik, Task Forcens arbejde mv.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om ministeren vurderer, det er et generelt landsdækkende problem, at kommuner har fejl i et meget stort antal børnesager, til børne- og socialministeren
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2