Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1770119_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017-3447
Doknr.
481897
Dato
19-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 30. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 425 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 425:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan hun vil
følge op på forslag til vedtagelse nr. V
23 (om barnets reform) fra 19. januar 2017, hvori et flertal i Folketinget bl.a. opfordre-
de regeringen til fremadrettet at følge bedre op på implementeringen af nye reformer i
kommunerne, herunder sikre, at den gældende lovgivningen bliver overholdt, og at
kommunerne opfylder deres rådgivningsansvar, herunder til fremadrettet at benytte de
redskaber og sanktionsmuligheder, der findes over for kommuner, der ikke følger og
overholder lovgivningen.”
Svar:
Som vi drøftede til forespørgselsdebatten, så er der kommuner, der har udfordringer
med sagsbehandlingen på børneområdet. Det er naturligvis ikke acceptabelt.
Udfordringerne med kommunernes sagsbehandling på børneområdet er desværre et
velkendt problem, som vi i Folketinget har gjort meget for at løse gennem årene. Vi
har vedtaget en række reformer og iværksat flere gode initiativer de senere år, der
samlet set skal understøtte, at der kommer bedre kvalitet i sagsbehandlingen.
Det gælder blandt andet etableringen af den særlige Task Force på børneområdet,
der gennemfører udviklingsforløb i kommuner, der har udfordringer med sagsbehand-
lingen. Vi har etableret et kommunalt ledernetværk, der understøtter en tættere spar-
ring på tværs af kommuner. Og vi har afsat midler til en massiv efteruddannelsesind-
sats målrettet sagsbehandlere og ledere på børnerområdet i form af en diplomuddan-
nelse, en masteruddannelse og et katalog med enkeltstående kurser. Vi har altså sat
en række fornuftige og varige initiativer i værk, som jeg har stor tiltro til, og som vi
fortsat skal anvende aktivt med henblik på at forbedre kommunernes sagsbehandling.
Vi har i Folketinget også været enige om, at vi skal have et større fokus på at sikre, at
de reformer, vi vedtager, har den ønskede virkning, inden vi vedtager nye regler på
børneområdet. Det kræver blandt andet, at vi giver de mange initiativer, vi har sat i
værk, tid til at virke og følger tæt op.
Det gælder blandt andet, når vi til efteråret begynder forhandlingerne om satspuljen
for 2018, men også i vores fælles og løbende arbejde med at udvikle socialområdet.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvordan hun vil følge op på forslag til vedtagelse nr. V 23 (om barnets reform) fra 19. januar 2017, til børne- og socialministeren
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg har besluttet, at der hvert år skal offentliggøres et
kort over landets kommuner og deres omgørelsesprocent i klagesager på socialområ-
det, hvor alle kan følge med i, hvor mange klagesager de enkelte kommuner får æn-
dret af Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2