Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1769639_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 2764
Doknr.
470571
Dato
15-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 418 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 418:
”Vil
ministeren redegøre for forskellen på Frikommuneansøgning om mulighed for
midlertidige boligløsninger, som Randers, Roskilde, København, Favrskov, Aarhus og
Høje-Taastrup Kommuner har søgt om (december, 2016) ifbm. Frikommunenetværk
på boligområdet
–
med fokus på behovet for flere billige boliger og fleksible boligløs-
ninger, og L 153 om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Inklusionsboliger), folketingsåret 2015-16,
som Folketinget vedtog sidste år?”
Svar:
Jeg har anmodet om bidrag til brug for besvarelsen fra Transport-, Bygnings- og Bo-
ligministeriet, som oplyser:
”Inklusionsboliger
Formålet med inklusionsboliger er at tilvejebringe en boligtype, hvortil der er knyttet
sociale indsatser for beboerne.
Målgruppen for boligerne er psykisk og socialt sårbare personer, der på den ene side
ikke har behov for den støtte, der ydes i midlertidige botilbud efter serviceloven, men
som på den anden side har vanskeligt ved at klare sig i egen bolig. Det forventes, at
den pågældende borger inden for en periode af maksimalt 2 år kan klare sig selv i
egen bolig og opnå at komme i beskæftigelse eller i uddannelse. Herefter skal borger-
ne anvises en anden bolig end inklusionsboligen.
Boligerne kan etableres af almene boligorganisationer i samarbejde med kommunen
som almene familieboliger i en almen boligafdeling. Kommunen står for anvisningen af
borgere til boligerne, der udlejes af boligorganisationen. Den sociale støtte ydes af en
tilknyttet social vicevært, der ansættes i boligorganisationen. Der ydes statsligt tilskud
til boligorganisationen til dækning af udgiften for den sociale vicevært. Inklusionsboli-
ger anses som et supplement til de kommunale tilbud ydet efter serviceloven, der
således ikke træder i stedet for denne indsats.
Der kan endvidere ydes et statsligt huslejetilskud til boligafdelingen til at nedsætte
beboerens husleje med henblik på at sikre, at målgruppen for boligerne ikke hindres i
at benytte tilbuddet.
Det er en forudsætning for etablering af inklusionsboliger, at boligorganisationen op-
når tilskud fra den statslige pulje, der er oprettet ved satspuljeaftalen for 2015. Puljen
er udbudt 1. gang i år med ansøgningsfrist den 15. september 2017.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. om at redegøre for forskellen på Frikommuneansøgning om mulighed for midlertidige boligløsninger, som Randers, Roskilde, København, Favrskov, Aarhus og Høje-Taastrup Kommuner har søgt om (december, 2016) ifbm. frikommunenetværk på boligområdet – med fokus på behovet for flere billige boliger og fleksible boligløsninger, og L 153 om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Inklusionsboliger), folketingsåret 2015-16, som Folketinget vedtog sidste år, til økonomi- og indenrigsministeren
1769639_0002.png
Midlertidige boligløsninger fra Frikommunenetværket
Ansøgningen om afprøvning af midlertidige boligløsninger fra Frikommunenetværket
om billige boliger og fleksible boligløsninger omhandler tilvejebringelse af midlertidige
boligløsninger, der kan understøtte en positiv udvikling hos den gruppe af borgere,
som er målgruppen for forsøget. Målgruppen omfatter borgere, som kommunen har
pligt til at yde en socialfaglig indsats, fx i form af bostøtte i eget hjem. Netværket angi-
ver to overordnede borgergrupper:
Borgere, som er klar til at flytte i egen bolig, men som har vanskeligt ved at
finde en billig bolig, hvorfor de bor på forsorgshjem, botilbud eller lignende.
Borgere, som har brug for et overgangstilbud eller en mellemstation, før de er
klar til at flytte i egen bolig.
I netværkets ansøgning påpeges det endvidere, at de midlertidige boligløsninger, som
de ønsker etableret, kan variere, både hvad angår boligtype, ejerforhold, antal og pla-
cering. Netværket peger således på muligheden af at etablere dem som pavilloner på
midlertidige ledige kommunale eller private byggegrunde, hvor kommunen så enten
ejer eller lejer disse pavilloner med henblik på videreudlejning til beboerne. Borgerens
lejekontrakt skal være midlertidig, således at de midlertidige boliger løbende frigøres.
Endelig vurderer netværket, at det vil være nødvendigt at tilknytte et huslejetilskud til
forsøget, så huslejen kan holdes på ca. 2.800 kr. om måneden.
Forskelle og ligheder
Netværkets ansøgning om midlertidige boligløsninger og ordningen med inklusionsbo-
liger adskiller sig væsentligt på to punkter:
1. Inklusionsboliger etableres efter ansøgning fra en boligorganisation i almene
familieboliger. I frikommuneforsøgsansøgningen ønsker kommunerne at kun-
ne etablere midlertidige boligløsninger i alle boligtyper, herunder peges der på
opstilling af pavilloner, som kommunen enten ejer eller lejer/leaser.
2. Efter inklusionsboligordningen er det boligorganisationen, som står for at yde
den sociale støtte, som tilbydes borgerne i boperioden. Dette skal ses i lyset
af, at målgruppen for inklusionsboliger ikke omfatter personer med behov for
så omfattende støtte, at de har behov for et botilbud efter serviceloven. I fri-
kommuneforsøgsansøgningen er det kommunen, som varetager den sociale
støttefunktion.
Der vurderes at være betydelige overlap i målgruppen for inklusionsboliger og mål-
gruppen i frikommuneforsøgsansøgning om midlertidige boligløsninger. Desuden lig-
ner de to ordninger hinanden ved, at lejeforholdet er tidsbegrænset, og der er mulig-
hed for at yde huslejetilskud.”
Jeg kan henholde mig til svaret fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2