Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 3050
Doknr.
476830
Dato
01-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 412 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 412:
”Er det en udbredt praksis i landets
kommuner, at man betaler vuggestuetakst
for sit barn, indtil det fylder tre år, også selv om det måtte starte i børnehave
før?”
Svar:
Det følger af dagtilbudsloven, at kommunen skal give et tilskud pr. barn i daginstitutio-
ner på mindst 75 procent af de budgetterede driftsudgifter ved tilbuddet, og at foræl-
drenes egenbetaling højst kan udgøre 25 procent af udgifterne. Kommunen skal efter
loven beregne tilskud og egenbetaling på baggrund af udgifterne ved den enkelte
daginstitution eller som et gennemsnit for daginstitutioner af samme type.
Kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i daginstitution skal, jf. §
12 i bekendtgørelse om dagtilbud, fastsættes, så tilskuddet og forældrenes egenbeta-
ling afspejler kommunens driftsudgift til aldersgruppen. Det følger af bekendtgørelsen,
at der med aldersgrupper almindeligvis forstås børn i alderen omkring 0-2 år og børn i
alderen omkring 3 år til barnets skolestart.
Kommunen kan fastsætte forældrenes egenbetaling, så forældrene betaler samme
takst for barnet frem til, at barnet fylder tre år
–
selvom barnet starter i børnehave før,
det fylder tre år, såfremt kommunen har differentieret sit driftstilskud pr. barn, så
kommunen f.eks. giver et højere tilskud til aldersgruppen 0-2 år end til aldersgruppen
3 år og frem til skolestart.
Ministeriet har ikke adgang til aktuelle landsdækkende data, der kan belyse, i hvilket
omfang de enkelte kommuner tilbyder plads i vuggestue, børnehave eller aldersinte-
greret institution, der omfatter alle børn i aldersgruppen indtil skolestart. En opgørelse
fra Danmarks Statistik for oktober 2014 viste, at det på daværende tidspunkt var under
halvdelen af kommunerne, der tilbød plads i vuggestuer, men at de pågældende
kommuner tilbød plads i daginstitutioner for hele aldersgruppen Ministeriet har videre
ikke adgang til landsdækkende data, der kan belyse børnenes alder, når de rykker fra
vuggestue til børnehave.
I forbindelse med indberetning af kommunernes budgetforudsætninger, oplyser kom-
munerne de aldersgrupper, kommunen anvender ved tildeling af kommunens tilskud
og forældrenes egenbetaling for børn i daginstitutioner..