SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at redegøre for, hvordan man i forbindelse vidnebeskyttelsesprogrammer, hvor vidner i straffesager i særlige tilfælde bliver tilbudt en helt ny identitet, inklusive et nyt CPR-nummer, håndterer den problemstilling, at et skifte af CPR-nummer indebærer et tab registrerede personlige data, f.eks. vigtige lægejournaloplysninger eller lignende, til justitsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Social- og Indenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2016

Politikontoret

Anne Vibe Bengtsen

2016-0032/36-0024

2071847

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 411 (Alm. del), som Folketin-

gets Social- og Indenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. sep-

tember 2016.

Søren Pind

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at redegøre for, hvordan man i forbindelse vidnebeskyttelsesprogrammer, hvor vidner i straffesager i særlige tilfælde bliver tilbudt en helt ny identitet, inklusive et nyt CPR-nummer, håndterer den problemstilling, at et skifte af CPR-nummer indebærer et tab registrerede personlige data, f.eks. vigtige lægejournaloplysninger eller lignende, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 411 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Indenrigsud-

valg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke redskaber politiet har

for at sikre personbeskyttelsen af mennesker, der lever under

særlig adressebeskyttelse. Herunder bedes ministeren redegøre

for, hvilke muligheder politiet har for at opretholde og admini-

strere et tilhold, der er givet til en person, der truer eller foru-

lemper f.eks. et familiemedlem, der (af samme årsag) har fået

særlig adressebeskyttelse. Spørgsmålet ønskes besvaret inden

social- og indenrigsministerens besvarelse af samrådsspørgs-

mål T og U.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at den særlige adresse-

beskyttelse udgør et blandt flere redskaber, som politiet efter

en konkret vurdering kan anvende som led i beskyttelsen af en

truet person.

Målgruppen for den særlige adressebeskyttelse er personer, der

udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æres-

relaterede eller samlivsrelaterede konflikter. Da sådanne kon-

flikter ofte er komplekse og nuancerede, vil det altid bero på en

konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvilke foranstalt-

ninger der skal iværksættes som led i beskyttelsen af personen.

Politiets redskaber omfatter dels juridiske tiltag og dels vejled-

ning og anden støtte til offeret.

For så vidt angår de juridiske redskaber, kan der i disse sager

udstedes et tilhold, som forbyder gerningspersonen at opsøge

offeret ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, eller

på anden måde kontakte eller følge efter vedkommende, så-

fremt betingelserne herfor i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning (tilholdsloven) er opfyldt. Det vil herudover – hvis

det konkret er relevant – være muligt at benytte tilholdslovens

regler om opholdsforbud og bortvisning.

Politiet retsforfølger efter anmodning fra offeret, eller hvor al-

mene hensyn tilsiger det, forsætlige overtrædelser af et tilhold,

og disse straffes med bøde eller fængsel indtil to år, jf. tilholds-

lovens § 21.

Opretholdelse og administration af tilhold i sager, hvor ofrene

er tildelt særlig adressebeskyttelse, foretages som i øvrige til-

holdssager efter retningslinjerne i afsnittet om tilholdssager i

Rigsadvokatens Meddelelse.

For så vidt angår vejledning af offeret, vil politiet i forbindelse

med tildelingen af særlig adressebeskyttelse ved en såkaldt sik-

kerhedsformaning vejlede offeret om de forholdsregler, som

den pågældende bør træffe med henblik på bedst muligt at vær-

ne om hemmeligholdelsen af den særligt beskyttede adresse og

af offerets generelle færden. Dette indebærer bl.a., at offeret

vejledes om ikke på f.eks. de sociale medier at tilkendegive,

hvor den pågældende opholder sig, eller hvilke sociale arran-

gementer pågældende deltager i.

Politiet bistår endvidere med vejledning vedrørende sikring af

hjemmet mod uønsket indtrængen.

Der kan endvidere ske udlevering af en alarmtelefon (over-

faldsalarm) til offeret, når dette vurderes at være nødvendigt.

Proceduren for anvendelsen af alarmtelefonen er, at offeret bæ-

rer den på sin person eller i sin nærhed, og at denne ved et en-

kelt tryk aktiverer forbindelsen til kontrolcentralen hos vagtfir-

maet G4S, som uden ophold underretter vagtcentralen i den

politikreds, hvori alarmen er aktiveret.”

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet den 5. oktober

2016 har fremsat forslag nr. L 19 til lov om ændring af lov om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning (Strakstilhold) for Folketinget.

Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for at meddele en foreløbig

afgørelse om tilhold (et såkaldt strakstilhold), som midlertidigt skal be-

skytte den forurettede og eventuelt medlemmer af forurettedes husstand,

indtil der af politidirektøren kan træffes en endelig afgørelse om tilhold el-

ler opholdsforbud.

Forslaget indebærer navnlig en lempelse af det almindelige mistankekrav

(”begrundet mistanke”) ved meddelelse af tilhold med henblik på at sikre

en hurtig beskyttelse af den forurettede. Det foreslås således, at et forelø-

bigt tilhold kan gives, hvis en person med rimelig grund er mistænkt for at

krænke en anden, der er bestemte grunde til at antage, at personen fortsat

vil krænke den anden, og den pågældende ikke har en rimelig interesse i at

kontakte den forurettede. Politidirektøren skal så vidt muligt senest 60 da-

ge efter forkyndelse af strakstilholdet træffe en endelig afgørelse angående

tilhold eller opholdsforbud.