SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at redegøre for, hvordan man i forbindelse vidnebeskyttelsesprogrammer, hvor vidner i straffesager i særlige tilfælde bliver tilbudt en helt ny identitet, inklusive et nyt CPR-nummer, håndterer den problemstilling, at et skifte af CPR-nummer indebærer et tab registrerede personlige data, f.eks. vigtige lægejournaloplysninger eller lignende, til justitsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Social- og Indenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. november 2016

Politikontoret

Anne Vibe Bengtsen

2016-0032/36-0029

2125261

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del), som Folketin-

gets Social- og Indenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. ok-

tober 2016.

Søren Pind

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at redegøre for, hvordan man i forbindelse vidnebeskyttelsesprogrammer, hvor vidner i straffesager i særlige tilfælde bliver tilbudt en helt ny identitet, inklusive et nyt CPR-nummer, håndterer den problemstilling, at et skifte af CPR-nummer indebærer et tab registrerede personlige data, f.eks. vigtige lægejournaloplysninger eller lignende, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Indenrigsud-

valg:

”Ministeren bedes oversende en sammenlignende oversigt, der

viser: - hvilke kriterier der skal være opfyldt, og hvilket trus-

selsniveau der skal være til stede, før en person af politiet vur-

deres egnet til at få særlig adressebeskyttelse. - hvilke kriterier

der skal være opfyldt, og hvilket trusselsniveau der skal være

til stede, før en person af politiet vurderes egnet til at få en helt

ny identitet som under et vidnebeskyttelsesprogram.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at muligheden for at

tildele visse truede personer særlig adressebeskyttelse blev ind-

ført ved lov nr. 545 af 29. april 2015 om ændring af lov om

Det Centrale Personregister (CPR-loven), som trådte i kraft

den 1. maj 2015.

Det er politiet, der træffer afgørelse om iværksættelse af særlig

adressebeskyttelse.

Målgruppen for særlig adressebeskyttelse er personer, der har

fast bopæl eller opholdssted, og som



udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med

æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, og



efter en konkret vurdering må anses for at have et sær-

ligt behov for adressebeskyttelse.

Derudover er det et kriterium, at særlig adressebeskyttelse

konkret er et egnet redskab til beskyttelse af den truede person,

herunder i forhold til om den, der udsættes for trusler, kan ef-

terleve de krav, der må stilles til den pågældende om hemme-

ligholdelse af den faktiske bopælsadresse.

Det bemærkes, at etablering af særlig adressebeskyttelse forud-

sætter, at initiativet iværksættes i forbindelse med en flytning.

For så vidt angår trusselsniveauet fremgår det af bemærknin-

gerne til loven, at det kan være relevant at anvende den særlige

adressebeskyttelse i situationer, der kan udvikle sig meget al-

vorligt for den truede person, og hvor den truede ikke ser sig i

stand til eller har mulighed for at sikre sig imod, at situationen

forværres. Der vil altså være tale om situationer, hvor der fore-

ligger et særligt beskyttelsesbehov i forhold til den truede per-

son.

Om et sådant behov foreligger i den enkelte sag, vil bero på en

konkret politifaglig vurdering. Trusselsvurderingen vil bl.a.

skulle foretages på baggrund af forholdet mellem gernings-

manden og den truede person, den truedes personlige forhold

og sagens øvrige omstændigheder.

Iværksættelse af særlig adressebeskyttelse er ét blandt flere ini-

tiativer, som politiet efter en konkret vurdering kan iværksætte

som led i beskyttelsen af en truet person. Andre tiltag kan

f.eks. være udlevering af overfaldsalarm og anvendelse af til-

hold i relation til gerningsmanden.”

Politiets Efterretningstjeneste har oplyst følgende:

”Da et identitetsskifte er en særlig foranstaltning, som har store

personlige konsekvenser, og da iværksættelsen af foranstalt-

ningen er forbundet med juridiske og praktiske udfordringer,

tildeles en truet person alene en ny identitet, når der ikke fore-

ligger andre beskyttelsesmuligheder. Beslutningen herom beror

på en konkret vurdering og træffes på baggrund af grundige

undersøgelser af karakteren af truslen og den truede persons

egnethed til at kunne håndtere de meget begrænsende og om-

fattende livsændringer, som en ny identitet medfører.

Det er en forudsætning for at iværksætte et vidnebeskyttelses-

program med ny identitet, at PET vurderer, at trusselniveauet

er meget højt, og at den truede persons liv er i fare.”

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 6. oktober 2016 af

spørgsmål nr. 411 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.