SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 405: MFU spm. om Langeland Kommunes borgmester har haft en dobbeltrolle, jf. artiklen Kommunalforsker: Slå dog stillingen op i Fyns Amts Avis den 3. juli 2016, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017 - 2653

Doknr.

468886

Dato

13-06-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. maj 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 405 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Johanne

Schmidt-Nielsen (EL).

Spørgsmål nr. 405:

”Det fremgår af artiklen ”Kommunalforsker: Slå dog stillingen op” i Fyns Amts Avis den

3. juli 2016, at Langeland Kommunes borgmester i en længere periode har haft en

dobbeltrolle som borgmester og fungerende kommunaldirektør. Vil ministeren redegø-

re for, i hvilket omfang en borgmester lovligt kan have denne dobbeltrolle

–

herunder

om der er tidsmæssige begrænsninger herfor, og om det begrænser borgmesterens,

kommunaldirektørens eller kommunens handlemuligheder?”

Svar:

Tilsynet med kommunerne varetages af Ankestyrelsen med Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Det er således Ankestyrelsen, der fører

tilsyn med Langeland Kommune. Jeg kan derfor ikke udtale mig om den konkrete sag,

men kan generelt vejledende oplyse følgende:

Det følger af § 6, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at ingen, der er ansat i kom-

munen, kan være formand for kommunalbestyrelsen, dvs. borgmester. Den kommu-

nale styrelseslov udelukker således, at der i en kommune kan være personsammen-

fald mellem kommunaldirektør og borgmester.

Borgmesteren har efter § 31, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse den øverste dag-

lige ledelse af kommunens administration. Det følger heraf, at borgmesteren over for

kommunalbestyrelsen er ansvarlig for alle forhold, der vedrører den kommunale orga-

nisation, særligt vedrørende sagernes ekspedition og personalet, dvs. forhold, der

sikrer, at kommunen er funktionsdygtig og kan fungere hensigtsmæssigt.

Borgmesteren har derimod ikke i sin egenskab af øverste daglige leder af forvaltnin-

gen nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren har således

ikke nogen instruktionsbeføjelse eller omgørelsesret med hensyn til indholdsmæssige

spørgsmål, der hører under økonomiudvalget eller de stående udvalg.

At en beslutning kan eller skal træffes administrativt, indebærer således ikke, at admi-

nistrationens kompetenceudøvelse sker under borgmesterens ledelse således, at

borgmesteren kan instruere administrationen om beslutningens indhold eller kan træf-

fe beslutningen på administrationens vegne. Dette vil kun være tilfældet, hvis borgme-

steren er kompetent hertil i sin egenskab af formand for kommunalbestyrelsen eller

økonomiudvalget, eller hvis borgmesteren selv har fået overladt kompetence til at

træffe afgørelsen af kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget. Det bemærkes, at

delegation af kompetence til borgmesteren antages at kræve enighed. Se i den for-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 405: MFU spm. om Langeland Kommunes borgmester har haft en dobbeltrolle, jf. artiklen Kommunalforsker: Slå dog stillingen op i Fyns Amts Avis den 3. juli 2016, til økonomi- og indenrigsministeren

bindelse Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2.

udgave, 2010, side 261.

Det forhold, at en kommune måtte være uden kommunaldirektør, kan ikke føre til, at

borgmesterens kompetence som øverste daglige leder af forvaltningen kan udvides i

forhold til de beføjelser, borgmesteren efter den kommunale styrelseslov kan udøve

som øverste daglige leder af forvaltningen, jf. det ovenfor beskrevne. Det forhold, at

en kommune måtte være uden kommunaldirektør, kan heller ikke føre til begrænsnin-

ger i de handlemuligheder, som borgmesteren eller kommunen har efter lovgivningen.

Det følger af § 17, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, at kommunen skal have en

administration, og at det er kommunalbestyrelsen, der som kommunens øverste organ

drager omsorg for indretningen heraf. Det er efter Økonomi- og Indenrigsministeriets

opfattelse den enkelte kommunalbestyrelse, der bestemmer, om den vil ansætte en

embedsmand, som er chef for hele forvaltningen, dvs. en kommunaldirektør. Der kan

således ikke af den kommunale styrelseslov udledes et krav om, at en kommune skal

have en kommunaldirektør. Det vil ikke være ulovligt, hvis en kommune indretter sin

administration uden en kommunaldirektør, herunder således at de enkelte fagdirektø-

rer for så vidt angår sagernes indhold refererer direkte til de respektive stående ud-

valg.

Beslutninger om indretningen af det øverste lederskab i en kommune, herunder om

afskaffelse eller midlertidig nedlæggelse af stillingen som kommunaldirektør, må anta-

ges at være af så vidtrækkende betydning, at beslutningen skal træffes af kommunal-

bestyrelsen, ligesom det er tilfældet for beslutninger om f.eks. ansættelse og afskedi-

gelse af kommunaldirektør og tjenestegrenschefer. Se i den forbindelse Hans B.

Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2. udgave, 2010,

side 200.

Såfremt en kommune måtte være uden kommunaldirektør som følge af, at den hidtidi-

ge kommunaldirektør ikke længere beklæder stillingen, har borgmesteren som øverste

daglige leder af forvaltningen pligt til at sørge for en forelæggelse gennem økonomi-

udvalget for kommunalbestyrelsen enten af spørgsmålet om en ansættelse af en ny

kommunaldirektør eller af spørgsmålet om en ændret indretning af forvaltningen.

Langeland Kommune og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed er samtidigt hermed

orienteret om ministeriets svar.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll