Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2771
Doknr.
474861
Dato
01-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 404 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 404:
Ministeren bedes kommentere artiklen fra Politiken den 5. maj 2017 med overskriften
"Jeg kunne ikke holde fast på kateteret".
Svar:
Det gør naturligvis indtryk på mig, når jeg ser tilfælde som det, der er beskrevet i artik-
len, hvor en række borgere bosiddende i samme kommune oplever ikke at have fået
vurderet deres sager på en fyldestgørende måde i forhold til, hvilken type hjælpemid-
del de fremadrettet skal have stillet til rådighed. For man skal som borger kunne have
tillid til, at kommunerne overholder lovgivningen og foretager de vurderinger, som
reglerne kræver.
Dernæst skal det generelt om hjælpemiddelreglerne understreges, at kommunerne
ved bevilling af hjælpemidler skal yde hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpe-
middel, der ud fra en konkret og individuel vurdering kompenserer for borgerens be-
hov. Dette gælder også, hvor kommunen har indgået en leverandøraftale. Hvis de
typer eller kategorier af hjælpemidler, der er omfattet af leverandøraftalen, ikke anses
som bedst egnet og billigst i en konkret situation, skal kommunen yde hjælp til et an-
det produkt, som opfylder denne betingelse i forhold til borgeren.
Hvis en kommune indgår en ny leverandøraftale, som betyder, at der kommer hjæl-
pemidler med nye eller ændrede funktioner, skal kommunen i forhold til alle de borge-
re, der frem over vil modtage en anden type hjælpemiddel, træffe en afgørelse med en
konkret og individuel vurdering af, om det nye hjælpemiddel er det bedst egnede og
billigste i forhold til borgerens behov. Kommunens afgørelse kan påklages til Ankesty-
relsen.
Hvis den nye leverandøraftale blot betyder leverandørskift, men ingen ændringer i
typen af hjælpemiddel, det vil sige uændret funktion, skal de berørte borgere have
besked herom, men der skal ikke træffes en ny afgørelse.