Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2723
Doknr.
474249
Dato
23-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 403 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 403:
”Tidligere
social- og indenrigsminister Karen Ellemann oplyste i SOU alm. del
–
svar
på spørgsmål 6 (folketingsåret 2015-16), at Social- og Indenrigsministeriet ville under-
søge mulighederne for at udbrede best practice i kommunerne ift. sagsbehandling af
bevillinger til handicapbiler, således at de kommuner, der har en lang sagsbehand-
lingstid, ville kunne effektivisere ved at lære af de kommuner, som har gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på under 3 måneder. Ministeren bedes redegøre for, hvordan det
går med udbredelsen af best practice på dette område.”
Svar:
Den 23. januar 2017 orienterede jeg udvalget om offentliggørelsen af en rapport, som
indeholder resultaterne af Ankestyrelsens best practice undersøgelse af kommuner-
nes sagsbehandlingstider i bilstøttesager (se bilag 1). Det er tanken med rapporten, at
den skal udgøre et konkret redskab til at få bragt sagsbehandlingstiderne i disse sager
ned.
Med henblik på at udbrede undersøgelsens resultater, har Ankestyrelsen i begyndel-
sen af maj holdt oplæg om rapporten for Socialstyrelsens bilnetværk to forskellige
steder i landet. Ankestyrelsen har til ministeriet oplyst, at medarbejderne i bilnetværket
tog meget positivt imod oplæggene, og at medarbejderne gav udtryk for at have læst
best practice rapporten med henblik på at optimere sagsgangene på området. Anke-
styrelsen har i øvrigt oplyst, at de på baggrund af oplæggene i bilnetværket er ved at
udarbejde et kort notat, der samler op på de afholdte oplæg og indeholder en mindre
evaluering af best practice rapporten.
Derudover gjorde ministeriet på et partnerskabsmøde i januar KL særskilt opmærk-
som på resultaterne af undersøgelsen, så de i relevante sammenhænge kan udbrede
dem, og så vi forhåbentlig kan få bugt med de lange sagsbehandlingstider i denne
type sager.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1
–
Orienteringsbrev til SOU af 23. januar 2017