SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at redegøre for de ændringer, der foreligger i kontrakter for plejefamilier i Randers Kommune, som følge af Randers Kommunes Handlingsplan for økonomisk stabilisering på Familieområdet, 2.0 af den 29. marts 2016, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børn og skole

Laksetorvet

8900 Randers C

Telefon +45 8915 1515

Direkte +45 8915 1780

[email protected]

www.randers.dk

22. februar 2017

Henvendelse fra Børne- og Socialministeriet

Børne- og Socialministeriet har rettet henvendelse til Randers kommune, idet et

medlem af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har stillet følgende spørgsmål:

”Hvorda sikrer Ra ders ko

u e bar ets tarv i beslut i ge o , at e

stor del af

kommunens plejefamilier må gå ned i løn, hvis de fortsat vil have deres plejebarn/børn

boe de hos de ?”

Randers kommune skal i det følgende besvare spørgsmålet så fyldestgørende som

muligt.

Randers Byråd besluttede 6. juni 2016 en handlingsplan for økonomisk stabilisering på

Familieområdet. Som led i denne plan blev det besluttet, at vurdere plejefamiliernes

honorering.

Ifølge den kontrakt, som den enkelte plejefamilie har indgået med kommunen,

fremgår det, at lønnen skal vurderes en gang årligt med henblik på at vurdere, om

vederlagsniveauet fortsat afspejler den opgave, som plejefamilien er ansat til at

varetage. Den vederlagsmodel, der hidtil har været anvendt, fungerer på den måde, at

antallet af vederlag, der ydes for en opgave, afspejler barnets vanskeligheder. Det

betyder, at lønnen typisk reguleres ned i takt med, at barnet udvikler sig.

Opgaven med at revurdere og justere antallet af vederlag der ydes for den enkelte

opgave, er i Randers kommunes Familieafdeling ikke blevet gennemført over en

årrække. Det betyder, at en række plejefamilier modtager en løn, der er relativt høj,

set i forhold til barnets aktuelle behov for støtte. Eksempelvis er der en række tilfælde,

hvor barnet er blevet anbragt som spæd, hvor der på anbringelsestidspunktet var

behov for, at den ene plejeforælder ikke havde arbejde udenfor hjemmet. Aflønningen

er blevet fastsat, så den modsvarer dette behov. I takt med, at barnet er blevet ældre

og nu er i daginstitution eller skole, er der ikke længere behov for, at plejeforælderen

går hjemme. Lønnen burde derfor, jævnfør den hidtidige aflønningsform, være

justeret nedad. Dette er ikke sket, og det er den øvelse, der aktuelt pågår.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at redegøre for de ændringer, der foreligger i kontrakter for plejefamilier i Randers Kommune, som følge af Randers Kommunes Handlingsplan for økonomisk stabilisering på Familieområdet, 2.0 af den 29. marts 2016, til børne- og socialministeren

Den hidtidige aflønningsmodel, hvor lønnen justeres i takt med at barnet udvikler sig,

opleves at have en usund incitamentstruktur. Det kan opleves som, at jo bedre man

som plejefamilie gør sit arbejde, jo lavere bliver lønnen. Det kan i værste fald animere

til, at man som plejefamilie kommer til at fokusere for meget på barnets udfordringer

i stedet for barnets ressourcer. På den baggrund har en række kommuner valgt at

overgå til en anden form for aflønning, hvor der ved anbringelsestidspunktet anlægges

en gennemsnitsbetragtning på anbringelsens samlede varighed, hvorefter der

fastsættes en løn, der så vidt muligt afspejler den gennemsnitlige arbejdsopgave set

over hele anbringelsesforløbet. Lønniveauet skal efterfølgende ikke reguleres, men

forbliver på det ved anbringelsens påbegyndelse fastsatte niveau. Der kan

undtagelsesvist blive tale om regulering, hvis der opstår betydelige ændringer, der ikke

har kunnet forudses. Eksempelvis hvis barnet ikke udvikler sig som forventet, og der

er behov for, at den ene eller begge plejeforældre går hjemme med barnet i en

periode. Det er Randers kommunes oplevelse, at både plejefamilierne og

Socialpædagogernes Landsforbund er enige i, at denne honoreringsmodel er at

foretrække.

På baggrund af ovenstående er det derfor besluttet, at man i Randers kommune

overgår til den nye honoreringsmodel. Det er besluttet, at overgangen sker samtidigt

med, at opgaven i relation til revurdering af de eksisterende kontrakter alligevel finder

sted.

Da området økonomisk set er under pres, er det helt afgørende, at området drives

økonomisk ansvarligt, herunder at der ikke betales for meget for de ydelser, der købes.

Groft sagt kan dét, at der betales for meget for at få løst en opgave betyde, at der er

andre udsatte børn og familier, der ikke kan få det, de har behov for. Reguleringen af

plejefamiliernes løn er derfor ikke et udtryk for, at Randers kommune ikke anerkender

det store og meget vigtige arbejde, som plejefamilierne udfører, men er alene et

udtryk for et ønske om, at få midlerne på området til at strække så langt som muligt.

Enkelte plejefamilier modtager samlet set så høj en aflønning, at det giver anledning

til en vurdering af, om det er muligt for en plejefamilie at løfte opgaven. Det skyldes,

at aflønningens størrelse afspejler barnets vanskeligheder. Et barn, der er vurderet til

at udløse en aflønning på 7 x vederlag (1 x vederlag er 4066 kroner om måneden. Hertil

kommer skattefri omkostningsandel, lomme- og tøjpenge) vurderes at udgøre et

fuldtidsarbejde for en plejeforælder, hvorfor man som plejeforælder som

udgangspunkt ikke kan varetage andet arbejde ved siden af opgaven som

plejeforælder. Modtager en plejefamilie samlet set 14 vederlag eller mere forventes

det derfor, at begge forældre ikke har andet arbejde ved siden af opgaven som

plejefamilie. Dette ud fra en betragtning om, at man ikke kan sælge sin arbejdskraft

mere end en gang.

I de konkrete sager, hvor lønnen reguleres ned, kan der, som altid, blive tale om, at

parterne

–

Randers kommune og den enkelte plejefamilie

–

ikke kan nå til enighed om

aflønningen, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at plejefamilien vælger at opsige

kontrakten. Dette forekommer også i forbindelse med andre former for anbringelser,

for eksempel i socialpædagogiske opholdssteder og andre døgntilbud.

For at sikre størst mulig kontinuitet i anbringelsen for det enkelte barn, vil vi naturligvis

strække os langt for at dette ikke kommer til at ske. Det betyder, at Randers kommune

i situationer, hvor vi i forhandlingen med plejefamilien ikke er enige, vil forsøge at

indgå et kompromis.

Der er også mulighed for, at vi i en overgangsperiode på op til 1�½ år kan give et ekstra

tillæg på 2 x vederlag. Denne model har vi bragt i anvendelse i en del tilfælde, typisk i

sager hvor plejefamilien har brug for tid til at omstille sig til den nye økonomiske

situation.

Af den handlingsplan for økonomisk stabilisering på Familieområdet, som Byrådet i

Randers vedtog den 6. juni 2016, fremgår det, at de børn, der har behov for et

socialfagligt tilbud, skal have anvist dette tilbud, også selv om det betyder, at budgettet

ikke kan overholdes. Dette gør sig også gældende i relation til plejeanbragte børn, og

sammen med ønsket om at sikre størst mulig kontinuitet for det enkelte barn, vejer

dette tungt i en samlet vurdering, når der opstår en situation, hvor der ikke kan opnås

enighed om aflønningen, og der derfor er risiko for, at et barn må flyttes.

Der er dog samtidig også et økonomisk aspekt, der skal iagttages. Faglighed og

økonomi skal gå hånd i hånd, og det er afgørende, at de tildelte midler administreres

med økonomisk ansvarlighed, herunder at der ikke betales for meget for de indsatser,

der iværksættes. Det betyder, at der kan være situationer, hvor kommunens faglige

vurdering og plejefamiliens forventninger til aflønningen er så langt fra hinanden, at

kontrakten opsiges og barnet må flyttes.

I disse situationer gøres der fra kommunens side store anstrengelser for at afslutte

plejeforholdet på en ordentlig måde med fokus på barnet. Samtidig tilstræbes altid at

finde alternative anbringelser hos plejefamilier eller på døgntilbud, som bedst muligt

matcher barnets behov og vanskeligheder. Vi inddrager barnet, plejefamilien og den

biologiske familie i den udstrækning, det ud fra en socialfaglig vurdering giver mening.

Med venlig hilsen

Ann Hermansen

Familiechef

Randers kommune

Børn og Skole