Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1762491_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2674
Doknr.
474748
Dato
29-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 396 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 396:
Ministeren bedes forklare, om formuleringerne i BPA-vejledningens punkt 44 om, at
det kan ”være en god ide”, og i punkt 78 om, at det eventuelt kan ”være nødvendigt” at
tegne en erhvervsansvarsforsikring, indebærer, at denne udgift kan kompenseres
efter udmålingsbekendtgørelsen, samt hvad konsekvensen er for den borger med
BPA, der ikke har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, hvis hjælperen påfører tredje-
mand en skade.
Svar:
Ifølge § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig
assistance efter serviceloven skal kommunen dække omkostninger til nødvendige
forsikringer, der er forbundet med ansættelse af hjælpere.
I de situationer, hvor en erhvervsansvarsforsikring kan anses som nødvendig, vil om-
kostningerne hertil kunne dækkes af kommunen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
borgeren selv er arbejdsgiver i en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96 og der-
med bærer det ansvar, der følger af Danske Lov 3-19-2. Dette ansvar indebærer, at
arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for skader, der skyldes hjælperens uforsvarlige
adfærd i forbindelse med arbejdets udførelse.
Hvis en hjælper i en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96 påfører tredjemand en
skade i en situation, hvor den borger, der bærer ansvaret efter Danske Lov 3-19-2,
ikke har tegnet en forsikring, vil borgeren selv skulle udrede erstatningen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado