SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om oversendelse at talepapiret fra samrådet den 2/5-17 om pædagogers tid alene med en børnegruppe i daginstitutionerne, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samrådsspørgsmål AE, AF og AG om

pædagogers alenetid med børn i dagtilbud

2. maj 14.30-.15.30

10 minutter

Folketinget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål AE

Ministeren bedes forholde sig til BUPL’s alenetidsundersøgelse

blandt 8006 pædagoger, der bl.a. viser, at tre ud af fire

pædagoger i løbet af en dag står alene med den samlede

børnegruppe på i gennemsnit 17 børn, og at alenetiden varer

knap 1 time, jf. artiklen på bupl.dk den 27. marts 2017 ”Ny

undersøgelse bekræfter: 3 ud af 4 pædagoger er alene med alle

børnene”.’

Samrådsspørgsmål AF

På baggrund af ministerens

udtalelse: ”Der må ikke opstå

situationer i vores daginstitutioner, hvor der er så få voksne, at det

pædagogiske personale oplever det som utrygt. Hvis de

situationer forekommer, er det fuldstændig uacceptabelt”

(jf. artiklen på bupl.dk den 27. marts 2017

”Ny undersøgelse

bekræfter: 3 ud af 4 pædagoger er alene med alle børnene”),

mener ministeren da, at det er uacceptabelt, når 4 ud af 10

pædagoger har oplevet uforsvarlige situationer som følge af

alenetiden, og hvor går grænsen efter ministerens opfattelse?

Samrådsspørgsmål AG

Hvordan stemmer ministerens ambitioner for læringsmiljøerne i

vores dagtilbud overens med en situation, hvor en pædagog står

alene med en gruppe på f.eks.17 børn?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV), Ane

Halsboe-Jørgensen (S).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om oversendelse at talepapiret fra samrådet den 2/5-17 om pædagogers tid alene med en børnegruppe i daginstitutionerne, til børne- og socialministeren

[Generel indledning]

Tak for spørgsmålene.

Jeg vil starte med at slå fast, at dagtilbudsområdet er et højt

prioriteret område for regeringen. Vi har netop fremlagt et udspil,

der har fokus på at understøtte læringsmiljøer i dagtilbuddene,

styrke kvaliteten og sikre, at alle børn

–

også de udsatte børn

–

får

den støtte og omsorg de har brug for. Det vil vi bruge 580 mio. kr.

på over de næste fire år.

Jeg vil nu gå over til at besvare de tre spørgsmål.

Svar på samrådsspørgsmål AE

Regeringens holdning er, at børn skal være i et trygt og

omsorgsfuldt miljø, der understøtter deres trivsel og læring.

Generelt er dagtilbudsområdet velfungerende. Undersøgelser

viser, at børn er glade for deres dagtilbud, og at forældrenes

tilfredshed med dagtilbuddene er høj

–

og faktisk er stigende. Det

skyldes i høj grad et dygtigt og engageret pædagogisk personale i

vores dagtilbud.

Jeg er enig i, at der kan være situationer, hvor man lokalt må

overveje, hvorvidt kvalitet, rammer og organisering fungerer godt

nok.

Jeg har en klar forventning om, at kommunerne, der er ansvarlige

for den konkrete tilrettelæggelse af dagtilbuddene, sørger for

rammer, så børnene oplever tryghed og omsorg, og at der er

fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

–

som der skal efter

dagtilbudsloven.

Vi ved, at det er af afgørende betydning, at der er god og

tilstrækkelig kontakt mellem barn og voksen, så der er nogen til at

trøste, understøtte leg og til at igangsætte lærende aktiviteter.

Men jeg mener godt man kan nuancere det lidt. Jeg er fx er ikke

enig i, at det, at pædagoger er alene med en gruppe børn, isoleret

set er et problem. Hvis en enkelt voksen holder opsyn med en

større børnegruppe, der leger på legepladsen, mens en anden er

indenfor og fordybe sig i en aktivitet med fire-fem børn, som

kræver nærvær og meget barn/voksen kontakt, kan det være en

god måde at organisere sig på. Det er selvfølgelig centralt, at det

ikke er en konstant tilstand.

Jeg må også sige, at jeg ikke er tilhænger af at drage alt for

håndfaste konklusioner på baggrund af undersøgelser, hvor under

halvdelen af de adspurgte har svaret, og det er derfor svært at

vide, om undersøgelsen tegner et reelt billede af den virkelighed,

der er ude i institutionerne, eller om det primært er de mest

utilfredse, der har svaret.

Og så synes jeg, at det er lidt ærgerligt at få lavet en

undersøgelse, der kun kan komme frem til en ting - nemlig, at der

skal være flere pædagoger. Det er fx relevant at få belyst, om der

er institutioner eller kommuner, der lykkes med mindre alenetid på

baggrund af den måde, de organiserer sig på, bliver ledet på eller

bruger de fysiske forhold på mv.

Svar på samrådsspørgsmål AF

Spørgerne beder mig forholde mig til, at fire ud af 10 pædagoger

har oplevet uforsvarlige situationer som følge af alenetiden, og

spørger mig, hvor grænsen går efter min mening.

Til det kan jeg sige, at det er ikke godt nok, hvis der er situationer,

der er utrygge. Ingen skal føle sig utrygge på deres arbejde, og

slet ikke når de arbejder med børn. Det er ikke godt for hverken

børn eller voksne, hvis der opstår en utryg stemning.

Jeg har en klar forventning om, at kommunerne sørger for, at

personale og børn oplever tryghed og omsorg, og at der er fokus

på børnenes trivsel, udvikling og læring

–

som de skal efter

dagtilbudsloven.

Jeg har ingen intentioner om at diktere, hvordan pasningen

konkret skal foregå i den enkelte daginstitution eller regulere ned i

mindste detalje, hvordan personalet fordeles eller ledes. Her har

kommuner og ledere både en forpligtigelse, men også den

nødvendige, lokale indsigt, som gør det muligt at tilrettelægge

arbejdet på en hensigtsmæssig måde. Herunder også for at

undgå, at der opstår en situation, hvor der er en pædagog med en

stor børneflok i længere tid.

Der er fra forskellig side peget på, at en løsning kunne være

minimumsnormeringer. BUPL ønsker en normering, der betyder,

at der skal være mindst 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn og

mindst 1 medarbejder til 6 børnehavebørn.

Det Radikale Venstre har peget på en lidt anden model med

mindst 2 pædagoger og 1 medhjælper pr. 10 vuggestuebørn og

pr. 19 børnehavebørn.

Forslagene vurderes at koste mellem 1,5 og 2,5 mia. kr. årligt. Det

er nok også grunden til, at der ikke tidligere er blevet indført

minimumsnormeringer. Det er nemlig enormt dyrt og en rigid

måde at bruge midlerne på.

Selvfølgelig betyder antallet af hænder noget. Men vi ved også, at

normeringer langt fra er det eneste, der har betydning for

kvaliteten i dagtilbud.

God kvalitet handler bl.a. om god organisering af arbejdet, god

ledelse og engagerede dygtige medarbejdere. Og ikke mindst

handler det om et styrket og vedvarende fokus på læring og

læringsmiljøer. Vi skal have fokus på høj faglighed og

vidensdeling gennem kompetenceudvikling, ved at styrke

pædagoguddannelsen og ved at formidle den nyeste viden på en

let tilgængelig og praksisnær måde til det pædagogiske personale

og ledere, der arbejder med børnene til daglig.

Svar på samrådsspørgsmål AG

Og så til det sidste spørgsmål. Jeg har store ambitioner, når vi

taler om gode og stimulerende læringsmiljøer, som det også

fremgår af regeringens dagtilbudsudspil. Med den styrkede

læreplan bliver der nu sat en klar og fælles retning for, hvad et

godt læringsmiljø er, og hvad forstår vi ved læring, når vi taler om

små børn.

Ud over en klar retning for læringsmiljøer, har vi også tiltag i

udspillet om mindre papirarbejde og dokumentation og bedre

anvendelse af de ressourcer der er i lokalområdet. Derudover har

regeringen afsat en varig pulje til flere pædagoger i institutioner

med mange børn i udsatte positioner. Den skal være med til at

sikre, at alle børn

–

også de børn der har forældre, der ikke har så

mange ressourcer

–

får den støtte og omsorg, de har brug for i

dagtilbuddene.

Regeringen vi prioriterer dagtilbudsområdet højt, og vi vil gerne

sikre en høj standard på området.

Som nævnt ovenfor vi ved også, at det ikke kun er et spørgsmål

om flere penge og antallet af hænder, men derimod kvaliteten af

kontakten mellem det pædagogiske personale og børnene. Vi

ved, at det er centralt, at der er god og tilstrækkelig kontakt

mellem barn og voksen, så der er nogen til at trøste, understøtte

leg og til at igangsætte lærende aktiviteter.

Derfor har regeringen med dagtilbudsudspillet haft fokus på at

understøtte, at de 30 mia. kr., vi allerede bruger på området, bliver

brugt bedst muligt.

Jeg synes, at udspillet med al tydelighed afspejler, at regeringen

har høje ambitioner for vores dagtilbud. Det er jeg stolt af.