Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1763270_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2611
Doknr.
474740
Dato
31-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 390 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 390:
Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse af 24. april 2017 fra Mari-
anne og Ralph Bollhorn, jf. SOU alm. del - bilag 214 (fortroligt bilag).
Svar:
Indledningsvis bemærkes det, at jeg som minister ikke kan vurdere specifikt på en
sags udfald, træffe afgørelse i en konkret sag eller pålægge en kommune at træffe en
bestemt afgørelse. Kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager på socialom-
rådet ligger således i kommunerne.
Dernæst vil jeg gerne understrege, at det er kommunens ansvar at sikre, at en borger
får den hjælp, der ud fra en konkret og individuel vurdering modsvarer hjælpebehovet.
Dette ansvar gælder også ved vurderingen af, om der skal ydes personlig og praktisk
hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83 eller kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
efter servicelovens § 95.
Jeg forventer naturligvis, at kommunerne påtager sig dette ansvar, således at en bor-
ger ikke skal være tvunget til at klage for at få den hjælp, som han eller hun har ret til
efter lovgivningen. Noget sådant vil være ganske urimeligt i et velfærdssamfund som
vores, hvor borgerne efter min opfattelse skal kunne have tillid til, at de får den rigtige
afgørelse uden unødige slagsmål med myndighederne.
I relation til den retssag, der er omtalt i henvendelsen, bemærkes generelt, at Ankesty-
relsens ændring af en kommunes afgørelse ikke i sig selv indebærer, at kommunen
bliver erstatningsansvarlig for et eventuelt tab hos borgeren. Ankestyrelsens ændring
af en kommunal afgørelse er således et udtryk for en anden vurdering end kommu-
nens af, hvilken hjælp borgeren har ret til efter den sociale lovgivning.
Et erstatningsansvar i kommunen vil bl.a. forudsætte, at der er et ansvarsgrundlag i
kommunen. Det vil i korte træk sige, at kommunen kan bebrejdes den afgørelse, der
efterfølgende er blevet ændret af Ankestyrelsen.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om at kommentere den fortrolige henvendelse af 24/4-17 fra Marianne og Ralph Bollhorn, til børne- og socialministeren
En kommunes afvisning af at yde erstatning til en borger er ikke en myndighedsafgø-
relse efter den sociale lovgivning, men derimod et privatretligt spørgsmål. Den endeli-
ge afgørelse af et sådant spørgsmål hører under domstolene.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2