SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om at indhente oplysninger om, hvordan man i Sverige, Norge og Finland, som har personregistrering, der ligner det danske CPR-system, håndterer problemstillingen vedr. personer, der f.eks. pga. trusler om æresrelateret vold eller partnervold, har behov for en særlig form for adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2016 - 7802

Doknr.

427708

Dato

02-05-2017

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 39 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares

endeligt.

Spørgsmål nr. 39:

Ministeren bedes indhente oplysninger om, hvordan man i Sverige, Norge og Finland,

som har personregistrering, der ligner det danske CPR-system, håndterer problemstil-

lingen vedr. personer, der f.eks. pga. trusler om æresrelateret vold eller partnervold,

har behov for en særlig form for adressebeskyttelse. Ministeren bedes desuden rede-

gøre for, om man i disse lande i visse tilfælde tilbyder personer udsat for trusler om

f.eks. æresrelateret vold at skifte personnummer, og hvordan man i så fald håndterer

det tab af registrerede personlige data, som et skifte af personnummer indebærer,

f.eks. lægejournaloplysninger eller lignende. Spørgsmålet stilles på baggrund af sam-

rådet den 13. oktober 2016 om reglerne for særlig adressebeskyttelse, jf. SOU alm.

del – samrådsspørgsmål D og E.

Svar:

1. Fra Udenrigsministeriet har Økonomi- og Indenrigsministeriet modtaget følgende

oplysninger vedrørende håndteringen af særlig adressebeskyttelse i Sverige:

Adressebeskyttelse håndteres af Skatteverket. Hvis en person ønsker beskyttet

adresse eller personoplysninger, skal vedkommende sende en ansøgning til Skatte-

verket, som kan tildele en af følgende tre former for beskyttelse:

Den første og mest almindelige mulighed er, at man via Skatteverket får en såkaldt

”hemmelighedsmarkering”, som gør det sværere for andre at få del i den enkeltes

personoplysninger i det svenske folkeregister. Det skal i denne forbindelse bemærkes,

at der i Sverige er langt nemmere adgang til personoplysninger, end tilfældet er i

Danmark. En hemmelighedsmarkering indebærer, at ingen må udlevere oplysninger

uden tilladelse og sikkerhedskontrol. Denne markering overføres desuden til andre

myndigheders registre. For at få en hemmelighedsmarkering skal man have en attest

fra enten Politiet eller de sociale myndigheder, og man skal flytte til ny adresse.

Den anden mulighed er, at personer, som oplever større gener, forfølgelser eller som

er eller bliver udsat for vold, skal flytte til en ny adresse i kommunen. Personens gam-

le adresse slettes, og vedkommende registreres som ’bosat i kommunen’ (der vil så-

ledes ikke være en eksakt postadresse på personen). Den nye adresse fremgår ikke i

Folkeregistret og spredes dermed heller ikke til andre myndigheder. Hvad angår post,

går denne til et regionalt skattekontor, hvor sagsbehandlere videreformidler posten

manuelt.

Den tredje og mest drastiske mulighed er, at man får nye personoplysninger/ny identi-

tet dvs. nyt navn, nyt personnummer og ny adresse. Kravet for dette er, at man har

været udsat for særdeles alvorlige krænkelser og/eller er truet på livet. Personens

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om at indhente oplysninger om, hvordan man i Sverige, Norge og Finland, som har personregistrering, der ligner det danske CPR-system, håndterer problemstillingen vedr. personer, der f.eks. pga. trusler om æresrelateret vold eller partnervold, har behov for en særlig form for adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren

identitet fjernes fra folkeregistret, herunder også personnummer. Det understreges, at

denne form for beskyttelse ses af myndighederne som sidste udvej og benyttes kun i

særlige undtagelsestilfælde, hvor andre muligheder er afprøvet.

Om muligheden for at skifte personnummer og håndteringen af data i den forbindelse i

Sverige har Udenrigsministeriet oplyst følgende:

Det er muligt at skifte personnummer, men det forekommer yderst sjældent og kun

efter grundig overvejelse af personens behov for beskyttelse. Ved skifte til nyt person-

nummer forbliver personlige data (lægejournaler o.lign.) på det gamle nummer i myn-

dighedernes databaser, og en person med nyt personnummer skal ved behov således

selv gøre sygehuspersonale og andre relevante opmærksom på, at der findes journal-

oplysninger på vedkommendes gamle personnummer. Det er kun Politimyndigheden,

som er vidende om forbindelsen mellem et gammelt og et nyt personnummer på den

givne person.

2. Fra Udenrigsministeriet har Økonomi- og Indenrigsministeriet modtaget følgende

oplysninger vedrørende håndteringen af særlig adressebeskyttelse i Norge:

Kort resumeret er der i Norge to niveauer for ”adressebeskyttelse (’adressesperre’)

henholdsvis fortroligt/strengt fortroligt. Niveauet fortroligt (kode 7) indebærer, at en

trusseludsats adresse ikke skal udleveres til private, men er tilgængelig for offentlige

myndigheder med adgang til Folkeregistret. Niveauet strengt fortroligt (kode 6) inde-

bærer, at Kriminalpolitiet er postmodtager for den trusseludsatte. Dokumenter vil alene

indeholde en postboksadresse, og kun et fåtal autoriserede i Skattedirektoratet vil

have adgang til den reelle adresse.

Det er politiet, der behandler anmodning om adressebeskyttelse (typisk efter en politi-

anmeldelse, en begæring fra Børneværnet eller den trusseludsatte selv). En trussel-

vurdering udarbejdes af en lokal (dedikeret) politimyndighed. Iværksættelse af en

adressebeskyttelse foretages af Kriminalpolitiet i kontakt med Skattedirektoratet (som

har ansvaret for Folkeregistret). Adressebeskyttelse gælder i tre år med mulighed for

forlængelse i yderligere tre år efter fornyet vurdering.

Om muligheden for at skifte personnummer og håndteringen af data i den forbindelse i

Norge har Udenrigsministeriet oplyst følgende:

Beskyttelsestiltaget ”fiktiv identitet” er omhandlet i den norske politilov, som muliggør

adgang til såkaldt ”fingerede personoplysninger” – i praksis ny fødselsdato og person-

nummer. Dette tiltag er den mest indgribende – og en sjældent anvendt – foranstalt-

ning i Norge, og oplysninger om karakteren og forvaltningen heraf er klassificerede.

Den kan bringes i anvendelse såvel i forhold til grupper som individer. I udgangspunk-

tet forudses det, at der er tale om en livsvarig foranstaltning. I praksis er det den trus-

seludsatte, der søger om fiktiv identitet. Efter lokal politimæssig vurdering forelægges

en indstilling via Kriminalpolitiet til Politidirektoratet, som træffer afgørelse. Kriminalpo-

litiet har ansvaret for udformningen af en ny identitet.

Det fulde bidrag fra Politidirektoratet i Norge vedrørende særlig adressebeskyttelse

vedhæftes.

3. Fra Udenrigsministeriet har Økonomi- og Indenrigsministeriet modtaget følgende

oplysninger vedrørende håndteringen af særlig adressebeskyttelse i Finland:

I Finland er det muligt at oprette en såkaldt beskyttelsesordning i folkeregisteret. For-

udsætningen for en beskyttelsesordning er, at den pågældende person har en tilsyne-

ladende grund til at mistænke, at den pågældende selv eller den pågældendes familie

er helbreds- eller sikkerhedsmæssigt udsat for trussel, dette kan fx være trusler om

æresrelateret vold eller partnervold. Man kan søge om beskyttelsesordning via ”magi-

straten” (modsvarer stort set danske borgerservice), der laver et notat i folkeregisteret.

For videregivelse af oplysninger, som er dækket af beskyttelsesordningen (fx adres-

se), gælder der nogle helt særlige regler, som gør, at oplysningerne kun kan videregi-

ves til en anden myndighed, der ifølge lovgivningen har ret til at behandle oplysninger,

som er dækket af en beskyttelsesordning (bl.a. domstole). En myndighed, der er i

besiddelse af oplysninger, som er dækket af en beskyttelsesordning, må ikke give

oplysningerne videre.

Generelt i Finland er der meget strenge regler for videregivelse af oplysninger fra Fol-

keregisteret. Også i tilfælde, hvor der ikke er tale om oplysninger dækket af en be-

skyttelsesordning, skal der være en god grund til at videregive oplysningerne. Derfor

giver beskyttelsesordningen en ekstra beskyttelse mod videregivelse af oplysninger.

Bestemmelserne om beskyttelsesordningen er inkluderet i

loven om folkeregister

(661/2009)

§ 36 og § 37.

Om muligheden for at skifte personnummer og håndteringen af data i den forbindelse i

Finland har Udenrigsministeriet oplyst følgende:

Skifte af personnummer er en exceptionel sikkerhedsforanstaltning, som bliver iværk-

sat, hvis det er absolut nødvendigt for at kunne beskytte en person i situationer, hvor

den pågældendes helbred eller sikkerhed er udsat for en tilsyneladende og permanent

trussel. Folkeregisteret træffer beslutningen om skifte af personnummer,

se lov om

folkeregister, § 12.

Det gamle personnummer bliver ikke slettet, men fremover vil den

pågældende have et aktivt og et passivt personnummer, som er forbundet med hinan-

den. Når ens personnummer bliver skiftet, sender Folkeregisteret information om det

nye personnummer til f.eks. sygehuset eller en anden myndighed, der har behov for

personnummeret. Sygehuset skifter det gamle personnummer ud med det nye i deres

egen database.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll

Bilag:

Kopi af oplysninger fra Politidirektoratet i Norge vedrørende særlig adressebeskyttel-

se.