SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 389: MFU spm. om de 14 deltagende kommuners foreløbige forventede årlige nettodriftsudgifter for den fælles models tre kerneydelser (akuttelefon, døgnåben og overnatningsmulighed, evt. udkørende funktion), til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Indhold

Sociale akuttilbud – indhold og resultater i overblik5

Sociale akuttilbud – formål og indhold

Resultater og virkninger af sociale akuttilbud

Målgrupper og brugernes karakteristika

Akuttilbuddenes økonomi til etablering og drift

1.1

1.2

1.3

Indledning

De sociale akuttilbud – tilbuddenes indhold og formål

Fremgangsmåde og datagrundlag

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

Organisering af de sociale akuttilbud

Introduktion til modelbeskrivelse

Organisationsmodeller – integreret eller semi-integreret model

Medarbejdersammensætning og tidsforbrug på arbejdsopgaver

Opsamling på organiseringen af de sociale akuttilbud

3.1

Karakteristik af henvendelser og brugere 18

Karakteristik af henvendelser

Omfang og karakteristik af henvendelser

Karakteristik af brugerne og baggrund for henvendelserne

Udfald af henvendelserne

Karakteristika ved den samlede målgruppe

Klyngeanalyse og de identificerede borgersegmenter i gruppen af brugere

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.2

Karakteristik af brugerne

3.2.1

3.2.2

3.3

Opsamling på karakteristik af henvendelser og brugere

4.1

4.2

Implementeringsevaluering

Resultat- og virkningsevaluering

Bruger- og medarbejderoplevede resultater og virkninger

Brugeroplevede resultater og virkninger

Medarbejderoplevede effekter

5.1.1

5.1.2

Introduktion til de fire centrale temaer i implementeringsevalueringen

Vurdering af implementeringen af de fire temaer

5.1

5.2

5.3

Resultater fra progressionsmålingerne

Virkninger ved de sociale akuttilbud

Flowanalyse for den samlede målgruppe

Flowanalyse for hvert af de identificerede borgersegmenter

Andre faktorer, som har betydning for virkningen

5.3.1

5.3.2

5.3.3

5.4

Opsamling og delkonklusioner vedrørende resultater og virkninger af akuttilbuddene

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

6.1

Økonomisk evaluering

Kortlægning af omkostninger ved de sociale akuttilbud

Kortlægning af udgifter fordelt på etablering og drift

Gennemsnitlige udgifter pr. henvendelse og pr. borger

Udgifter fordelt på organisationsmodel

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.2

Perspektivering af besparelser til alternative indsatser

7.1

Bilag

Fremgangsmåde, datagrundlag og metode

Implementeringsevaluering

Resultat- og virkningsevaluering

Økonomisk evaluering

7.1.1

7.1.2

7.1.3

7.2

Uddybet implementeringsevaluering

Samlet status på implementeringen af modelbeskrivelsens temaer

Implementering af kerneydelserne

Faglig tilgang og metodisk fundament

Samarbejde med andre myndigheder, personer eller organisationer

Udbredelse af kendskabet til akuttilbuddene

Opsamling og delkonklusioner vedrørende implementeringen af akuttilbuddene

7.2.1

7.2.2

7.2.3

7.2.4

7.2.5

7.2.6

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

”I mit tilfælde har det været

en god snak over et par

gange. Det er ikke meget,

men det er meget for mig.”

– Bruger fra Skive

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Sociale akuttilbud – indhold og

resultater i overblik

En akut psykisk krise er ofte dårligt forenelig med åbningstiderne i flertallet af de socialpsykiatriske til-

bud, der ikke er tilgængelige i aften- og nattetimerne. Herudover kræver flertallet af de eksisterende so-

cialpsykiatriske tilbud enten visitation eller forudgående aftale, hvorfor der med stor sandsynlighed er en

gruppe borgere, der ikke har adgang til et tilbud, der matcher deres behov.

Derfor har Socialstyrelsen gennem to satspuljeprojekter arbejdet med afprøvning og udbredelse af soci-

ale akuttilbud. Først med ”Forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelse” i perioden 2008-2011

med deltagelse af 8 kommuner. Herefter er gennemført indeværende projekt om

Udbredelse af sociale

akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig,

der løber i perioden 2015-2017 med delta-

gelse af 14 kommuner. Knap 4.400 borgere har i projektperioden (februar 2015 til december 2016) hen-

vendt sig mere end 33.000 gange.

Sociale akuttilbud – formål og indhold

Et socialt akuttilbud er et kommunalt forankret, døgnåbent og døgnbemandet tilbud, hvor borgere med

akut psykisk krise kan henvende sig uden visitation og forudgående aftale. Tilbuddene er forankret i den

kommunale socialpsykiatri, men det er intentionen, at de skal fungere i tæt samarbejde med den regio-

nale behandlingspsykiatri.

Formålet med akuttilbuddene er at yde en hurtig og mindre indgribende indsats, der kan have både af-

hjælpende og forebyggende betydning for mennesker med akut opståede psykiske kriser. Målet er at

undgå eskalering af krisen og skabe tryghed i hverdagen, så borgeren kan blive i egen bolig, og så ind-

læggelser i behandlingspsykiatrien reduceres.

De sociale akuttilbud er oprettet efter en fælles model med tre kerneydelser, der skal være til rådighed:

1. En akuttelefon, der er åben for telefoniske henvendelser døgnet rundt alle ugens dage.

2. Mulighed for, at borgerne døgnet rundt kan møde op i akuttilbuddene uden visitation eller forudgå-

ende aftale og modtage akut støtte, omsorg eller rådgivning.

3. Mulighed for, at borgerne kan overnatte i akuttilbuddene, hvis de oplever behov for dette.

Resultater og virkninger af sociale akuttilbud

Evalueringen af projektet

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bo-

lig

tager udgangspunkt i tre delelementer: 1) borgeroplevede resultater og virkninger, 2) medarbejderop-

levede resultater og virkninger og 3) en registerbaseret virkningsevaluering.

I den registerbaserede evaluering undersøges det, om borgerne har færre indlæggelser, sengedage og

ambulante besøg i behandlingspsykiatrien efter deres kontakt til de sociale akuttilbud sammenlignet med

tiden op til deres første kontakt til akuttilbuddene. Det er ikke muligt at udføre et egentligt kontrolgrup-

pedesign, hvorfor der i evalueringen er gennemført en før-efter-måling. Evalueringen kan derfor ikke ud-

sige om egentlige effekter af akuttilbuddene, men om de virkninger, som de borgere, der har henvendt

sig til akuttilbuddene, har oplevet og opnået. I det omfang virkningerne for borgerne kan henføres til den

intervention, som henvendelsen til akuttilbuddene har medført, vil evalueringen give gode indikationer på

virkninger af akuttilbuddene.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Brugeroplevede resultater og virkninger

Brugerne oplever, at muligheden for at henvende

sig døgnet rundt anonymt og uden forudgående visi-

tation 1) øger deres oplevede tryghed, 2) understøt-

ter dem i en velfungerende hverdag i eget hjem og

3) mindsker deres selvvurderede kontakt til behand-

lingspsykiatrien.

Brugerne vurderer således, at de er mere trygge,

hvilket skyldes en vished om, at der døgnet rundt er

en livline, hvis de skulle få brug for hjælp. Flere ud-

trykker således, at muligheden for at ringe døgnet

rundt er betryggende i sig selv, selvom de ikke altid

benytter muligheden. Denne tryghed vurderer de er

med til at understøtte dem i at bo i eget hjem og

mindsker deres selvvurderede kontakt til behand-

lingspsykiatrien.

Dette afspejler sig endvidere i, at brugernes mentale

velbefindende øges med næsten 20 procent

ugerne efter deres henvendelse til akuttilbuddene

sammenlignet med deres mentale velbefindende på

tidspunktet for deres henvendelse til akuttilbuddene.

Centrale resultater



Brugerne giver udtryk for en styrket oplevet

tryghed.



Brugernes

mentale velbefindende

øges med næsten

20 procent i ugerne efter kontakten til de sociale akut-

tilbud.



Brugerne har

færre indlæggelser og sengedage

tiden efter deres første henvendelse til akuttilbuddene

sammenlignet med tiden op til første henvendelse.

29 procent har været indlagt måneden op til henven-

delsen sammenlignet med 22 procent i måneden efter.

Disse brugere har i gennemsnit 14,7 sengedage i må-

neden op til henvendelsen mod 4,9 sengedage i den

efterfølgende måned.



På kort sigt øges

antallet af ambulante besøg

i be-

handlingspsykiatrien, men tendensen er kortvarig, og

efter seks måneder ses færre besøg. 24 procent har

haft ambulant besøg måneden før mod 25 procent i

den efterfølgende måned. Disse brugere har i gennem-

snit 4,0 ambulante besøg før mod 4,4 efter.

Medarbejderoplevede resultater og virkninger

Ligesom borgerne oplever, at akuttilbuddet har gjort en stor forskel for dem, er det medarbejdernes og

projektledernes oplevelse, at akuttilbuddet er med til at dække et behov hos målgruppen. Både projekt-

ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere vurderer overordnet set, at akuttilbuddene hjælper bor-

gerne og opnår de virkninger, der er opsat i forandringsteorien

for sociale akuttilbud.

Medarbejderne oplever dog, at nogle grupper borgere får mere ud af akuttilbuddet som indsats end an-

dre. Det opleves således, at gruppen af borgere uden forudgående kontakt til psykiatrien har særlig gavn

af akuttilbuddets indsats. Personer, der har mange genindlæggelser, oplever også at have stor gavn af

akuttilbuddet både som en forebyggende indsats mod genindlæggelser og som en indsats af mindre ind-

gribende karakter. Modsat vurderes borgere, der er i meget svære akutte psykiske kriser, at have mindre

gavn af akuttilbuddet, eftersom de ofte ikke er i stand til at tage del i udarbejdelsen af kriseplanen og

tage ejerskab over planen.

Virkninger på indlæggelser og sengedage

Brugerne af akuttilbuddene har færre indlæggelser og sengedage i tiden efter deres første henvendelse til

akuttilbuddene sammenlignet med tiden op til deres første henvendelse. Det er således 29 procent af

brugerne, der har været indlagt i måneden op til deres første henvendelse til de sociale akuttilbud, mod

22 procent i den efterfølgende måned. Disse brugere har i gennemsnit 14,7 sengedage i måneden op til

deres første henvendelse, mens de i gennemsnit har været indlagt 4,9 dage i den efterfølgende måned.

De færre indlæggelser og sengedage ser på den korte bane ud til at blive erstattet af en lille stigning i

antal ambulante besøg i behandlingspsykiatrien. 24 procent af borgerne har således haft ambulant besøg

i behandlingspsykiatrien i måneden op til deres første henvendelse mod 25 procent i den efterfølgende

måned. Disse brugere har i gennemsnit haft 4,0 ambulante besøg i behandlingspsykiatrien i måneden op

Brugernes mentale velbefindende er målt ved hjælp af den validerede skala Short Warwick-Edinburgh Mental Well-

being Scale (SWEMWBS).

Forandringsteorien for de sociale akuttilbud findes på side 11.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

til deres første henvendelse mod 4,4 ambulante besøg i den efterfølgende måned. Men over tid reduceres

også de ambulante besøg, så der i en periode på et halvt år efter deres første henvendelse til akuttilbud-

det er et fald i både indlæggelser, sengedage og ambulante besøg. Dette kan indikere, at akuttilbuddene

gennem den tryghed og støtte, de kan give den enkelte, medvirker til, at borgerne i en periode kan nøjes

med ambulante besøg fremfor indlæggelser, og at de i denne periode får den rette hjælp ambulant og

derefter bliver tilstrækkeligt stabiliseret til at kunne få klaret deres behov med de mindre indgribende

akuttilbud.

En stor del af brugerne henvender sig løbende til akuttilbuddet efter deres første kontakt. Af de brugere,

det har været muligt at følge over tid i flowanalysen

, er cirka 70 procent således flergangsbrugere, mens

30 procent er registreret med blot én henvendelse i tidsperioden. Flergangsbrugerne har i gennemsnit

haft mere end 20 henvendelser i den undersøgte periode. For nogle borgere er der således tale om et for-

løb med flere samtaler. Generelt ses der da også en større virkning for gruppen af brugere, der henven-

der sig gentagne gange, hvilket er forventeligt, da de har fået en mere omfangsrig indsats gennem deres

flere kontakter med akuttilbuddet. For flergangsbrugere ses et betydeligt fald i både andelen af borgere,

der har været indlagt, og antallet af sengedage, og virkningen er konsistent over tid. I måneden op til

deres første henvendelse har 32 procent af flergangsbrugerne således været indlagt, mens dette blot gør

sig gældende for 23 procent i den efterfølgende måned. De indlagte borgere har i gennemsnit haft 14,4

sengedage i måneden op til, mens dette falder til 4,4 i den efterfølgende måned.

For engangsbrugere ses et lille fald i andelen, der har været indlagt, fra 22 procent i måneden før hen-

vendelsen til 19 procent i måneden efter. Dette fald er dog kun kortvarigt og kan således ikke spores i

analysen, når den undersøgte periode udvides til to måneder op til og to måneder efter henvendelsen. Til

gengæld ses der virkninger i forhold til det samlede antal sengedage for gruppen af engangsbrugere. An-

tallet af sengedage falder således betydeligt på kort sigt, men virkningen er ligeledes aftagende, når den

undersøgte tidsperiode udvides udover den første måned efter henvendelsen.

Samlet set indikerer evalueringsresultaterne således, at de sociale akuttilbud har positive virkninger –

både for den enkeltes oplevede tryghed og mentale velbefindende og for den faktiske brug af den regio-

nale psykiatri.

Målgrupper og brugernes karakteristika

Den overordnede målgruppe for de sociale akuttilbud

er borgere over 18 år, der oplever akutte psykiske kri-

ser. Dette er en meget bred gruppe, og de sociale

akuttilbud modtager derfor også henvendelser fra bor-

gere med meget forskellige udgangspunkter.

Overordnet set varierer brugerne af akuttilbuddene i

særligt to dimensioner. For det første, om brugerne

ikke har haft forudgående kontakt til behandlingspsyki-

atrien, eller om de i året op til akuttilbuddenes opstart

har været indlagt i behandlingspsykiatrien eller har haft

ambulant kontakt til behandlingspsykiatrien. For det

andet ses en variation i forhold til brugernes alder.

Samlet set kan der således blandt brugerne af akuttil-

buddene identificeres fem segmenter eller typer af bor-

gere i den samlede målgruppe:

Centrale resultater



Akuttilbuddene

mindsker antallet af indlagte

borgere og sengedage

for de borgersegmenter,

der har tæt forudgående kontakt til behandlingspsy-

kiatrien.



Modsat fungerer akuttilbuddene som

indgang til

systemet

for de brugere, der har lidt forudgående

kontakt til behandlingspsykiatrien, og flere af disse

borgere bliver således indlagt efterfølgende.



Flergangsbrugere har større og længerevarende

gavn af kontakten til de sociale akuttilbud sammen-

lignet med brugere, der kun henvender sig én gang.

Brugere, der har henvendt sig i 2015 og 2016, hvor det har været muligt at foretage både en før- og en eftermåling

ved minus/plus 1 måned med de eksisterende datakilder (det vil i praksis sige brugere, der har henvendt sig senest

30. november 2016).

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Unge (90 procent af gruppen er 18-28 år) uden forudgående kontakt til psykiatrien (13 procent)

Brugere i alderen cirka 25-35 år med forudgående kontakt til psykiatrien (23 procent)

Brugere midt i 40’erne uden (eller med meget lidt) forudgående kontakt til psykiatrien (33 procent)

Brugere i slutningen af 40’erne med intensiv kontakt til psykiatrien (14 procent)

Enlige ældre, der oplever ensomhed, (17 procent).

Akuttilbuddene har forskellige virkninger for de fem identificerede borgersegmenter. De borgersegmen-

ter, der har tæt forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien, har færre indlæggelser og sengedage i

perioden efter første henvendelse til akuttilbuddet. For gruppen af brugere i alderen 25-35 år med inten-

siv forudgående kontakt ses det for eksempel, at andelen af indlagte brugere falder fra 51 procent i den

forudgående måned til 32 procent i den efterfølgende måned. Det gennemsnitlige antal sengedage for

disse indlagte brugere falder ligeledes fra 16,4 forud for henvendelsen til 5,8 i den efterfølgende måned.

For brugerne i midten af 40’erne med intensiv forudgående kontakt ses ligeledes, at andelen af brugere,

der har været indlagt i behandlingspsykiatrien, falder fra 44 til 21 procent, mens det gennemsnitlige antal

sengedage falder fra 18,8 til 5,5.

For de brugere, der derimod har en begrænset forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien, ses lidt

flere indlæggelser, og akuttilbuddene kan derfor for denne gruppe ses som en indgang til systemet, hvor

akuttilbuddene kan være medvirkende til, at borgere, der har et reelt behov, også kommer i kontakt med

behandlingspsykiatrien. Det ses for eksempel, at i gruppen af unge med lidt forudgående kontakt til be-

handlingspsykiatrien har 14 procent været indlagt i behandlingspsykiatrien i måneden forud for deres

henvendelse, mens dette er steget til 22 procent i den efterfølgende måned. Disse brugeres indlæggelser

er dog kortere i den efterfølgende måned (fra 4,3 sengedage før til 3,0 sengedage efter). Samme ten-

dens ses for gruppen af brugere i 40’erne med lidt forudgående kontakt. Her stiger andelen, der har væ-

ret indlagt fra 9 til 17 procent, mens det gennemsnitlige antal sengedage falder fra 6,9 til 3,9.

Akuttilbuddenes økonomi til etablering og drift

Størstedelen af projektkommunerne har brugt 200.000-

250.000 kr. på etablering. Efter etablering har

de sociale akuttilbud i projektet anvendt i gennemsnit

cirka 2,1 mio. kr. om året. Der ses variation i omkostnin-

gerne på tværs af akuttilbuddene, men halvdelen af de 14

akuttilbud ligger indenfor et spænd på 1,2-3,2 mio. kr. om

året. Omkostningerne til den løbende drift udgøres helt

overvejende af lønudgifter (cirka 90 procent).

De gennemsnitlige udgifter per henvendelse er cirka 1.800

kr. Mange brugere henvender sig dog flere gange, hvorfor

omkostningen per bruger i akuttilbuddene i gennemsnit

samlet set er cirka 13.700 kr.

Centrale resultater



Størstedelen af projektkommunerne har brugt

200.000-250.000 kr. på etablering.



De gennemsnitlige udgifter per henvendelse er

cirka 1.800 kr.



En bruger i akuttilbuddene koster i gennemsnit

cirka 13.700 kr.



Dette kan sammenholdes med, at en sengedag i

behandlingspsykiatrien i 2016 kostede cirka

3.600, mens et ambulant besøg kostede cirka

1.700 kr.

Dette kan sammenholdes med, at en sengedag i behand-

lingspsykiatrien i 2016 kostede cirka 3.600 kr., mens et ambulant besøg i behandlingspsykiatrien kostede

cirka 1.700 kr. Virkningsevalueringen indikerer, at de borgere, der har henvendt sig til akuttilbuddene, i

gennemsnit har 6 færre sengedage i de første 3 måneder efter deres henvendelse sammenlignet med de

tre måneder før deres henvendelse.

Hvis det antages, at denne virkning fuldt ud kan tilskrives akuttilbuddene, kan det således illustrativt op-

gøres til en besparelse på cirka 21.600 kr. mod de 13.700 kr., en borger i akuttilbuddene gennemsnitlig

har kostet. Mange andre forhold spiller dog ind på en mere præcis opgørelse af et eventuelt økonomisk

potentiale, men det illustrative regneeksempel indikerer dog, at der kan være et økonomisk potentiale,

hvis akuttilbuddene kan være med til at reducere indlæggelser i behandlingspsykiatrien.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

1 Indledning

Denne rapport indeholder en slutevaluering af satspuljeprojektet

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser

i egen bolig.

Formålet med projektet er, at flere borgere med psyki-

ske lidelser kan opretholde et trygt liv i egen bolig og derved fast-

holde sociale relationer og andre centrale aspekter i hverdagen. I

denne evaluering sættes fokus på implementeringen af indsatsen,

resultater og virkninger af indsatsen og en økonomisk evaluering af

tiltaget.

1.1

De sociale akuttilbud – tilbuddenes indhold og formål

En akut psykisk krise er ofte dårligt forenelig med åbningstiderne i flertallet af de socialpsykiatriske til-

bud, der ikke er tilgængelige i aften- og nattetimerne. Herudover kræver flertallet af de eksisterende so-

cialpsykiatriske tilbud enten visitation eller forudgående aftale, hvorfor der med stor sandsynlighed er en

gruppe borgere, der ikke har adgang til et tilbud, der matcher deres behov.

For at modvirke disse udfordringer i den socialpsykiatriske indsats har Socialstyrelsen iværksat projektet

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykisk lidelse i egen bolig,

der er et satspuljeprojekt

i årene 2014-2017. Projektet tager udgangspunkt i erfaringer fra tidligere afprøvning af sociale akuttilbud

til mennesker med akut psykisk krise i et satspuljeprojekt i årene 2008-2011. Resultaterne heraf var

blandt andet, at nærhedsprincippet og den lette ikke-visiterede adgang havde stor betydning og værdi

for brugerne og for akuttilbuddets funktion og resultater.

Niras, der gennemførte evalueringen, vurde-

rede ligeledes, at akuttilbuddene havde en forebyggende og nedbringende effekt på behovet for genind-

læggelser, omsorgsindlæggelser og indlæggelser, der af andre årsager vurderes som uhensigtsmæssige

og kunne være undgået. Formålet med denne evaluering er derfor med et udvidet datagrundlag at be-

lyse, om disse resultater kan genfindes i projektet

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med

psykiske lidelser i egen bolig,

og belyse andre eventuelle virkninger af indsatsen.

Et socialt akuttilbud er et kommunalt forankret, døgnåbent og døgnbemandet tilbud, hvor borgere med

akut psykisk krise kan henvende sig uden visitation og forudgående aftale. Tilbuddene er forankret i den

kommunale socialpsykiatri, og de fungerer om muligt i tæt samarbejde med behandlingspsykiatrien.

Denne tidlige og akutte indsats i akuttilbuddene forventes at have både en afhjælpende og en forebyg-

gende betydning for mennesker med akut opståede psykiske kriser, eftersom de vil kunne yde en hurtig

indsats, når den konkrete krise er opstået, og dermed undgås eskalering af krisen, samtidig med at eksi-

stensen af tilbuddene forventes at give målgruppen mere tryghed i hverdagen.

Akuttilbuddene forventes således – gennem større tryghed hos borgerne – at medvirke til at forebygge

uhensigtsmæssige indlæggelser i behandlingspsykiatrien, styrke muligheden for, at de kan klare sig i

egen bolig, og forbedre deres mentale velbefindende.

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_64007/cf_202/NIRAS_-_Evaluering_af_kommunale_akuttilbud_til_men.PDF

side 12.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Den primære målgruppe for akuttilbuddene er voksne borgere (fra 18 år og opefter), der enten er psy-

kisk sårbare eller har en psykisk lidelse og bor i egen bolig, og som oplever et akut behov for støtte og

omsorg, men som ikke har umiddelbart behov for psykiatrisk behandling. Borgerne kan henvendes sig

anonymt, hvis de foretrækker dette.

De sociale akuttilbud er oprettet efter en fælles model med tre kerneydelser, der som minimum skal

være til rådighed i et velfungerende socialt akuttilbud:

1. En akuttelefon, der er åben for telefoniske henvendelser døgnet rundt alle ugens dage.

2. Mulighed for, at borgerne døgnet rundt kan møde op i akuttilbuddene uden visitation eller forudgå-

ende aftale og modtage akut støtte, omsorg eller rådgivning.

3. Mulighed for, at borgerne kan overnatte i akuttilbuddene, hvis de oplever behov for dette.

Den faglige tilgang i akuttilbuddene bygger på den recovery- og empowermentorienterede tilgang, der

indebærer fokus på, at borgeren har mulighed for at komme sig helt eller delvis efter den psykiske krise,

og at retten til at definere situationen er hos borgeren. Der er fokus på borgerens ønsker og behov i et

ligeværdigt samarbejde, og det er centralt at udvikle borgerens kompetencer og ressourcer.

Kerneydelserne og den faglige tilgang i de sociale akuttilbud – sammen med en aktiv indsats for at øge

kendskabet til akuttilbuddet og etablering af samarbejde og koordinering med relevante samarbejdspart-

nere – forventes gennem større tryghed hos borgerne at medvirke til, at borgerne oplever forbedret

mentalt velbefindende og har færre indlæggelser, sengedage og ambulante besøg i behandlingspsyki-

atrien. Forandringsteorien for akuttilbuddene er skitseret nedenfor, og det er de enkelte delelementer i

denne forandringsteori, som evalueringen er bygget op omkring.

Figur 1. Elementer i sociale akuttilbud

•

En akuttelefon med åbent for telefoniske henvendelser døgnet rundt alle ugens dage

Kerneydelser

•

Muligheden for personligt fremmøde uden forudgående aftale døgnet rundt alle ugens dage

•

Muligheden for overnatning i akuttilbuddet, hvis borgeren oplever behov for det

•

Den recovery- og empowermentorienterede tilgang

•

Arbejdet med krisesamtalen som redskab

Faglig tilgang og

metodisk fundament

•

Arbejdet med kriseplanen som redskab

•

Opfølgning på kriseplanen

•

Kompetenceudvikling

•

Relevante samarbejdspartnere har kendskab til akuttilbuddene

Samarbejde og

koordination

•

Etablering af samarbejde med relevante samarbejdspartnere

•

Koordination af konkrete forløb med relevante samarbejdspartnere

•

Etablering af samarbejde med andre kommuner

•

De sociale akuttilbud skal være synlige og tilgængelige så mennesker med psykiske lidelser

og deres pårørende kender til eksistensen af akuttilbuddene

•

Kommunikationen omkring og formidlingen af akuttilbuddet skal tydeliggøre, at

akuttilbuddet er et selvstændigt tilbud, som er adskilt fra kommunens øvrige tilbud

Formidling og

kendskab

Socialstyrelsens modelbeskrivelse for sociale akuttilbud, side 9.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Figur 2. Forandringsteori for de sociale akuttilbud

Input

Aktiviteter

Output

Resultat

Virkninger

Mål

Formel implementering

Modellens

kerneydelser er

etableret

Borgere i målgruppen

har adgang til hjælp

og støtte hele døgnet

Kommunale indsatser

Implementering af

model for akuttilbud

Borgerne er trygge ved

at bo i egen bolig

Samarbejdsrelationer

Behandlingspsykiatri

Relevante aktører har

kendskab til

akuttilbuddet

Etablering af

samarbejder med

relevante parter

Borgere i målgruppen

har kendskab til

akuttilbuddet

Borgerene oplever en

let overgang fra

behandlingspsykiatrien

Der samarbejdes og

koordineres med

andre relevante

aktører om indsatsen

for borgerne

Borgerne i tilbuddet

oplever, indsatsen

som koordineret med

eventuelle andre

indsatser

Færre indlæggelser og

ambulante besøg i

behandlingspsykiatrien

Kompetenceudvikling

Medarbejderne

anvender metoderne

krisesamtale og

kriseplan

Borgerne i tilbuddet

får håndteret akut

psykisk krise

Forbedret mentalt

velbefindende

Borgerne oplever en

forbedring i deres

mentale velbefindende

Kompetenceudvikling

af medarbejderne

Implementeringsevaluering

Analysespørgsmål:

• Er de sociale akuttilbud implementeret i

overensstemmelse med modelbeskrivelsen?

Resultat- og virkningsevaluering

Analysespørgsmål:

• Øger akuttilbuddene borgernes selvvurderede

tryghed, understøtter dem i en velfungerende

hverdag i eget hjem og mindsker deres

selvvurderede kontakt til behandlingspsykiatrien?

• Øges borgernes mentale velbefindende efter

kontakten til de sociale akuttilbud?

• Har borgerne færre indlæggelser, sengedage og

ambulante besøg i behandlingspsykiatrien efter

kontakten til akuttilbuddene?

Økonomisk evaluering

Analysespørgsmål:

• Hvad koster det at etablere

og drive et socialt akuttilbud?

14 kommuner medvirker i projektet og afprøver i perioden 2015-2017 den fælles model for sociale akut-

tilbud. De 14 kommuner er:



Fredericia/Middelfart

Gladsaxe

Greve

Haderslev

Jammerbugt

Københavns

Køge



Nyborg

Næstved

Roskilde

Skive

Syddjurs

Vesthimmerlands

Viborg



Projektet

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

indeholder tre

understøttende dele: en kompetenceudviklingsdel, der varetages af Region Midt, processtøttedelen, der

varetages af Socialstyrelsen, og et evalueringsspor, der varetages af Deloitte. Denne rapport indeholder

slutevalueringen af projektet.

Borgere kan opretholde er trygt liv i egen bolig , fastholde sociale

relationer og centrale aspekter af hverdagen

Etablering af akuttilbud

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Evalueringen omfatter en implementeringsevaluering, en resultat- og virkningsevaluering og en økono-

misk evaluering af indsatsen på tværs af disse 14 projektkommuner for brugere, der har henvendt sig i

løbet af 2015 og 2016. I forlængelse af evalueringen er desuden udarbejdet et dokument med overvejel-

ser og tjekliste til brug for implementering, hvori gode råd og erfaringer fra projektet indgår til inspiration

til andre kommuner, der overvejer at oprette et socialt akuttilbud.

1.2

Fremgangsmåde og datagrundlag

Evalueringsdesignet er udformet, så der indgår såvel kvalitative som kvantitative elementer. Der er lagt

stor vægt på at benytte flere forskelligartede datakilder til at belyse både implementeringen og resulta-

terne og virkningerne af de sociale akuttilbud. I den samlede evaluering indgår blandt andet:



Oplysninger om alle henvendelser indsamlet via det i projektet udviklede registreringsværktøj.

Telefoninterview med 33 brugere af de sociale akuttilbud.

Spørgeskemaundersøgelse blandt projektledere og medarbejdere.

Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte samarbejdspartnere.

Implementeringsbarometre indsamlet fra projektkommunerne fire gange i løbet af projektperioden.

Registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Oplysninger om andre foranstaltninger til borgerne (SEL §§ 85, 107 og 108) fra projektkommunerne.

Oplysninger om omkostninger forbundet med etableringen og driften af de sociale akuttilbud leveret af

de 14 projektkommuner.

I flowanalysen i virkningsevalueringen anvendes en klassisk før-/eftermåling til at illustrere virkningerne

af de sociale akuttilbud. Dermed er der tale om et longitudinalt design, hvor borgerne følges i tiden op til

deres første henvendelse til de sociale akuttilbud og i tiden umiddelbart efter denne første henvendelse.

Der ses i analysen på forskellige tidsintervaller med henblik på at undersøge, om virkningen er stabil over

tid. Ved denne tilgang bliver det muligt at identificere, om hver enkelt borger oplever et ændret mønster i

antal indlæggelser, sengedage og ambulante besøg i behandlingspsykiatrien, i tiden efter de er kommet i

kontakt med de sociale akuttilbud, sammenlignet med en tilsvarende periode op til deres første henven-

delse til akuttilbuddene.

Denne tilgang har naturligvis sine begrænsninger, hvilket diskuteres i afsnit 7.1.2. For yderligere beskri-

velse af metode, fremgangsmåde og datagrundlag for henholdsvis implementeringsevalueringen, resul-

tat- og virkningsevalueringen og den økonomiske evaluering henvises til bilag.

1.3

Læsevejledning

Evalueringen falder i fem overordnede dele. I første del

Organisering af de sociale akuttilbud og karakte-

ristika ved henvendelser og brugere

præsenteres den måde, hvorpå de sociale akuttilbud er organiseret,

og en introducerende karakteristik af de henvendelser, som akuttilbuddene har modtaget i projektperio-

den. Endvidere præsenteres gruppen af brugere, der har anvendt de sociale akuttilbud. Dette kapitel har

blandt andet til formål at give en introduktion til, hvordan de sociale akuttilbud er sammensat, og hvilke

opgaver de varetager. I dette kapitel introduceres derfor de to organisationsmodeller samt medarbejder-

sammensætningen, arbejdsopgaverne og tidsforbruget i de sociale akuttilbud.

I anden del præsenteres en karakteristik af de henvendelser, som akuttilbuddene har modtaget i perio-

den, herunder antal henvendelser, overnatninger mv., og en karakteristik af gruppen af brugere, der har

anvendt de sociale akuttilbud. Afslutningsvis præsenteres yderligere karakteristika ved den del af mål-

gruppen, der har angivet cpr-numre ved deres henvendelse, og resultaterne fra en klyngeanalyse, der er

gennemført med henblik på at identificere relevante borgersegmenter i gruppen af brugere. Disse borger-

segmenter anvendes videre i virkningsevalueringen, hvor det undersøges, om der ses forskellige virknin-

ger for de identificerede borgersegmenter.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Tredje del indeholder en implementeringsevaluering, hvor der er fokus på, om de 14 sociale akuttilbud er

implementeret i overensstemmelse med Socialstyrelsens modelbeskrivelse for sociale akuttilbud til men-

nesker med psykiske lidelser i egen bolig.

Formålet med kapitlet er at vurdere, om modellen er imple-

menteret efter hensigten, for derved at sandsynliggøre, at de identificerede resultater og virkninger har

sammenhæng med en retmæssig implementering af modellen for de sociale akuttilbud, og sandsynlig-

gøre, at de identificerede omkostninger faktisk dækker en tilstrækkelig implementering af modelbeskri-

velsen for de sociale akuttilbud. Tredje kapitel giver også en kort introduktion til resultaterne fra imple-

menteringsevalueringen, mens der i bilag findes en uddybet implementeringsevaluering (7.2). Der er li-

geledes udarbejdet et separat dokument med overvejelser og tjekliste til brug for implementering, der

har til formål at opsamle erfaringer, opmærksomhedspunkter og relevante overvejelser fra projektet,

som andre kommuner vil kunne anvende, hvis de overvejer at etablere et socialt akuttilbud.

I fjerde del evalueres resultaterne og virkningerne af de sociale akuttilbud. Her tages udgangspunkt i tre

tilgange til at vurdere resultaterne: 1) bruger- og medarbejderoplevede effekter, 2) progressionsmålinger

ved hjælp af måleredskabet SWEMWBS

og 3) flowanalyse til analyse af de sociale akuttilbuds virkninger

for den samlede målgruppe og for hvert af de identificerede borgersegmenter. Formålet er således at be-

lyse, hvilken betydning de sociale akuttilbud har haft for den samlede målgruppe og for forskellige bor-

gersegmenter i målgruppen, og belyse, om akuttilbuddene har størst indvirkning på bestemte borgerseg-

menter.

I femte del følger en økonomisk evaluering af indsatsen. Her kortlægges de omkostninger, som de 14

projektkommuner har haft i forbindelse med etableringen og driften af de sociale akuttilbud. Derudover

perspektiveres omkostningerne forbundet med modtagelse af henvendelser i de sociale akuttilbud med

standardomkostninger forbundet med andre indsatser rettet mod målgruppen.

Fremgangsmåde, datakilder og metode beskrives ikke i de enkelte delafsnit, men findes i bilag.

Socialstyrelsens modelbeskrivelse er vedlagt som bilag i det separate dokument

Model- og implementeringsguide,

der er udviklet i forlængelse af evalueringsrapporten. Der henvises hertil for indhold i modelbeskrivelsen.

Måleredskabet Short Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale er et redskab til at måle borgeres mentale velbefin-

dende. Redskabet beskrives yderligere i afsnit 4.2.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

2 Organisering af de sociale

akuttilbud

I dette kapitel introduceres de forskellige muligheder for organise-

ring af de sociale akuttilbud, herunder også fordele og ulemper ved

hver af de to mulige organisationsmodeller, henholdsvis integreret

og semi-integreret model. Derudover præsenteres medarbejdernes

arbejdsopgaver og tidsforbrug på de forskellige opgaver.

2.1

Introduktion til modelbeskrivelse

Den primære målgruppe for akuttilbuddene er borgere, der enten er psykisk sårbare eller har en psykisk

lidelse og bor i egen bolig, og som oplever et akut behov for støtte og omsorg, men som ikke har umid-

delbart behov for psykiatrisk behandling. Desuden er tilbuddet primært målrettet borgere i alderen fra 18

år og opefter.

De sociale akuttilbud er oprettet efter en fælles model med tre kerneydelser, der som minimum skal

være til rådighed i et socialt akuttilbud:



En akuttelefon, der er åben for telefoniske henvendelser døgnet rundt alle ugens dage.

Mulighed for, at borgerne døgnet rundt kan møde op i akuttilbuddene uden visitation eller forudgå-

ende aftale og modtage akut støtte, omsorg eller rådgivning.

Mulighed for, at borgerne kan overnatte i akuttilbuddene, hvis de oplever behov for dette.

Udover de tre kerneydelser kan akuttilbuddene vælge at tilbyde en udkørende funktion, hvor en medar-

bejder fra akuttilbuddet kører ud til borgerne.

Modellen for de sociale akuttilbud indebærer desuden, at borgerne kan henvende sig anonymt til akuttil-

buddene, hvis de skulle ønske dette.

Den faglige tilgang til borgerne i de sociale akuttilbud er baseret på en recovery- og empowermentorien-

teret tilgang, der indebærer fokus på, at borgerne har mulighed for at komme sig helt eller delvis efter

den psykiske krise, og at retten til at definere situationen er hos borgerne. Der er fokus på borgernes øn-

sker og behov i et ligeværdigt samarbejde, og det er centralt at udvikle borgernes kompetencer og res-

sourcer.

Desuden skal alle akuttilbud i deres teoretiske og metodiske tilgang anvende krisesamtalen og krisepla-

nen. En krisesamtale er en støttende og afklarende samtale, der kan hjælpe den enkelte borger til at

håndtere en akut krise. En kriseplan er en plan, der lægges sammen med borgeren med udgangspunkt i

vedkommendes ønsker og behov. Efter cirka fem dage skal der i samarbejde med borgeren følges op på

kriseplanen.

Det er en central del af projektet, at akuttilbuddene samarbejder med øvrige centrale aktører på områ-

det. I forbindelse med etableringen af akuttilbuddene har akuttilbuddene derfor udarbejdet et overblik

over relevante samarbejdspartnere i kommuner og regioner samt øvrige aktører. I forlængelse heraf er

Socialstyrelsens modelbeskrivelse for sociale akuttilbud, side 9.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

der udarbejdet en kommunikationsstrategi, der skal være med til dels at udbrede og vedligeholde kend-

skabet til akuttilbuddene, dels at sikre vedligeholdelse af kontakten til og samarbejdet med relevante

samarbejdspartnere. Eksempler på relevante samarbejdspartnere er den regionale behandlingspsykiatri,

kommunens socialforvaltning, psykiatrisk skadestue, politiet, praktiserende læger og kommunens ar-

bejdsmarkedsforvaltning.

2.2

Organisationsmodeller – integreret eller semi-integreret model

Der er overordnet to organisationsmodeller for de sociale akuttilbud. Projektkommunerne har haft mulig-

hed for at følge enten den integrerede model, hvor akuttilbuddet etableres i fysisk og organisatorisk sam-

menhæng med et socialpsykiatrisk botilbud (SEL §§ 107 eller 108), eller den semi-integrerede model,

hvor akuttilbuddet samtænkes organisatorisk med andre socialpsykiatriske tilbud i kommunen, men ikke

nødvendigvis integreres fysisk hermed. I spørgeskemaundersøgelsen til projektlederne har syv projektle-

dere angivet, at akuttilbuddet er semi-integreret, og syv har angivet, at akuttilbuddet er integreret. Det

betyder, at akuttilbuddene er organiseret meget forskelligt. Nogle er i høj grad integreret med et tilstø-

dende tilbud, mens andre stort set er selvstændige enheder. Tabellen nedenfor skitserer projektledernes

vurderinger af mulige fordele og udfordringer/opmærksomhedspunkter ved de to modeller.

Den integrerede model

Fordele



Samme medarbejdere kan dække både

akuttilbud og botilbud, hvorved der opnås

besparelser i forhold til samlet forbrug af

medarbejderressourcer (især om natten).

De samlede udgifter er umiddelbart lavere

ved denne model.

Stor personalegruppe, der kender hinan-

den godt og har fælles kultur.

Man kan sparre og trække på hinandens

kompetencer.

Altid hjælp tilgængelig, hvis der opstår en

vanskelig situation. Dette sikrer større sik-

kerhed og tryghed for medarbejderne.

Det kan være svært for medarbejderne at

prioritere mellem opgaverne i botilbud og

akuttilbud.

Nogle oplever, at der bliver taget ressour-

cer fra det eksisterende botilbud.

Fysisk placering sammen med botilbud

kan opleves uhensigtsmæssigt på grund

af forstyrrelser fra beboerne i botilbuddet.

Den fysiske placering sammen med botil-

bud kan afholde en del af målgruppen fra

at henvende sig. Evalueringen viser, at

gruppen uden forudgående kontakt til

psykiatrien i mindre grad henvender sig til

integrerede akuttilbud.

Separat indgang og lokaler kan kræve

ombygning.

Mange medarbejdere og derfor flere udgif-

ter til opkvalificering, ligesom det kan

være svært at have tid og ressourcer til at

sende alle på kursus.

Mange medarbejdere gør, at der kan gå

lang tid imellem, at nogle medarbejdere

varetager opgaven og gennemfører krise-

samtaler.



Den semi-integrerede model



Medarbejderne skal hovedsagelig løse

opgaver i akuttilbuddet. Dette sikrer fo-

kus på opgaverne i akuttilbuddet, og at

der er ro til at tage imod borgerne, så

man ikke risikerer, at de føler sig som

et irritationsmoment, men oplever, at

der er tid til dem.

Akuttilbuddet associeres ikke med et til-

stødende botilbud, hvorfor dette ikke ri-

sikerer at afholde nogle borgere fra at

henvende sig.

Erfaringerne fra projektet viser, at de

semi-integrerede akuttilbud har en

større andel brugere uden forudgående

kontakt til psykiatrien.

Medarbejderne arbejder ofte alene, og

nogle føler sig til tider utrygge i den si-

tuation.

Det kan være svært at få døgndækket

akuttilbuddet.

Medarbejdere, der er tilknyttet andre til-

bud, kan opleve det som en gene, at de

lejlighedsvis også skal dække akuttil-

buddet.

Der kan opstå meget ventetid på tids-

punkter, hvor der ikke er så mange

henvendelser.

Erfaringerne fra projektet indikerer, at

denne model som udgangspunkt er lidt

mere udgiftstung på grund af højere

lønomkostninger.



Udfordringer og op-

mærksomhedspunkter



Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

2.3

Medarbejdersammensætning og tidsforbrug på arbejdsopgaver

Da flertallet af akuttilbuddene er samtænkt med andre tilbud, og da mange af medarbejderne varetager

andre opgaver ved siden af akuttilbuddet, er det vanskeligt præcist at angive både de afsatte ressourcer

og det faktiske tidsforbrug i akuttilbuddet. Det kan for eksempel være, at én medarbejder passer akutte-

lefonen i et par timer, mens der varetages andre opgaver i et tilstødende botilbud. Projektlederne i akut-

tilbuddene har angivet, at der sammenlagt er 58,3 årsværk ansat i akuttilbuddene. I gennemsnit er der

således 4,2 årsværk (inklusive projektledelse) tilknyttet hvert enkelt akuttilbud. Der er dog forskelle på

antallet af årsværk, der er afsat til opgaven. Størstedelen af akuttilbuddene har afsat 2-6 årsværk til op-

gaven, mens enkelte akuttilbud har mere end 6 årsværk.

Der er ligeledes stor forskel på, om akuttilbuddene i de 14 projektkommuner har valgt at have en mindre

gruppe fastansatte medarbejdere, der varetager opgaven, eller har valgt at have en større gruppe del-

tidsmedarbejdere. Projektlederne angiver, at i alt 234 medarbejdere er tilknyttet akuttilbuddene, hvilket

giver et gennemsnit på 16,7 ansatte per akuttilbud. Dette dækker dog over meget store variationer i,

hvor mange medarbejdere der er tilknyttet akuttilbuddene. I nogle akuttilbud er der således en lille fast

kerne, der løser opgaverne, mens der i andre er en bredere gruppe medarbejdere, der løser opgaverne

og sørger for, at akuttilbuddet er døgnbemandet. Fordelen ved det lille faste kerneteam vurderes at

være, at alle medarbejdere ofte gennemfører krisesamtaler og udarbejder kriseplaner mv. og dermed

holder deres kompetencer ved lige, hvilket kan være en udfordring i akuttilbud, der har mange deltids-

medarbejdere i kombination med få henvendelser. En stor gruppe deltidsmedarbejdere øger desuden ud-

gifterne til kompetencegivende kurser, men øger også fleksibiliteten i vagtplanlægningen, og det kan der-

for opleves nemmere at få døgndækket akuttilbuddet.

På spørgsmålet om, hvad deres arbejdstid i akuttilbuddet bruges på, angiver medarbejderne, at største-

delen (64 procent) af arbejdstiden i akuttilbuddene bruges på at modtage telefoniske henvendelser fra

borgere, mens en mindre andel (14 procent) bruges på at modtage henvendelser ved personligt frem-

møde. Derudover vurderer de, at cirka 5 procent af arbejdstiden bruges på udgående telefonisk og per-

sonlig kontakt til borgerne. I interviewene med borgerne nævner flere borgere, at de oplever dette sær-

deles positivt og mener, at den udgående kontakt i form af opfølgende opkald fra medarbejderne i akut-

tilbuddene har været særlig medvirkende til, at de har haft en god oplevelse med akuttilbuddene.

5 procent af arbejdstiden i akuttilbuddene går derudover til opfølgning på borgerhenvendelser i form af

koordinering med eller kontakt til samarbejdspartnere. Medarbejderne i akuttilbuddene angiver desuden,

at i gennemsnit 11 procent af deres arbejdstid i akuttilbuddet bruges på andet end at modtage henven-

delser fra borgere eller kontakte borgere og samarbejdspartnere. Det nævnes, at denne tid især bruges

på administrative opgaver, sparring, supervision, praktiske opgaver såsom rengøring eller registrering af

henvendelser, der er sket i forbindelse med evalueringen.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Figur 3. Akuttilbudsmedarbejdernes vurdering af deres brug af arbejdstid i akuttilbuddene

100

Modtagelse

af telefoniske

henvendelser

fra borgere

Modtagelse af

henvendelser

ved borgeres

personlige

fremmøde

Udgående

Opfølgning på

telefonisk kontakt personlig kontakt borgerhenvendelse

til borgere i form til borgere i form

i form af

af tryghedsopkald af besøg som koordinering med

som opfølgning

eller kontakt til

opfølgning på

på henvendelse

henvendelse samarbejdspartnere

11%

100%

14%

64%

Andet

Samlet arbejdstid

Kilde:

Spørgeskema til medarbejderne, december 2016/januar 2017.

161.

Det ses således, at langt størstedelen af medarbejdernes arbejdstid vurderes brugt på at modtage hen-

vendelser fra borgerne. I det følgende gives en nærmere introduktion til disse henvendelser.

2.4



Opsamling på organiseringen af de sociale akuttilbud



Projektkommunerne har kunnet vælge mellem en integreret model, hvor akuttilbuddet fysisk og orga-

nisatorisk samtænkes med et eksisterende socialpsykiatrisk tilbud (ofte botilbud), eller en semi-inte-

greret model med organisatorisk samtænkning. Syv kommuner har valgt den semi-integrerede model,

og syv har valgt den integrerede model.

Der er i gennemsnit tilknyttet 4,2 årsværk til hvert akuttilbud, men der ses stor variation mellem pro-

jektkommunerne.

Nogle projektkommuner har valgt at organisere sig med et mindre kerneteam af fuldtidsansatte med-

arbejdere, mens andre har mange deltidsmedarbejdere. Spredningen i antallet af medarbejdere går

således fra 6 til 48 medarbejdere. I gennemsnit er der 17 ansatte i akuttilbuddene.

78 procent af medarbejdernes arbejdstid bruges på modtagelse af telefoniske henvendelser og hen-

vendelser ved personligt fremmøde. 6 procent af tiden bruges på udgående kontakt i form af opføl-

gende tryghedsopkald og opfølgning på kriseplan, mens 5 procent bruges på koordinering med rele-

vante samarbejdspartnere.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

3 Karakteristik af henvendelser

og brugere

I dette kapitel præsenteres en generel karakteristik af henvendel-

serne, baggrunden herfor og udfaldet ved henvendelserne. Kapitlet

indeholder også en karakteristik af brugerne i de sociale akuttilbud

og herunder en klyngeanalyse til identifikation af forskellige borger-

segmenter i målgruppen.

3.1

Karakteristik af henvendelser

De sociale akuttilbud åbnede for henvendelser i februar/marts 2015. I dette kapitel gives en indledende

introduktion til de henvendelser, de 14 projektkommuner sidenhen har modtaget.

3.1.1

Omfang og karakteristik af henvendelser

Siden opstarten er der per 1. januar 2017 registreret i alt 33.579 henvendelser på tværs af de 14 akuttil-

bud. Der har således været cirka 50 henvendelser per dag på tværs af de 14 akuttilbud, hvilket svarer til

godt 3,5 henvendelser om dagen for hvert akuttilbud.

Disse opgørelser dækker dog over meget forskellige antal henvendelser i de 14 projektkommuner

Antal-

let af henvendelser varierer således mellem 92 og 9.771 per akuttilbud i den undersøgte periode (2015-

2016). Dette skyldes naturligvis variationen i kommunestørrelse, hvorfor den potentielle brugermål-

gruppe varierer i størrelse. Forskellen mellem antal henvendelser er således markant mindre, når hen-

vendelserne opgøres per 1.000 indbyggere.

Som tidligere nævnt kan borgerne henvende sig til de sociale akuttilbud på flere måder – først og frem-

mest kan man ringe til akuttelefonen, men der er også mulighed for at henvende sig ved personligt frem-

møde og eventuelt overnatte i akuttilbuddet. Langt størstedelen af henvendelserne består af opkald til

akuttelefonen. Dette gør sig gældende for samlet set 86,6 procent af henvendelserne. 12,0 procent af

henvendelserne finder sted ved personlig henvendelse, mens de resterende 1,4 procent af henvendel-

serne hører under kategorien

anden henvendelsesmåde,

der for eksempel dækker over sms og mail.

Ser man på, hvor meget tid de sociale akuttilbud bruger på henvendelserne, ses det, at der i gennemsnit

bruges lidt over 20 minutter på hver henvendelse. Dette dækker dog også over, at nogle typer henven-

delser tager længere tid end andre. De kriserelaterede henvendelser varer generelt længere end de ikke-

kriserelaterede henvendelser. I gennemsnit varer en ikke-kriserelateret henvendelse således knap 10 mi-

nutter, mens en kriserelateret henvendelse i gennemsnit varer 29 minutter. Hvis personen er i alvorlig

krise, varer henvendelsen i gennemsnit 38 minutter.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

3.2

Karakteristik af brugerne

Brugerne har haft mulighed for at henvende sig anonymt, og denne mulighed har borgerne gjort brug af

ved knap halvdelen af henvendelserne. Der er således registreret cpr-nummer på 56 procent af henven-

delserne, og for disse brugere (2.366 borgere) er det muligt at koble henvendelserne til data fra Dan-

marks Statistik og andre kilder for dermed at udarbejde en dybere karakteristik af målgruppen. Dette af-

snit indeholder en karakteristik af den samlede målgruppe bestående af de 2.366 brugere, der er regi-

streret cpr-nummer på. Derudover indeholder afsnittet en klyngeanalyse til identifikation af borgerseg-

menter, der efterfølgende vil blive anvendt i resultat- og virkningsevalueringen.

3.2.1

Karakteristika ved den samlede målgruppe

I dette afsnit beskrives forskellige karakteristika ved denne gruppe brugere, mens afvigelser i forhold til

registreringerne på de samlede henvendelser også kommenteres, hvor sådanne afvigelser forekommer.

Data indikerer, at der er tale om en gruppe borgere, der har både sundhedsmæssige og sociale problem-

stillinger, ligesom de har forholdsvis lavt uddannelsesniveau og lille tilknytning til arbejdsmarkedet.

Figur 9 illustrerer udvalgte karakteristika ved den samlede målgruppe med angivet cpr-nummer bestå-

ende af de 2.366 brugere.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Knap tre fjerdedele af disse brugere har en psykisk diagnose. I 2015 er der således registreret mindst én

psykisk diagnose på 72 procent af brugerne. Det skal dog nævnes, at registreringerne dækker perioden

1995-2015, hvorfor nogle psykiske diagnoser kan ligge langt tilbage. For langt størstedelen af disse bru-

gere gælder desuden, at de har mere end én psykisk diagnose. Dette tyder på, at en stor del af brugerne

er tidligere kendt i psykiatrien. Knap halvdelen har desuden været indlagt i psykiatrien i løbet af året, før

de sociale akuttilbud startede op, mens godt 40 procent i samme periode har været i ambulant kontakt

med psykiatrien. De resterende har ikke umiddelbart haft kontakt til psykiatrien forud for deres henven-

delse til de sociale akuttilbud.

Ser man på den fjerdedel, der ikke bor alene, ses det, at deres pårørende

også i nogen grad er kendt i

psykiatrien. 27,4 procent af de personer, der ikke er enlige, bor sammen med en pårørende, der har en

psykisk diagnose.

Brugerne har desuden hyppig kontakt til praktiserende læge mv. dækket af sygesikringen. Tre fjerdedele

har således været i kontakt med praktiserende læge eller lignende minimum ti gange i løbet af 2015.

Godt en tredjedel har desuden en dom for forskellige former for kriminalitet (frasorteret færdselsrelate-

rede afgørelser). 35,3 procent har således en dom for kriminalitet, og disse borgere er i gennemsnit dømt

for fem lovovertrædelser. Her skal det dog bemærkes, at cirka 5 procent af de kriminalitetsdømte har et

højt antal domme (mere end ti domme hver), hvilket trækker det gennemsnitlige antal domme op, lige-

som det også bør bemærkes, at opgørelserne indeholder domme tilbage til 1980.

Mere end halvdelen af brugerne har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Cirka 13,5 pro-

cent har en kort videregående uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videre-

gående uddannelse, mens 25 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. De resterende 8,5 procent forde-

ler sig på almengymnasiale eller erhvervsgymnasiale uddannelser. Brugerne af akuttilbuddene er således

lavere uddannet end almenbefolkningen, hvor blot cirka en fjerdedel i 2016 havde grundskolen som hø-

jest fuldførte uddannelse.

Generelt har brugerne meget lille tilknytning til arbejdsmarkedet. 34 procent af brugerne modtager såle-

des førtidspension, 12,2 procent er på kontanthjælp, yderligere godt 12 procent modtager uddannelses-

hjælp, og 9,6 procent modtager sygedagpenge.

Cirka 40 procent af borgerne i gruppen har henvendt sig første gang til akuttilbuddene i 2015, mens de

resterende godt 60 procent har henvendt sig første gang i 2016. Cirka to tredjedele har henvendt sig te-

lefonisk ved første henvendelse, mens den sidste tredjedel har henvendt sig ved personligt fremmøde.

Det er dog ikke muligt at vurdere, om denne sidste tredjedel, der har henvendt sig ved personligt frem-

møde, har været i telefonisk kontakt med akuttilbuddet på forhånd, hvor medarbejderen har valgt først

at registrere brugeren, når vedkommende mødte op i akuttilbuddet. Der er afholdt krisesamtale ved cirka

80 procent af brugernes første henvendelse, og 205 af borgerne har overnattet i akuttilbuddene. Disse

205 borgere står tilsammen for 479 af de i alt 1.758 overnatninger i de sociale akuttilbud over hele perio-

den.

3.2.2

Klyngeanalyse og de identificerede borgersegmenter i gruppen af brugere

Ovenstående giver et indblik i, hvordan den samlede gruppe brugere af de sociale akuttilbud ser ud. Der

er imidlertid også stor intern variation i gruppen af brugere. Af modelbeskrivelsen fremgår det ligeledes,

at de sociale akuttilbud har til formål

både

at afværge uhensigtsmæssige genindlæggelser i psykiatrien

for brugere, der har haft intensiv forudgående kontakt til psykiatrien,

fungere som første kontakt for

borgere med psykiske lidelser, der endnu ikke har modtaget anden hjælp eller er visiteret til et tilbud.

Heri ligger således en forventning om, at brugerne af de sociale akuttilbud kommer med vidt forskelligt

kendskab til og erfaring med psykiatriske tilbud og indsatser. På grund af disse forskellige udgangspunk-

ter må de sociale akuttilbud også forventes at have forskellige virkninger for forskellige grupper.

Pårørende er her defineret som dem, man deler familieident med i befolkningsstatistikken. Der er altså tale om de

personer, der er registreret i familien på samme adresse som brugeren selv.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=2240.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

4 Implementeringsevaluering

I dette kapitel foretages en kortfattet evaluering af implementerin-

gen af modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud. Det belyses, om

de forskellige elementer i modelbeskrivelsen kan siges at være til-

strækkeligt implementeret. Kerneydelserne og den recoveryoriente-

rede tilgang vurderes at være fuldt implementeret, på samme

måde som den metodiske tilgang – især krisesamtalen – også i høj

grad vurderes at være implementeret. Der ses enkelte udfordringer

med implementeringen af det formaliserede samarbejde med rele-

vante samarbejdspartnere, men både projektledere og samarbejds-

partnere vurderer, at der er et velfungerende uformelt samarbejde.

For uddybning af nedenstående henvises til bilag.

4.1

Introduktion til de fire centrale temaer i implementeringsevalueringen

For at kunne sandsynliggøre, at de identificerede resultater og virkninger rent faktisk skyldes de sociale

akuttilbud, er det først og fremmest vigtigt at få belyst, om modellen for de sociale akuttilbud er imple-

menteret efter hensigten.

Modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud indeholder fire temaer, der alle er centrale dele i forandrings-

teorien for de sociale akuttilbud. De fire temaer er:

Kerneydelser

Faglig tilgang og metodisk fundament

Recoveryorienteret tilgang

Kendskab, samarbejde og koordinering.

Kerneydelserne består af:



En akuttelefon med åbent for telefoniske henvendelser døgnet rundt alle ugens dage.

Mulighed for personligt fremmøde uden visitation eller forudgående aftale døgnet rundt alle ugens

dage.

Mulighed for overnatning i akuttilbuddet, hvis borgeren oplever behov for dette.

I modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud fremgår det, at det er et krav til projektkommunerne, at de

arbejder med en fælles faglig tilgang og metode. Under faglig tilgang og metodisk fundament hører:



Krisesamtalen, der er en støttende og afklarende samtale, der kan hjælpe den enkelte borger til at

håndtere en akut krise. Samtalen har til formål at hjælpe borgeren med at skabe ro på situationen og

skabe tryghed. Når borgeren henvender sig til akuttilbuddet, gennemføres som udgangspunkt altid en

krisesamtale ved første kontakt.

Modelbeskrivelse for sociale akuttilbud, Socialstyrelsen, side 9.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig



Kriseplanen, der er en plan, der lægges sammen med borgeren med udgangspunkt i vedkommendes

ønsker og behov. Ligesom krisesamtalen skal kriseplanen hjælpe borgeren med at håndtere den

akutte krise og få magt over egen situation.

Opfølgning på kriseplanen, der indebærer, at medarbejderne i akuttilbuddet efter cirka fem dage rin-

ger borgeren op til en opfølgende snak.

Et kompetenceudviklingsforløb – Den Sociale Akutuddannelse – der blandt andet giver deltagerne

kompetencer til at arbejde med akuttilbuddenes to primære metoder: krisesamtalen og kriseplanen.

Det har ikke været muligt at få opgørelse af det faktiske omfang af uddannelsen fra uddannelsesleve-

randøren.

Den recoveryorienterede tilgang indebærer, at:



Indsatsen bygger på en tilgang, hvor den enkelte ses som et menneske, der ikke blot er i rollen som

syg.

Indsatsen har et recoveryperspektiv, hvor tilgangen til borgeren er baseret på viden om, at det er mu-

ligt at komme sig helt eller delvis efter en akut psykisk krise og genvinde kontrollen over eget liv.

Retten til at definere og benævne borgerens virkelighed ligger hos borgeren. Det vil sige, at der er fo-

kus på borgerens ønsker og behov, ligesom borgeren skal være en del af forandringsprocessen og ind-

drages i planlægningen af sit eget forløb.

Samarbejdet mellem borger og medarbejder i akuttilbuddet har karakter af et partnerskab med lige-

værdige relationer. Medarbejderen skal balancere en professionel og personlig tilgang til borgeren.

Empowerment er et vigtigt element i indsatsen. Indsatsen skal udvikle borgerens kompetencer og

identificere og styrke borgerens ressourcer. Det vil sige, at medarbejderen skal dele sin viden med

borgeren, løse problemer og opgaver sammen med borgeren og sætte borgeren i stand til i stigende

grad at tage initiativ, søge informationer, træffe valg og handle for sig selv.

I modelbeskrivelsen lægges der også stor vægt på, at akuttilbuddene koordinerer og samarbejder med

relevante samarbejdspartnere, så borgerne modtager en koordineret indsats og eventuelt sendes videre

til andre relevante tilbud. Temaet kendskab, samarbejde og koordinering dækker over:



Kendskabet blandt relevante samarbejdspartnere.

Etablering af samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Etablering af samarbejde med andre kommuner.

Graden af koordinering med samarbejdspartnere.

Erfaringen fra projektet er, at nedenstående er nogle af de mest relevante samarbejdspartnere for et

akuttilbud:



Den regionale behandlingspsykiatri



Kommunens socialforvaltning



Psykiatrisk skadestue



Politiet



Praktiserende læger



Kommunens arbejdsmarkedsforvaltning.

Implementeringsevalueringen tager således udgangspunkt i en evaluering af, i hvor høj grad disse fire

temaer er implementeret i de 14 projektkommuner.

4.2

Vurdering af implementeringen af de fire temaer

For løbende at kunne monitorere implementeringsgraden i projektkommunerne har projektlederne fire

gange i løbet af projektperioden svaret på spørgsmål vedrørende disse fire temaer i implementeringsba-

rometret. Implementeringsbarometret indikerer således implementeringsgraden på en række parametre

under hvert af de fire temaer i modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud. Figur 11 viser den gennem-

snitlige implementeringsgrad på tværs af alle 14 projektkommuner ved de fire målinger, der er foretaget

i løbet af projektperioden.

Modelbeskrivelse for sociale akuttilbud, Socialstyrelsen, side 10.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Der ses mere blandede resultater for parametrene under temaet faglig tilgang og metodisk fundament,

hvor der dog på de fleste parametre ses en stigende implementeringsgrad i løbet af projektperioden. Det

er erfaringen fra projektet, at der har været nogle udfordringer med implementeringen af både krisesam-

talen og kriseplanen, der skyldes, at der i nogle akuttilbud, hvor der er få henvendelser og mange for-

skellige medarbejdere, der varetager opgaven, kan gå længe imellem, at medarbejderne gennemfører

krisesamtaler og udarbejder kriseplaner, hvorfor nogle medarbejdere føler sig ude af træning. Medarbej-

derne giver desuden udtryk for, at det er en udfordring i implementeringen af kriseplanen, at nogle bru-

gere opleves som ude af stand til at tage del i udarbejdelsen af en kriseplan. Dette gør sig ofte gældende

for brugere i alvorlig krise.

I forhold til kompetenceudvikling ses der også udfordringer med implementeringen. Det er erfaringen fra

projektet, at det kan være en udfordring at få alle medarbejdere med på kompetenceudviklingskursus.

Ved spørgeskemaundersøgelsen i december 2016 var det således blot halvdelen af medarbejderne, der

angav, at de havde deltaget i kompetenceudviklingskurset. Dette skyldes

både,

at nogle projektkommu-

ner har organiseret sig med store medarbejdergrupper (for eksempel med mange deltidsansatte og/eller

som følge af en integreret model, hvor mange deler opgaven),

løbende udskiftning i medarbejdersta-

ben.

Figur 11 indikerer ligeledes udfordringer med implementeringen af de fleste parametre under temaet

kendskab, samarbejde og koordinering, og på parametrene under dette tema har der heller ikke været

den store fremgang over projektperioden. Udfordringen er imidlertid, at besvarelserne i implementerings-

barometrene omhandler formaliserede samarbejdsaftaler og koordinering. Projektledere, medarbejdere

og relevante samarbejdspartnere er derfor blevet bedt om at vurdere omfanget og kvaliteten af det eksi-

sterende samarbejde,

og både projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere vurderer, at der er

tale om et velfungerende uformelt samarbejde. Udfordringen ved den uformelle samarbejdsform er imid-

lertid, at det kan blive personbåret og dermed sårbart i forhold til udskiftning af medarbejdere hos både

akuttilbud og samarbejdspartnere. Flere samarbejdspartnere har således i forbindelse med evalueringen

givet udtryk for et ønske om mere formelle samarbejdsaftaler. Det er ligeledes erfaringen fra projektet,

at de manglende formelle samarbejdsaftaler nogle gange besværliggør koordineringen af forløb, ligesom

manglende henvisningsaftaler nogle gange udgør en udfordring.

Samarbejdspartnerne vurderer desuden, at den største udfordring i samarbejdet har været manglende

klarhed om akuttilbuddenes funktion og målgruppe, men det vurderes også, at dette er blevet mere klart

over projektperioden.

For uddybning heraf henvises til den uddybede implementeringsevaluering (7.2) og det separate doku-

ment med overvejelser og tjekliste til brug for implementering.

På denne baggrund vurderes følgende:



Kerneydelserne er i høj grad implementeret på tværs af de 14 projektkommuner. Der ses således en

næsten fuld implementering af 1) muligheden for telefonisk kontakt døgnet rundt alle ugens dage, 2)

muligheden for personligt fremmøde uden forudgående aftale døgnet rundt alle ugens dage og 3) mu-

ligheden for, at borgerne kan overnatte i akuttilbuddene, hvis de oplever behov for dette.

Det vurderes dog, at der på tværs af de 14 projektkommuner er nogen variation i selve leveringen af

kerneydelserne. Nogle steder er akuttelefonen for eksempel altid åben, mens det andre steder fore-

kommer, at der i løbet af nogle timer er telefonsvarer på, hvor borgerne kan lægge en besked for ef-

terfølgende at blive ringet op, når en medarbejder har mulighed herfor. Der vurderes også at være

variation mellem de forskellige akuttilbud i forhold til muligheden for overnatning. Nogle steder vurde-



Projektlederne i de 14 projektkommuner har bidraget til at identificere relevante samarbejdspartnere. Det er derfor

udelukkende samarbejdspartnere, som projektlederne har angivet, der har modtaget spørgeskema vedrørende omfang

og kvalitet af samarbejdet med akuttilbuddene, hvilket der bør tages forbehold for i vurderingen af resultaterne.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig



res denne kerneydelse som meget central, og her anvendes den også i høj grad. Andre steder vurde-

res kerneydelsen ikke som vigtig for målgruppen, og her benyttes muligheden for overnatning ofte i

mindre grad.

I alle projektkommunerne arbejdes der ligeledes i høj grad efter den recovery- og empowermentorien-

terede tilgang.

Den fælles faglige tilgang og det metodiske fundament i form af krisesamtale, kriseplan, opfølgning og

deltagelse i kompetenceudviklingskursus vurderes også at være implementeret efter hensigten. Arbej-

det med kriseplanen kunne eventuelt styrkes, ligesom organiseringen med mange deltidsmedarbej-

dere flere steder har medført, at en stor del af medarbejderne ikke har deltaget i Socialstyrelsens

kompetenceudviklingskursus.

Temaet kendskab, samarbejde og koordinering er i lavere grad implementeret. Det skyldes især en

meget lav grad af formaliseret samarbejde og koordinering med relevante samarbejdspartnere. Både

projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere vurderer dog, at der generelt eksisterer et vel-

fungerende uformelt samarbejde.

Den største udfordring i samarbejdet med relevante samarbejdspartnere har været uklarhed om akut-

tilbuddenes målgruppe og funktion.

Det vurderes ligeledes, at kendskabet til akuttilbuddet fortsat kan forbedres hos den relevante mål-

gruppe.

Ud fra den løbende monitorering af implementeringen vurderes det således, at modellen for de sociale

akuttilbud som udgangspunkt er implementeret efter hensigten, hvilket er med til at sandsynliggøre, at

eventuelle resultater og virkninger skyldes den implementerede model. Kerneydelserne og den fælles

faglige og metodiske tilgang – herunder både den recoveryorienterede tilgang og redskaberne i form af

krisesamtale og kriseplan – vurderes således at være implementeret i projektkommunerne. Samarbejdet

er ikke formaliseret som beskrevet i modelbeskrivelsen, men både projektledere og samarbejdspartnere

vurderer, at der er tale om et velfungerende uformelt samarbejde.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

5 Resultat- og virknings-

evaluering

I dette kapitel præsenteres 1) de bruger- og medarbejderoplevede

resultater og virkninger, 2) resultaterne fra progressionsmålingerne

og 3) en flowanalyse til illustration af akuttilbuddenes virkning for

den samlede målgruppe og for de forskellige borgersegmenter.

Både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere vurderer, at

akuttilbuddene har stor betydning for borgerne. Derudover indike-

rer analysen, at akuttilbuddene øger brugernes mentale velbefin-

dende i ugerne efter henvendelsen, hvilket især gør sig gældende

for bestemte målgrupper. Flowanalysen viser, at den samlede mål-

gruppe har færre indlæggelser og sengedage i tiden umiddelbart ef-

ter deres første henvendelse til akuttilbuddene sammenlignet med

tiden op til. Desuden ses forskellige virkninger for de fem identifice-

rede borgersegmenter i målgruppen, ligesom virkningen også vari-

erer, afhængigt af om brugerne er engangs- eller flergangsbrugere.

5.1

Bruger- og medarbejderoplevede resultater og virkninger

Både brugere, projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere har tiltro til, at de sociale akuttilbud

har stor betydning og dækker et behov for målgruppen. I de 33 telefoninterview giver brugerne udtryk

for, at muligheden for at henvende sig døgnet rundt anonymt og uden forudgående visitation 1) øger de-

res tryghed, 2) understøtter dem i en velfungerende hverdag i eget hjem og 3) mindsker deres selvvur-

derede kontakt til behandlingspsykiatrien.

5.1.1

Brugeroplevede resultater og virkninger

I forbindelse med evalueringen af de sociale akuttilbud er der gennemført 33 interview med brugere af

akuttilbuddene (2-3 brugere fra hver projektkommune), hvor brugerne er blevet spurgt ind til, hvilken

effekt de har oplevet i kontakten med akuttilbuddene. I dette afsnit præsenteres hovedpointerne fra

disse interview.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Brugernes generelle opfattelse af akuttilbuddets virk-

ning

Der er generelt blandt de interviewede borgere en meget po-

sitiv holdning til akuttilbuddene, og flere angiver, at kontak-

ten med akuttilbuddet har haft stor betydning for dem. Bru-

gerne lægger særlig vægt på muligheden for at henvende

sig døgnet rundt og uden at være visiteret til tilbuddet, lige-

som mange møder en afslappet stemning, hvor medarbej-

derne tager sig tid til at snakke med dem og møder bor-

gerne der, hvor de er, og på deres egne præmisser.

De interviewede borgere blev bedt om at angive, om akuttil-

buddet på en skala fra 1 til 5 havde ydet den optimale

hjælp, hvor 1 er ingen hjælp, og 5 er den optimale hjælp.

De interviewede borgere gav i gennemsnit akuttilbuddene

4,5 i score. Fem af de interviewede personer har uopfordret

sagt, at akuttilbuddet har reddet deres liv.

I mit tilfælde har det været en god snak

over et par gange. Det er ikke meget,

men det er meget for mig.

– Bruger fra Skive

Det har været meget vigtigt for mig, at

jeg har haft akuttilbuddet. Der har jeg

været i kontakt med en kvinde, som

bare var klar til at smide alt, hvad hun

havde i hænderne.

– Bruger fra Næstved

Akuttilbuddet øger målgruppens oplevede tryghed

Brugerne oplever ligeledes, at akuttilbuddet har givet dem øget tryghed i hverdagen. 27 ud af de 32 in-

terviewede brugere har således udtrykt, at de oplever en øget tryghed efter deres kontakt til akuttilbud-

det, mens de resterende fem ikke har svaret direkte på spørgsmålet.

Jeg er blevet meget, meget mere tryg. Jeg havde

ikke klaret mig uden dem. Så var det gået helt galt.

Det gør mig tryg at vide, at der er nogen derude.

– Bruger fra København

Jeg vil sige, at når vi har akuttilbuddet,

får jeg ikke nær så ofte behov for at

ringe, fordi jeg ved, at de er der.

– Bruger fra Syddjurs

Borgerne mener især, at den øgede tryghed skyldes, at de har en vished, om, at der døgnet rundt er en

livline, hvis de skulle få brug for hjælp. Flere udtrykker således, at muligheden for at ringe, hvis de ople-

ver problemer, er betryggende i sig selv, selvom de ikke altid benytter den. Alene visheden om, at det er

muligt at få hjælp, medfører ifølge nogle borgere, at de ikke har brug for hjælpen. Akuttilbuddet har lige-

ledes medført, at de ikke længere føler, at de er alene med deres problemer.

Akuttilbuddet understøtter målgruppen i en velfungerende hverdag i eget hjem

Et andet formål med akuttilbuddene er, at borgerne skal kunne opretholde en velfungerende hverdag i

eget hjem. 25 ud af de 32 borgere, der er blevet interviewet, mener, at akuttilbuddet har betydet, at de

bedre kan opretholde en hverdag i eget hjem. 3 borgere mener, at akuttilbuddet ikke har haft en effekt

på dette, mens de resterende 4 ikke har svaret på spørgsmålet.

Borgerne angiver flere grunde til, at de vurderer bedre at

kunne opretholde en hverdag i eget hjem. Primært nævnes

det, at det skyldes den øgede tryghed, der følger af, at man

har nogle at støtte sig op ad, når man har det svært. Her-

udover nævner flere borgere, at akuttilbuddet har hjulpet

med konkrete opgaver, der har virket uoverskuelige for

Det er næsten det bedste. Man ved, at

de eksisterer. Det gør, at man kan være

lidt mere rolig herhjemme.

– Bruger fra Gladsaxe

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

dem, for eksempel udfyldelse af papirer, vejledning og kontakt med andre myndigheder og pårørende. En

borger nævner, at akuttilbuddet sågar har hjulpet vedkommende i skole.

Akuttilbuddet mindsker målgruppens selvvurderede kontakt til behandlingspsykiatrien

Et andet formål med de sociale akuttilbud er at mindske målgruppens kontakt til behandlingspsykiatrien,

herunder for eksempel at være med til at forebygge unødvendige indlæggelser mv. I forlængelse heraf

giver flere borgere udtryk for, at de muligvis var blevet indlagt eller havde benyttet behandlingspsyki-

atrien mere, hvis de ikke havde haft mulighed for at kontakte akuttilbuddet.

Disse brugere deler sig i to grupper.

1. Borgere, der er nye i det socialpsykiatriske system og behandlingspsykiatrien, og hvor der er mulighed

for, at situationen eskalerer. Disse borgere angiver, at de har set akuttilbuddet som en mulighed for

at få hjælp, og mener, at situationen ville være blevet forværret uden akuttilbuddet, hvorfor de efter

egen vurdering muligvis ville være blevet indlagt.

2. Borgere, der er gengangere i socialpsykiatrien og/eller behandlingspsykiatrien. Disse borgere angiver,

at de tidligere ville have kontaktet et andet og mere indgribende socialpsykiatrisk tilbud eller psykia-

trisk skadestue. I stedet kontakter de nu akuttilbuddet, hvilket medvirker til, at de bedre kan opret-

holde et velfungerende liv i egen bolig.

Det er en mellemting mellem at klare sig selv og

blive indlagt. Jeg var endt med at blive indlagt,

hvis jeg ikke havde haft det her. Der tænker jeg,

at jeg muligvis kunne have fået det værre. Der

kunne jeg forestille mig, at det, man vil få med

derfra, er noget, man kan blive syg af.

– Bruger fra Haderslev

Man kan sige, at det jo er forebyggende mod

min sygdom og eventuel indlæggelse. Så kan

de tage problemerne i opløbet, i stedet for at

det hele kokser igen. Det ville være værre,

hvis jeg ikke havde akuttelefonen.

– Bruger fra Syddjurs

Borgerne oplever personalets tilgang som konstruktiv

Borgerne fremhæver især to elementer, som de mener er særlig gode ved akuttilbuddene. Det nævnes,

at personalet er meget kompetent, venligt og imødekommende. En borger siger for eksempel: ”Jeg har

bemærket, at de takker for ens henvendelse. Så tænker jeg, at jeg ikke længere er en belastning. Man

føler sig velkommen.” En anden borger fortæller: ”Jeg var i kontakt med en kvinde (medarbejder i akut-

tilbuddet), som var klar til at smide alt, hvad hun havde i hænderne for at hjælpe mig.”

I forlængelse heraf nævner flere, at den empowerment- og recoveryorienterede tilgang er meget positiv,

da de føler, at kontakten til akuttilbuddet er på deres egne præmisser, at der bliver taget udgangspunkt i

deres situation, og at der ikke er fordomme overfor dem. Herudover nævner de fleste af borgerne, at

akuttilbuddet er meget tilgængeligt, da det er døgn-

åbent og ikke kræver nogen forudgående aftale. Det

bevirker, at de ikke føler, at de presser sig på, eller

De har også ringet efterfølgende og spurgt,

ikke føler sig uvelkomne.

hvordan jeg har det. Man føler, at man bety-

Derudover nævner især de borgere, der har været i

kontakt med behandlingspsykiatrien, at de oplever, at

akuttilbuddet er bedre til at tage sig tid til den enkelte,

og at de ikke føler sig som et nummer i rækken.

der noget, at man ikke bare er et nummer i

rækken. Når man er skrøbelig, så har det

meget at sige.

– Bruger fra Gladsaxe

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Flere brugere giver ligeledes udtryk for, at den telefoniske opfølgning fra medarbejderne opleves positivt.

Interviewene indikerer, at borgerne oplever opfølgningen som en interesse for dem.

Enkelte borgere nævner, at akuttilbuddet var en stor hjælp, men at det ikke var tilstrækkeligt til at

hjælpe dem i den konkrete situation, og at de derfor havde behov for yderligere hjælp i det psykiatriske

behandlingssystem. Disse borgere oplevede dog, at akuttilbuddet var med til at hjælpe dem videre i sy-

stemet – enten i form af praktiserende læge eller videre til psykiatrisk skadestue.

5.1.2

Medarbejderoplevede effekter

Ligesom størstedelen af borgerne oplever, at akuttilbuddet har gjort en forskel for dem personligt, er det

også generelt projektledernes, medarbejdernes og samarbejdspartnernes oplevelse, at akuttilbuddene er

med til at dække et behov hos målgruppen. Både projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere er

i spørgeskemaundersøgelser blevet spurgt ind til deres vurdering af, om akuttilbuddene har en effekt for

målgruppen. Her har alle tre grupper modtaget ni spørgsmål, der følger den overordnede forandringsteori

udarbejdet af Socialstyrelsen. Disse ni spørgsmål består af udsagn, som respondenterne kan erklære sig

mere eller mindre enige i på en skala fra 1 (helt uenig) til 10 (helt enig). Projektlederes, medarbejderes

og samarbejdspartneres gennemsnitlige værdier på de ni spørgsmål fremgår af figur 12.

Figur 12. Medarbejdernes, projektledernes og samarbejdspartnernes oplevelse af udbyttet af akut-

tilbuddene

Akuttilbuddet sikrer, at borgere i målgruppen har adgang til akut hjælp og

støtte hele døgnet rundt

7,4

8,9 9,4

7,0

8,6

9,4

9,8

Borgere i målgruppen kender til akuttilbuddet

Akuttilbuddet sikrer, at borgere i målgruppen får håndteret akut opstående

psykisk krise

Borgere i målgruppen oplever, at akuttilbuddets indsats er koordineret med

andre indsatser, som borgeren modtager

Akuttilbuddet giver borgere i målgruppen tryghed, når de flytter fra et botilbud

til egen bolig

Akuttilbuddet sikrer, at færre borgere har behov for at vende tilbage til et

botilbud efter udskrivning fra botilbud

Akuttilbuddet bidrager til, at flere i målgruppen undgår uhensigtsmæssige

indlæggelser og genindlæggelser i behandlingspsykiatrien

Akuttilbuddet bidrager til, at borgere i målgruppen kan opretholde et trygt liv i

egen bolig

Akuttilbuddet bidrager til, at borgere i målgruppen bedre kan fastholde centrale

aspekter i hverdagen som arbejde og uddannelse

Projektledere

Medarbejdere

6,3

8,0

6,6

7,1

7,3

6,6

7,4

7,9

8,2

7,8

8,9

7,7

8,0

9,2

8,3

7,9

7,7

7,3

7,1

Samarbejdspartnere

Kilde:

Spørgeskema til projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere, december 2016/januar 2017.

14 pro-

jektledere, 162 medarbejdere og 115 samarbejdspartnere.

Både projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere vurderer overordnet set, at akuttilbuddene

hjælper borgerne, og er enige i, at akuttilbuddene opnår de virkninger, der er opsat i forandringsteorien.

Som det fremgår af figur 12, er der en tendens til, at projektlederne vurderer akuttilbuddenes effekter en

smule mere positivt end medarbejderne, mens medarbejderne også vurderer effekterne en anelse mere

positivt end samarbejdspartnernes generelle opfattelse.

Både projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere scorer akuttilbuddene relativt lavt på spørgs-

målet om, hvorvidt borgerne i målgruppen kender til akuttilbuddene. Dette understøtter konklusionerne

fra kapitel 2, hvor det blev påpeget, at der fortsat er nogle udfordringer med at udbrede kendskabet til

akuttilbuddene.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Medarbejdere og projektledere vurderer, jf. figur 12, at borgere i målgruppen med akuttilbuddet i høj

grad har adgang til akut hjælp og støtte døgnet rundt og får håndteret akut psykisk krise, mens de i min-

dre grad oplever, at akuttilbuddenes indsats er koordineret med andre indsatser, som borgerne modta-

ger. Dette understreger konklusionerne fra implementeringsevalueringen, hvori det vurderes, at kerne-

ydelserne er implementeret i alle akuttilbuddene, mens der dog fortsat opleves udfordringer med koordi-

neringen af samarbejdet med andre aktører.

Projektledere og medarbejdere vurderer akuttilbuddene en smule lavere på, om akuttilbuddet giver bor-

gere i målgruppen tryghed, når de flytter fra et botilbud til egen bolig, og akuttilbuddet sikrer, at færre

borgere har behov for at vende tilbage til et botilbud efter udskrivning fra botilbud end på de andre para-

metre. I forlængelse heraf er der flere medarbejdere og projektledere, der angiver, at de har svært ved

at besvare disse spørgsmål, da de kun sjældent er i kontakt med borgere, der er udskrevet fra botilbud.

Ser man på de tre sidste parametre, hvor der spørges ind til de konkrete effekter, ses det, at projektle-

dere, medarbejdere og samarbejdspartnere vurderer akuttilbuddene højest, i forhold til at

akuttilbuddene

bidrager til, at flere i målgruppen undgår uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser i behand-

lingspsykiatrien,

akuttilbuddet bidrager til, at borgere i målgruppen kan opretholde et trygt liv i egen

bolig,

mens de generelt vurderer en smule lavere på spørgsmålet om, hvorvidt

akuttilbuddet bidrager til,

at borgere i målgruppen bedre kan fastholde centrale aspekter i hverdagen som arbejde og uddannelse.

Overordnet set vurderer projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere dog, at akuttilbuddene op-

fylder den overordnede målsætning, nemlig at borgere med en psykisk lidelse eller sårbarhed kan opret-

holde et trygt liv i egen bolig og derved fastholde sociale relationer og centrale aspekter af hverdagen så-

som arbejde og uddannelse. Det skal dog nævnes, at projektledere eller medarbejdere sjældent er i kon-

takt med borgerne på længere sigt, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere den konkrete effekt af

akuttilbuddene. Ovenstående bør derfor læses med dette forbehold.

Udover de ni spørgsmål har samarbejdspartnerne modtaget to yderligere spørgsmål vedrørende akuttil-

buddenes effekt. Disse omhandler, hvorvidt samarbejdspartnerne vurderer, at akuttilbuddet er et rele-

vant tilbud til målgruppen, og om det løser et behov hos målgruppen og dermed medvirker til at lette

samarbejdspartnernes arbejde. Fordelingen af samarbejdspartnernes besvarelser på disse spørgsmål

fremgår af figur 13.

Figur 13. Samarbejdspartnernes vurdering af, om akuttilbuddet er et relevant tilbud, og om det

dækker et behov hos målgruppen, der medvirker til at lettes deres arbejde

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1(Helt

uenig)

1%1%

11%

1% 1% 1% 1%

17%

14% 12%

65%

39%

10 (Helt

enig)

Akuttilbuddet er et relevant tilbud til målgruppen

Akuttilbuddet løser et behov hos målgruppen, der medvirker til at lette vores arbejde

Kilde:

Spørgeskema til samarbejdspartnere, januar 2017.

115 samarbejdspartnere.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Ud fra ovenstående ses det, at samarbejdspartnerne i høj grad vurderer, at akuttilbuddet er et relevant

tilbud til målgruppen. To tredjedele er således helt enige i, at dette er tilfældet. Dette tyder på, at akuttil-

buddet ud fra samarbejdspartnernes perspektiv har noget at bidrage med udover de eksisterende tilbud i

indsatskommunerne. Derudover ses det, at samarbejdspartnerne også i nogen grad vurderer, at akuttil-

buddene dækker et behov hos målgruppen, der medvirker til at lette deres arbejde. 39 procent er såle-

des helt enige i, at dette er tilfældet, mens resten som udgangspunkt fordeler sig på kategorierne fra 5 til

Målgrupper med henholdsvis størst og mindst udbytte af akuttilbuddene

Projektlederne og medarbejderne er ligeledes spurgt ind til, om der er nogle målgrupper, som akuttilbud-

det har henholdsvis størst og mindst effekt for. Her har flere projektledere og medarbejdere angivet, at

der er to grupper, der har særlig gavn af akuttilbuddet. Det drejer sig om borgere, der ikke tidligere har

været i kontakt med systemet for at få hjælp til deres psykiske lidelser. For disse borgere oplever pro-

jektledere og medarbejdere stor effekt i forhold til at afhjælpe den akutte krise, der har medført, at bor-

geren henvender sig, men også i forhold til at kunne hjælpe dem videre til andre relevante tilbud, i til-

fælde hvor det vurderes nødvendigt. Denne gruppe, der første gang opsøger hjælp, oplever projektledere

og medarbejdere derfor har stor gavn af akuttilbuddet.

Derudover oplever ledere og medarbejdere også, at borgere, der genindlægges mange gange, ofte har

stor gavn af akuttilbuddene, eftersom disse borgere giver udtryk for, at akuttilbuddene kan afhjælpe kri-

ser, før de bliver så alvorlige, at genindlæggelse er nødvendig. Derudover har det en tryghedsskabende

funktion for disse borgere. Medarbejderne giver ligeledes udtryk for, at borgere med angstproblematikker

og ensomhed generelt opleves at have stor gavn af akuttilbuddet, og flere giver udtryk for, at de bor-

gere, der er stærke nok til at tage del i udarbejdelsen af kriseplanen og drage nytte heraf, har større

gavn af akuttilbuddene.

Denne sidste del nævnes også af både projektledere og medarbejdere i forhold til grupper, der får mindst

udbytte af akuttilbuddene – nemlig de borgere, der ikke er i stand til at tage del i udarbejdelsen af krise-

planen og drage nytte af den. Generelt vurderer både projektledere og medarbejdere, at borgere med

meget svære psykiske lidelser har mindre udbytte af akuttilbuddene. Dette begrundes med, at denne

gruppe både kan have svært ved at henvende sig (og efterspørger derudover en mere udkørende funk-

tion), og ofte har brug for mere indgribende indsatser.

5.2

Resultater fra progressionsmålingerne

I dette afsnit gives en første indikation af, om borgerne oplever progression som følge af deres kontakt

med akuttilbuddene på baggrund af de indsamlede progressionsmålinger i registreringsværktøjet, som

medarbejderne i akuttilbuddene løbende har gennemført ved borgernes første henvendelse og ved telefo-

nisk opfølgning 14 dage efter første henvendelse. Ud fra progressionsmålingerne ses det, at borgerne op-

lever et bedre mentalt velbefindende i ugerne efter deres henvendelse til de sociale akuttilbud sammen-

lignet med deres mentale velbefindende på tidspunktet for deres henvendelse til akuttilbuddene. Resulta-

terne fra progressionsmålingerne viser desuden, at akuttilbuddene har positiv indvirkning på brugernes

mentale velbefindende for alle identificerede borgersegmenter.

I registreringsværktøjet bruges

SWEMWBS – baseret på syv udsagn

værktøjet Short Warwick-Edin-

1. Jeg har følt mig optimistisk i forhold til fremtiden.

burgh Mental Well-being Scale

2. Jeg har følt mig nyttig.

(SWEMWBS) til at måle borger-

3. Jeg har følt mig afslappet.

nes mentale velbefindende, når

4. Jeg har klaret problemer godt.

de kontakter akuttilbuddene.

5. Jeg har tænkt klart.

Skalaen fokuserer udelukkende

6. Jeg har følt mig tæt på andre mennesker.

på positive aspekter af mentalt

7. Jeg har været i stand til at danne min egen mening om ting.

velbefindende. Skalaen består af

syv udsagn, der måles på en 5-point Likert-skala (aldrig, næsten aldrig, en gang imellem, ofte og meget

ofte), der repræsenterer en score for hvert udsagn fra 1 til 5. Der kan derfor opnås en score på mellem 7

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

og 35. De syv udsagn ses i boksen. Den første måling foretages, når borgeren henvender sig til akuttil-

buddet. Målingen foretages ved, at borgeren vælger det svar, der bedst beskriver, hvordan vedkom-

mende har haft det de seneste to uger for hvert af de syv udsagn. Efter to uger følges der op på borge-

ren, hvor denne igen bedes vurdere sig selv på SWEMWBS.

Skalaen er professionelt oversat til dansk, og det er denne oversættelse, der bruges i registreringsværk-

tøjet. Imidlertid er skalaen endnu ikke valideret i Danmark, og der foreligger derfor ikke danske normal-

tal. I en national undersøgelse i England var gennemsnittet i den engelske befolkning omkring 26, mens

den nederste kvartil havde under 24 i score.

Der er i alt gennemført 306 målinger, hvor der er foretaget både første måling og den opfølgende pro-

gressionsmåling

. I denne analyse tages der udelukkende udgangspunkt i de 306 målinger, hvor der er

foretaget både den første måling og den opfølgende progressionsmåling, mens der ses bort fra førstemå-

linger på borgere, der ikke har fået foretaget en opfølgningsmåling.

I figur 14 ses den gennemsnitlige score ved første måling og ved den opfølgende progressionsmåling 14

dage efter første henvendelse.

Figur 14. Gennemsnitlig score på SWEMWBS ved første henvendelse og ved den efterfølgende op-

følgning

19,76

23,26

Henvendelse

Opfølgning

Kilde:

Deloittes registreringsværktøj, udtræk 1. januar 2017.

306 borgere, der har fået foretaget såvel måling ved henvendelse som

en efterfølgende opfølgning.

Her ses det, at borgerne ved deres første henvendelse har en gennemsnitlig score på 19,76, hvilket lig-

ger noget under gennemsnittet i den engelske befolkning. Det indikerer ikke overraskende, at de bor-

gere, der henvender sig til akuttilbuddene med en akut psykisk krise, har et mentalt velbefindende, der

er noget under gennemsnittet i den engelske befolkning.

Ved den opfølgende progressionsmåling scorer disse borgere i gennemsnit 23,26, hvilket vurderes at

være en betydelig fremgang. Det er dog fortsat omkring den nederste kvartil i den engelske befolkning.

Health Survey for England (2011). Bemærk, at resultaterne fra undersøgelsen skal konverteres i henhold til Warwick

Medical Schools konverteringstabel.

Det gælder for en del målinger, at borgeren ikke har taget stilling til alle syv udsagn. I opgørelsen tages alle målin-

ger med, hvor der er svaret på fire eller flere udsagn. For de udsagn, der ikke er taget stilling til, bruges gennemsnits-

scoren for dem, der er taget stilling til.

Health Survey for England (2011). Bemærk, at resultaterne fra undersøgelsen skal konverteres i henhold til Warwick

Medical Schools konverteringstabel.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

5.3

Virkninger ved de sociale akuttilbud

Ovenstående tyder på, at både borgere, projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere oplever, at

akuttilbuddene gør en forskel for brugerne, mens de indsamlede progressionsmålinger ligeledes indikerer,

at de sociale akuttilbud øger brugernes mentale velbefindende i løbet af de første uger efter deres hen-

vendelse. I dette afsnit ses nærmere på, om de bruger- og medarbejderoplevede effekter kan genfindes i

opgørelserne af, om brugerne for eksempel oplever færre indlæggelser i tiden umiddelbart efter kontak-

ten til akuttilbuddene.

Som beskrevet ovenfor er der betydelig forskel på brugerne af de sociale akuttilbud, hvorfor det også må

forventes, at indsatsen har forskellige virkninger for forskellige borgersegmenter i målgruppen. Ovenstå-

ende afsnit om progressionsmålinger for forskellige borgersegmenter indikerer netop, at dette kan være

tilfældet. Derfor undersøges ligeledes, om der ses forskellige virkninger for de tidligere identificerede bor-

gersegmenter i forhold til indlæggelser, sengedage og ambulante besøg.

I flowanalysen anvendes en klassisk før-/eftermåling til at illustrere virkningerne af de sociale akuttilbud.

Der er dermed tale om et longitudinalt design, hvor borgerne følges i tiden op til deres første henven-

delse til de sociale akuttilbud og tiden umiddelbart efter denne første henvendelse. Der tages udgangs-

punkt i første henvendelse, eftersom data viser, at en stor del af brugerne er flergangsbrugere, der hen-

vender sig flere gange over perioden efter deres første henvendelse, hvorfor første henvendelse vurderes

at være det bedste skæringstidspunkt for vurdering af indsatsens betydning. Der ses i analysen på for-

skellige tidsintervaller med henblik på at undersøge, om virkningen er stabil over tid. Borgerne følges så-

ledes på række parametre både 1 måned før/efter, 2 måneder før/efter, 3 måneder før/efter og 6 måne-

der før/efter deres første henvendelse til akuttilbuddene. Ved denne tilgang bliver det muligt at identifi-

cere, om hver enkelt borger oplever et ændret mønster i antal indlæggelser, sengedage og ambulante

besøg i behandlingspsykiatrien, i tiden efter de er kommet i kontakt med de sociale akuttilbud, sammen-

lignet med en tilsvarende tidsperiode op til deres første henvendelse til akuttilbuddene.

Dette designvalg medfører dog nogle begrænsninger. Identifikation af et ændret mønster i brugernes

kontakt til behandlingspsykiatrien kan ikke med sikkerhed tilskrives akuttilbuddenes indsats, hvilket skyl-

des, at det ikke har været muligt at danne en sammenlignelig kontrolgruppe. For yderligere uddybning af

begrænsningerne ved designvalget og argumentationen for valget af netop denne tilgang henvises til bi-

lag (7.1.2).

Flowanalysen bygger på data for de brugere, der har henvendt sig i løbet af 2015 og angivet deres cpr-

nummer ved henvendelsen. På grund af manglende datatilgængelighed er det ikke muligt at udføre flow-

analysen på brugere, der har henvendt sig i 2016, eftersom registrene med indlæggelser og ambulante

besøg i behandlingspsykiatrien per april 2017 ikke er opdateret med data for 2016. Dette medfører også,

at nogle af delelementerne i flowanalysen bygger på data for brugere, der har henvendt sig i akuttilbud-

denes opstartsfase. For præcist antal brugere i hver delanalyse (forskellige grupperinger og forskellige

tidsintervaller) henvises til bilag (7.1.2).

Flowanalysen viser, at den samlede målgruppe har færre indlæggelser og sengedage i tiden efter deres

første henvendelse til akuttilbuddene sammenlignet med tiden op til deres første henvendelse. Der ses

blandede resultater for ambulante besøg i behandlingspsykiatrien. Flowanalysen viser derudover, at akut-

tilbuddene har forskellig betydning for de fem identificerede borgersegmenter. Den generelle tendens er,

at akuttilbuddene mindsker antallet af indlagte borgere og sengedage for de borgersegmenter, der har

tæt forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien, mens akuttilbuddene i stedet fungerer som indgang

til systemet for de brugere, der har lidt forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien. For disse ses

flere indlagte og flere sengedage.

5.3.1

Flowanalyse for den samlede målgruppe

For den samlede målgruppe ses det generelt, at andelen af brugere, der har været indlagt i behandlings-

psykiatrien, og det samlede antal sengedage falder umiddelbart efter kontakten til akuttilbuddet.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

5.3.3

Andre faktorer, der har betydning for virkningen

Ovenstående tyder på, at de sociale akuttilbud har de forventede virkninger for de forskellige borgerseg-

menter. For de borgersegmenter, der tidligere har været i intensiv kontakt med behandlingspsykiatrien,

ses betydelig færre borgere med indlæggelser og færre indlæggelsesdage, mens akuttilbuddene ser ud til

at fungere som indgang til systemet for de borgersegmenter, der ikke tidligere har været i kontakt med

behandlingspsykiatrien.

Det er imidlertid også relevant at undersøge, om andre faktorer kan have betydning for virkningen for

borgerne. I dette afsnit undersøges det derfor, om der for de 14 forskellige projektkommuner og for inte-

grerede versus semi-integrerede organisationsmodeller er forskellige virkninger for engangsbrugere og

flergangsbrugere.

Virkninger for engangsbrugere og flergangsbrugere

Ser man først på før- og eftermålingerne opdelt på engangsbrugere

og flergangsbrugere, ses betydelige forskelle i virkningerne for de to

grupper, jf. bilag, afsnit 7.1.2. Ikke overraskende ses større virk-

ning for flergangsbrugerne.

For flergangsbrugerne ses et betydeligt fald i både andelen af bor-

gere, der har været indlagt, og antallet af sengedage, og virkningen

er konsistent og stærkt statistisk signifikant over tid.

Engangsbrugere

er brugere, der i

den målte periode har henvendt sig

til akuttilbuddene én gang.

Flergangsbrugere

er brugere, der i

den målte periode har henvendt sig

gentagne gange til akuttilbuddene.

For engangsbrugere ses ikke umiddelbart nogen konsistent betydning for andelen, der har været indlagt.

Ser man på måneden op til henvendelsen og den efterfølgende måned, ses et mindre fald i andelen, der

har været indlagt, men faldet er ikke statistisk signifikant. Faldet er desuden kortvarigt og kan således

ikke spores i analysen, hvor tidsperioden er udvidet til to måneder op til og efter henvendelsen. Til gen-

gæld ses der virkninger for det samlede antal sengedage for gruppen af engangsbrugere. Antallet af sen-

gedage falder således betydeligt på kort sigt, og dette fald er statistisk signifikant. Virkningen er dog i høj

grad aftagende, når den undersøgte periode udvides, og der ses ikke længere et statistisk signifikant

fald, når måleperioden udvides udover den første måned efter henvendelsen.

Generelt ses således en tydeligere virkning for gruppen af flergangsbrugere, hvilket er forventeligt, da de

har fået den største indsatsmængde gennem deres flere kontakter med akuttilbuddet. For engangsbru-

gere ses kun en kortvarig virkning.

Virkninger på tværs af projektkommuner

For at sikre, at ovenstående resultater ikke blot er et udslag af enkelte, virkningsfulde akuttilbud, men er

virkninger af selve modellen akuttilbud, er virkningen for hver af de 14 projektkommuner undersøgt.

Analysen viser umiddelbart samme tendens på tværs af alle projektkommuner, selvom nogle akuttilbud

naturligvis opnår større virkning i forhold til indlæggelser og sengedage end andre. Dette kan dog også

skyldes forskelle i målgrupper – for eksempel hvor stor en del akuttilbuddene har i borgersegmenter med

henholdsvis lidt eller intensiv forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien

Antallet af sengedage for den samlede målgruppe mindskes dog i alle projektkommuner, hvilket tyder på,

at ovenstående resultater skyldes den samlede model for de sociale akuttilbud fremfor enkeltstående

virkningsfulde akuttilbud.

Det er desværre ikke muligt at undersøge dette yderligere, eftersom antallet af brugere er for lille til at foretage

yderligere underopdelinger under hver projektkommune.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Virkninger på tværs af organisationsmodeller

Med henblik på at sikre, at ovenstående resultater ikke blot gør sig gældende for én af de to organisati-

onsmodeller, der har været anvendt i projektet, er det ligeledes undersøgt, om resultaterne af flowanaly-

sen varierer på tværs af organisationsmodeller.

Analysen viser (jf. bilag, afsnit 7.1.2), at ovenstående virkninger gør sig gældende for både integrerede

og semi-integrerede akuttilbud. Der ses således ikke betydelig forskel mellem resultaterne for de integre-

rede og semi-integrerede akuttilbud.

5.4

Opsamling og delkonklusioner vedrørende resultater og virkninger af akuttilbuddene

Resultat- og virkningsevalueringen viser først og fremmest, at både brugere, projektledere, medarbej-

dere og samarbejdspartnere alle har stor tiltro til, at de sociale akuttilbud har betydning for borgerne.

Det er brugernes generelle oplevelse, at akuttilbuddene har gjort en stor forskel for dem, og at tilbuddets

form har haft betydning for deres udbytte af indsatsen. Brugerne oplever, at muligheden for at henvende

sig døgnet rundt anonymt og uden forudgående visitation og personalets tilgang til borgerne har haft stor

betydning for dem. Brugerne oplever således, at:



Akuttilbuddet øger deres oplevede tryghed.

Akuttilbuddet understøtter brugerne i en velfungerende hverdag i eget hjem.

Akuttilbuddet mindsker målgruppens selvvurderede kontakt til behandlingspsykiatrien.



Ligesom størstedelen af brugerne oplever, at akuttilbuddene gør en forskel for dem personligt, er det

også generelt projektledernes, medarbejdernes og samarbejdspartnernes oplevelse, at akuttilbuddet er

med til at dække et behov hos målgruppen. Projektlederne er overordnet set lidt mere positivt indstillede

end medarbejderne, der igen vurderer betydningen af akuttilbuddet lidt højere end samarbejdspartnerne.

Det ses også, at brugerne oplever et bedre mentalt velbefindende i ugerne efter deres henvendelse til de

sociale akuttilbud sammenlignet med deres mentale velbefindende på tidspunktet for deres henvendelse

til akuttilbuddene. Der ses således betydelig progression i brugernes mentale velbefindende for de 306

borgere, hvor der er indsamlet besvarelse på SWEMWBS både ved første henvendelse og ved opfølgning

14 dage derefter.

Forventningen var dog også, at akuttilbuddene kunne have varierende betydning og virkning for forskel-

lige borgersegmenter i målgruppen. Resultater fra progressionsmålingerne viser, at de sociale akuttilbud

har positiv virkning på brugernes mentale velbefindende i alle identificerede borgersegmenter. Samtidig

ses det dog også, at akuttilbuddene formår at højne det mentale velbefindende i højere grad for nogle af

de identificerede borgersegmenter relativt til andre. Størst udvikling i den gennemsnitlige score på

SWEMWBS ses for gruppen af brugere midt i 40’erne uden forudgående (eller med forholdsvis lav grad af

forudgående) kontakt til behandlingspsykiatrien efterfulgt af gruppen af brugere i slutningen af 40’erne

med intensiv forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien. Den mindste fremgang ses hos de brugere,

der tilhører segmentet i 25-35 år uden forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien.

Det ses ligeledes i flowanalysen, at akuttilbuddene har forskellige virkninger for de fem identificerede

borgersegmenter. For den samlede målgruppe ses det, at brugerne generelt er i mindre kontakt med be-

handlingspsykiatrien i tiden efter deres første henvendelse til akuttilbuddene sammenlignet med tiden op

til. Færre brugere er således indlagt i tiden efter, ligesom de også har færre sengedage. Tendensen er

desuden konsistent over tid. Disse generelle tendenser dækker imidlertid over forskellige virkninger for

de fem identificerede borgersegmenter. Flowanalysen viser således, at de borgersegmenter, der har in-

tensiv forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien, har betydelig færre indlæggelser og sengedage i

perioden efter deres første henvendelse til akuttilbuddene sammenlignet med en tilsvarende periode op

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

til første henvendelse. For de borgersegmenter, der ikke har betydelig forudgående kontakt til behand-

lingspsykiatrien, ses det derimod, at akuttilbuddene kommer til at fungere som indgang til systemet, og

disse grupper oplever således flere indlæggelser og sengedage i perioden efter deres første henvendelse

sammenlignet med perioden før.

For ambulante besøg ses et mindre konsistent billede. For den samlede målgruppe ses det, at brugerne

umiddelbart får flere ambulante kontakter til behandlingspsykiatrien i perioden efter deres første henven-

delse til akuttilbuddene. Denne tendens forsvinder dog, når den undersøgte periode udvides, hvilket indi-

kerer, at tendensen til flere ambulante besøg for den samlede målgruppe er forholdsvis kortvarig.

Opdelt på de identificerede borgersegmenter ses mindre variationer i forhold til udviklingen i antallet af

ambulante kontakter. Den generelle tendens er, at der ses en lidt større stigning i andelen med ambulant

kontakt og antallet af ambulante kontakter for de grupper, der ikke tidligere har haft tæt kontakt til be-

handlingspsykiatrien, sammenlignet med de borgersegmenter, der har haft en sådan tæt kontakt.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

6 Økonomisk evaluering

Den økonomiske evaluering består af en omkostningsanalyse på

tværs af de 14 projektkommuner og en perspektivering til omkost-

ninger til alternative indsatser til borgerne. Omkostningskortlæg-

ningen illustrerer de sociale akuttilbuds udgifter opdelt på udgifter

til etablering og drift med det formål at give et indblik i, hvad det

koster at etablere og drive akuttilbud med forskellige organisations-

former. Omkostningskortlægningen viser meget forskellige udgifter

på tværs af de 14 projektkommuner. Der ses dog en tendens til, at

lønudgifterne på tværs af alle akuttilbud fylder en stor del af det

samlede budget, mens udgifterne også er mærkbart højere for

semi-integrerede akuttilbud i forhold til de integrerede akuttilbud.

Den gennemsnitlige udgift per henvendelse i 2016 er cirka 1.800

kr., mens de gennemsnitlige udgifter per borger i 2016 udgør cirka

13.700 kr.

6.1

Kortlægning af omkostninger ved de sociale akuttilbud

I denne omkostningskortlægning præsenteres de 14 projektkommuners udgifter i forbindelse med etable-

ringen og driften af de sociale akuttilbud. Først præsenteres de samlede og de gennemsnitlige omkost-

ninger for de 14 projektkommuner opdelt på etablering og drift. Derefter følger et afsnit, hvor omkostnin-

gerne sættes i perspektiv i form af opgørelser af gennemsnitlige udgifter per henvendelse og gennem-

snitlige udgifter per borger. Dernæst følger et afsnit, hvor omkostningerne for de to forskellige organisa-

tionsmodeller gennemgås. Afslutningsvis perspektiveres udgifterne til omkostninger forbundet med alter-

native indsatser til borgerne.

I forhold til kortlægningen af omkostningerne bør det nævnes, at det især ved integrerede akuttilbud kan

være vanskeligt at adskille udgifterne til henholdsvis akuttilbud og botilbud, mens det forhold, at projek-

tet er puljefinansieret, også kan påvirke udgiftsniveauet, eftersom der kan være en tendens til at an-

vende alle tilgængelige midler.

6.1.1

Kortlægning af udgifter opdelt på etablering og drift

De sociale akuttilbud har i gennemsnit haft udgifter for 4,3 mio. kr. i løbet af 2015 og 2016. Som ovenfor

nævnt dækker dette dog over betydelige variationer akuttilbuddene imellem, hvilket fremgår af figuren

nedenfor, hvor den vertikale streg i den blå boks angiver udgifterne for medianen blandt de 14 akuttil-

bud.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Figur 25. Spredning i samlede udgifter for de 14 akuttilbud

Note:

Figuren angiver spredningen i de samlede udgifter for de 14 akuttilbud. Boksen angiver, hvordan udgifterne for den midterste

halvdel af akuttilbuddene fordeler sig, mens de horisontale linjer i hver ende angiver udgiftsniveauet for projektkommunerne i hen-

holdsvis nederste og øverste kvartil (de 25 procent af akuttilbuddene med laveste udgifter og de 25 procent af akuttilbuddene med

højeste udgifter). Den vertikale linje i den blå boks angiver udgifterne for medianen.

Antal millioner

Omkostningerne fordeler sig overordnet set på to kategorier – etablering og drift. De 14 projektkommu-

ner har i gennemsnit anvendt cirka 320.000 kr. til etablering i hver projektkommune, mens de gennem-

snitlige driftsomkostninger udgør cirka 4 mio. kr. samlet i løbet af 2015 og 2016.

Som det fremgår af figur, er der stor spredning i de samlede udgifter på tværs af projektkommunerne,

hvor især sidste kvartil trækker gennemsnittet op. Det samme gør sig gældende for etableringsomkost-

ningerne, hvor størstedelen af projektkommunerne har udgifter for 200.000-250.000 kr., mens enkelte

kommuner med høje etableringsomkostninger trækker gennemsnittet op over 300.0000 kr.

På den anden side er der nogle kommuner, der enten ikke har haft udgifter til etablering, eller også er

der tale om meget lave udgifter. Denne tendens ses især for projektkommuner, der har valgt den inte-

grerede organisationsmodel. I disse kommuner, hvor akuttilbuddet blev etableret i fysisk sammenhæng

med et eksisterende botilbud, tyder det ikke på, at man for eksempel har haft samme behov for udgifter

til anskaffelse og/eller renovering af lokaler mv. i forbindelse med etableringen af akuttilbuddene, hvorfor

der er en tendens til, at udgifterne til etableringen er lavere.

Lønomkostningerne udgør desuden godt 80 procent af de samlede omkostninger, inklusive etablerings-

omkostninger, mens de udgør cirka 87 procent af omkostningerne forbundet med den løbende drift af

akuttilbuddene.

6.1.2

Gennemsnitlige udgifter per henvendelse og per borger

De gennemsnitlige udgifter per henvendelse og per borger udregnes på baggrund af de løbende driftsom-

kostninger i 2016 og det samlede antal henvendelser og borgere, der har henvendt sig i 2016

. På den

måde gives et billede af, hvad en henvendelse og en unik borger koster, når akuttilbuddet er veletableret

og i drift.

Ser man først på udgifterne som omkostninger per henvendelse, ses det, at en henvendelse til de sociale

akuttilbud i gennemsnit koster cirka 1.800 kr.

, hvilket dog dækker over betydelig variation på tværs af

de 13 projektkommuner, som det fremgår af figuren nedenfor. Her ses det ligeledes, at nogle akuttilbud

trækker de gennemsnitlige omkostninger per henvendelse betydeligt op. Medianen blandt de 13 projekt-

kommuner har således gennemsnitlige omkostninger forbundet med en henvendelse på cirka 1.400 kr.

På grund af det lave antal registrerede henvendelser er Jammerbugt Kommune udeladt af opgørelserne i dette af-

snit, eftersom data ikke er sammenlignelige med de resterende 13 akuttilbud.

Dette er udregnet på baggrund af de gennemsnitlige udgifter per henvendelse for hvert enkelt akuttilbud, hvorefter

gennemsnittet af de 13 akuttilbuds udgifter per henvendelse er udregnet. Dette er gjort med henblik på at undgå, at

nogle akuttilbud påvirker de gennemsnitlige omkostninger per henvendelse uforholdsmæssigt meget. Samme frem-

gangsmåde er anvendt ved udregningen af omkostninger per borger.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Det skal dog nævnes, at dette er udregnet ud fra det antal henvendelser, der er registreret i løbet af pro-

jektperioden, hvori henvendelser i form af opfølgning på kriseplaner ikke indgår. Der er således nogle

henvendelser, der ikke indgår i det samlede antal henvendelser, og udgifterne per henvendelse ville na-

turligvis være lavere, hvis disse henvendelser også indgik. Det er dog ikke muligt at sige, hvor mange

henvendelser der er tale om.

Figur 26. Spredning i udgifter per henvendelse

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

Note:

Figuren angiver spredningen i udgifter per henvendelse for de 13 akuttilbud. Boksen angiver, hvordan udgifterne for den midter-

ste halvdel af akuttilbuddene fordeler sig, mens de horisontale linjer i hver ende angiver udgiftsniveauet for projektkommunerne i hen-

holdsvis nederste og øverste kvartil (de 25 procent af akuttilbuddene med laveste udgifter per henvendelse og de 25 procent af akuttil-

buddene med højeste udgifter per henvendelse). Den vertikale linje i den blå boks angiver udgifterne per henvendelse for medianen.

Som tidligere nævnt er en stor del af henvendelserne fra flergangsbrugere. Samlet set har der således

været 4.362 unikke brugere i de 13 sociale akuttilbud, hvoraf 2.522 har henvendt sig første gang i 2016.

De gennemsnitlige udgifter per borger udgør cirka 13.700 kr., hvilket imidlertid dækker over betydelig

variation på tværs af de 13 projektkommuner, som det ligeledes fremgår af figuren nedenfor. Her ses det

ligeledes, at nogle akuttilbud trækker de gennemsnitlige udgifter per borger op. Medianen er således

cirka 10.500 kr. per borger.

Figur 27. Spredning i udgifter per unik borger

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

Note:

Figuren angiver spredningen i udgifter per borger for de 13 akuttilbud. Boksen angiver, hvordan udgifterne for den midterste

halvdel af akuttilbuddene fordeler sig, mens de horisontale linjer i hver ende angiver udgiftsniveauet for projektkommunerne i hen-

holdsvis nederste og øverste kvartil (de 25 procent af akuttilbuddene med laveste udgifter per borger og de 25 procent af akuttilbud-

dene med højeste udgifter per borger). Den vertikale linje i den blå boks angiver udgifterne per borger for medianen.

6.1.3

Udgifter opdelt på organisationsmodeller

Som beskrevet i kapitel 1 og 2 er der forskel på, hvordan de 14 projektkommuner har valgt at organisere

akuttilbuddet. Den primære forskel ligger i valget mellem henholdsvis den integrerede og den semi-inte-

grerede organisationsmodel, og det forventes, at valget af organisationsmodel kan have betydning for

omkostningerne.

Der ses generelt en tendens til, at de semi-integrerede akuttilbud har højere udgifter end de integrerede

akuttilbud. Det ses således, at de gennemsnitlige udgifter for de integrerede akuttilbud ligger på cirka 3

mio. kr. samlet i perioden fra 2015 til 2016, mens de gennemsnitlige udgifter er godt 5,5 mio. kr. for de

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

semi-integrerede akuttilbud i samme periode. Opgøres omkostningerne i stedet som udgifter per unik

borger, der er i kontakt med akuttilbuddene i 2016, ses fortsat forskel i omkostningerne for de integre-

rede og de semi-integrerede modeller. De gennemsnitlige udgifter per unik borger er således cirka 9.500

kr. i de integrerede akuttilbud mod cirka 17.500 kr. i de semi-integrerede akuttilbud. De gennemsnitlige

udgifter per henvendelse i 2016 er godt 1.500 kr. for de integrerede akuttilbud mod knap 2.000 kr. for de

semi-integrerede tilbud.

Akuttilbuddene peger selv på, at mulige forklaringer på forskellene for eksempel kan være, at døgndæk-

ningen af akuttelefonen, muligheden for personligt fremmøde døgnet rundt og muligheden for overnat-

ning stiller store krav til bemandingen af akuttilbuddet, og her har den integrerede organisationsmodel en

fordel i at være etableret i fysisk sammenhæng med et eksisterende botilbud. I integrerede akuttilbud

har man således mulighed for at drage nytte af, at der allerede er døgnbemanding i det eksisterende bo-

tilbud, hvorfor akuttelefonen typisk varetages af eksisterende nattevagter, mens de semi-integrerede har

høje lønudgifter forbundet med døgnbemanding af akuttilbuddet, hvor medarbejderne ikke nødvendigvis

har andre opgaver at varetage.

Et eksempel herpå er et integreret akuttilbud, hvor man har lave samlede udgifter og lave udgifter per

henvendelse og per unik borger. Her dækker akuttilbuddets medarbejdere akuttilbuddet fra kl. 8.00 til kl.

23.00. Herefter overtager medarbejderne i botilbuddet akuttelefonen og påtager sig ligeledes opgaverne

ved personligt fremmøde og overnatning. I dagtimerne hjælper medarbejderne i det sociale akuttilbud til

med mindre opgaver i botilbuddet, når der ikke er henvendelser eller andre opgaver i akuttilbuddet. På

den måde holdes lønomkostningerne på et lavt niveau.

Den fysiske placering i sammenhæng med botilbuddet muliggør ligeledes den løsning, hvor der er én

medarbejder på arbejde ad gangen. Dette er dog ikke i samme grad en mulighed i semi-integrerede

akuttilbud, hvor akuttilbuddene ofte ligger fysisk adskilt fra andre tilbud, hvorfor der af sikkerhedshensyn

ofte er to medarbejdere på vagt i nattetimerne, hvilket naturligvis øger lønudgifterne til akuttilbuddene

betragteligt. I en af projektkommunerne, hvor man har organiseret sig efter den semi-integrerede model,

har man for eksempel to medarbejdere på vagt i både dag- og nattetimerne, mens aftentimerne dækkes

ind af én medarbejder, der har mulighed for at tilkalde projektejeren, der kan være på stedet indenfor få

minutter, hvis der skulle opstå problemer.

Ovenstående tyder således på, at valget mellem integreret eller semi-integreret organisationsmodel har

betydning for lønudgifterne og dermed også de samlede omkostninger. Et andet forhold, der kunne for-

ventes at påvirke udgiftsniveauet, er antallet af overnatninger i akuttilbuddet. Umiddelbart tyder de ind-

leverede omkostningsoplysninger fra projektkommunerne dog ikke på, at antallet af overnatninger i akut-

tilbuddene har betydning for de samlede omkostninger, når selve overnatningsmuligheden er etableret.

Det forventes dog, at det har betydning for omkostningsniveauet, om overnatningsmuligheden er etable-

ret, hvilket det imidlertid ikke har været muligt at undersøge i denne omkostningskortlægning.

6.2

Perspektivering af besparelser til alternative indsatser

Som det fremgår af ovenstående, er de gennemsnitlige udgifter per henvendelse til de sociale akuttilbud

cirka 2.000 kr., hvilket dækker over, at de gennemsnitlige udgifter per henvendelse til de integrerede

akuttilbud er 1.900 kr. mod cirka 2.400 kr. for de semi-integrerede tilbud.

Det er ikke muligt at estimere, hvor stor en andel af brugerne der ville have gjort brug af andre indsatser

i fraværet af de sociale akuttilbud. Standardpriser for andre indsatser til målgruppen (eller bestemte seg-

menter i målgruppen) kan dog anvendes til at sætte gennemsnitsomkostningerne per henvendelse til de

sociale akuttilbud i perspektiv. Derfor perspektiveres her til standardpriserne på sengedage og ambulante

besøg i psykiatrien ud fra Sundhedsdatastyrelsens vejledning til takstsystemet fra 2016.

Heraf fremgår det, at standardprisen på en sengedag i behandlingspsykiatrien i 2016 er 3.564 kr. Hvis ét

besøg i de sociale akuttilbud dermed kan afhjælpe én sengedag i behandlingspsykiatrien, er der dermed

tale om en mere økonomisk rentabel indsats, men det skal bemærkes, at dette blot er til perspektivering.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Standardprisen på en ambulant behandling i psykiatrien angives af Sundhedsdatastyrelsens takstsystem

at være 1.703 kr., hvilket indikerer, at en ambulant henvendelse til psykiatrien som udgangspunkt er bil-

ligere per henvendelse end en gennemsnitlig henvendelse til de sociale akuttilbud. For de integrerede

akuttilbud er de gennemsnitlige omkostninger per henvendelse dog fortsat lavere end udgifterne til en

ambulant henvendelse til psykiatrien.

Som virkningsevalueringen viser, falder den samlede målgruppes antal sengedage i psykiatrien umiddel-

bart efter henvendelsen til de sociale akuttilbud. Ser man på måneden før første henvendelse sammenlig-

net med en måned efter, falder antallet af sengedage med i gennemsnit cirka 3 sengedage per borger

Dette medfører en gennemsnitlig besparelse på cirka 11.200 kr. per borger i den tid, der følger umiddel-

bart efter henvendelsen, når det antages, at borgernes indlæggelsesmønster ikke ville ændre sig, hvis de

ikke havde kontaktet akuttilbuddene. Udvides den undersøgte periode i virkningsevalueringen til tre må-

neder før og efter første henvendelse, ses et fald i antal sengedage på i gennemsnit cirka 6 sengedage

per borger

. Dette medfører en besparelse på cirka 21.600 kr. per borger. Udvides den undersøgte peri-

ode yderligere, ses et større fald i gennemsnitligt antal sengedage per borger

. Her udgør faldet i gen-

nemsnit cirka 7 sengedage per borger, hvilket svarer til en gennemsnitlig besparelse på cirka 25.600 kr.

per borger.

Hvis det antages, at virkningerne fuldt ud kan tilskrives akuttilbuddene, kan det således illustrativt for en

periode på tre måneder efter første henvendelse opgøres til en besparelse på cirka 21.600 kr. mod de

13.700 kr., en borger i akuttilbuddene gennemsnitlig har kostet. Mange andre forhold spiller dog ind på

en mere præcis opgørelse af et eventuelt økonomisk potentiale, men det illustrative regneeksempel indi-

kerer dog, at der kan være et økonomisk potentiale, hvis akuttilbuddene kan være med til at reducere

indlæggelser i behandlingspsykiatrien.

Det skal bemærkes, at ovenstående udregninger ikke kan sammenlignes direkte med de gennemsnitlige

udgifter per borger. Det skyldes, at den undersøgte periode for fald i antal sengedage ikke er direkte

sammenlignelig med den periode, som de gennemsnitlige omkostninger til en borger i de sociale akuttil-

bud er opgjort for.

Dertil kommer, at de gennemsnitlige udgifter per borger er udregnet på baggrund af alle 4.388 borgere,

der i hele perioden har henvendt sig til de sociale akuttilbud, mens virkningsevalueringen blot er udreg-

net på de borgere, der har henvendt sig i 2015, og som det dermed har været muligt at følge over tid.

Disse borgere, som virkningsevalueringen er udregnet på baggrund af, adskiller sig desuden ved at have

flere henvendelser, hvorfor det også må forventes, at disse koster mere end den gennemsnitlige borger.

Man skal således være påpasselig med at sammenligne ovenstående udregninger af potentielle besparel-

ser med de gennemsnitlige udgifter per borger, ligesom det ikke nødvendigvis kan forventes, at faldet i

sengedage vil gælde for alle brugere af akuttilbuddene. Beregningerne giver dog en indikation af, at

akuttilbuddene er med til at nedbringe antallet af sengedage for målgruppen, hvilket medfører besparel-

ser i udgifter til indlæggelser i behandlingspsykiatrien.

De 708 borgere, det her har været muligt at følge, har i måneden op til deres første henvendelse sammenlagt haft

2.991 sengedage, mens de i den efterfølgende måned har haft 761 sengedage, hvilket giver et samlet fald på 2.230

sengedage og 3,15 sengedage i gennemsnit per borger.

De 546 borgere, det har været muligt at følge her, har i de tre måneder før haft 5.365 sengedage mod 2.096 de

efterfølgende tre måneder, hvilket svarer til et samlet fald på 3.269 sengedage og 5,98 sengedage i gennemsnit per

borger.

De 318 borgere, det har været muligt at følge her, har i de sidste seks måneder op til deres henvendelse haft 5.361

sengedage mod 3.092 i de efterfølgende seks måneder, hvilket svarer til et samlet fald på 2.269 sengedage og 7,18

sengedage i gennemsnit per borger.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig



Alder.

Flowanalyse

I flowanalysen anvendes en klassisk før-/eftermåling til at illustrere virkningerne af de sociale akuttilbud.

Der er dermed tale om et longitudinalt design, hvor borgerne følges i tiden op til deres første henven-

delse til de sociale akuttilbud og tiden umiddelbart efter denne første henvendelse. Der ses i analysen på

forskellige tidsintervaller med henblik på at undersøge, om virkningen er stabil over tid. Borgerne følges

således på række parametre både en måned før/efter, to måneder før/efter, tre måneder før/efter og

seks måneder før/efter deres første henvendelse til akuttilbuddene. Ved denne tilgang bliver det dermed

muligt at identificere, om hver enkelt borger oplever et ændret mønster i antal indlæggelser, sengedage

og ambulante besøg i behandlingspsykiatrien, i tiden efter de er kommet i kontakt med de sociale akuttil-

bud, sammenlignet med en tilsvarende periode op til deres første henvendelse til akuttilbuddene.

Ulempen ved denne tilgang er imidlertid, at det er svært at tilskrive faldet i indlæggelser og sengedage til

akuttilbuddets indsats. Det skyldes, at der ikke sammenlignes med en tilsvarende gruppe, der ikke mod-

tager indsatsen. Flowanalysen kan således blot illustrere, at der omkring det tidspunkt, hvor borgerne

henvender sig til akuttilbuddene, sker noget, der ændrer deres mønster i forhold til indlæggelser, senge-

dage og ambulante besøg. Det kan således ikke udelukkes, at borgerne på det tidspunkt, hvor de hen-

vender sig til akuttilbuddene, også opsøger andre former for hjælp, eller at andre begivenheder indtræf-

fer, der egentlig skaber faldet.

Der skal således tages forbehold for, at udviklingen i borgernes antal indlæggelser og sengedage derfor

ikke med sikkerhed kan tilskrives de sociale akuttilbuds indsats, eftersom det med det anvendte design

ikke er muligt at isolere effekten af akuttilbuddene. En måde, hvorpå effekten kunne isoleres, var ved at

anvende et kvasieksperimentelt design, hvor statistiske metoder (fx propensity score matching) kunne

anvendes til at konstruere en sammenligningsgruppe, der ligner brugerne af de sociale akuttilbud. Der-

med kunne forløbet for brugerne sammenlignes med forløbet for denne konstruerede kontrolgruppe, der

har samme udgangspunkt, men ikke henvender sig til akuttilbuddene. Årsagen til, at dette imidlertid ikke

har været muligt, ligger i diversiteten i gruppen af brugere og det forhold, at psykisk sygdom som ud-

gangspunkt er uobserverbart. For en stor del af brugerne – særligt dem uden forudgående kontakt til

psykiatrien – vil det således ikke være muligt at matche dem med en, der har samme udgangspunkt,

men som ikke vælger at anvende de sociale akuttilbud. Det skyldes, at det ikke er muligt at observere

den psykiske krise (eller det, der forårsager den) for den enkelte bruger, og hvis der således matches på

observerbare karakteristika, risikerer man at sammenligne en bruger med psykisk krise med en bruger

uden psykisk krise. For at den kvasieksperimentelle tilgang skal kunne anvendes, er det således nødven-

digt at kunne identificere en gruppe af borgere med psykiske lidelser, hvor nogle anvender akuttilbud-

dene, mens kontrolgruppen ikke gør. Den store diversitet i gruppen af brugere og den manglende mulig-

hed for at observere psykiske kriser eller det, der udløser psykiske kriser, og på den baggrund (og dertil

udfordringer med selvselektion) matche en kontrolgruppe gør, at det ikke har været muligt at anvende

denne tilgang.

På ovenstående baggrund er det vurderet, at det bedst mulige sammenligningspotentiale ligger i at sam-

menligne brugerne med deres eget udgangspunkt forud for deres første henvendelse til akuttilbuddene.

En yderligere udfordring herved er, at det ikke kan udelukkes, at man blot indfanger en generel ten-

dens/udvikling i brugernes kontakt til behandlingspsykiatrien. Hvis alle brugere således oplever en udvik-

ling, der indebærer færre indlæggelser og sengedage – uanset kontakten til akuttilbuddene – risikeres

dermed at tilskrive akuttilbuddene en betydning, der egentlig blot er en generel udvikling, der ville fore-

komme uden akuttilbuddenes støtte. Eftersom behandlingspsykiatrien generelt over en længere årrække

har oplevet flere indlæggelser,

er det dog ikke sandsynligt, at udviklingen med færre indlæggelser og

færre patienter med indlæggelser blot er udtryk for en generel udvikling på området. Modsat har behand-

lingspsykiatrien over de seneste ti år oplevet et fald i antal sengedage, hvorfor det ikke er utænkeligt, at

faldet i sengedage er udtryk for en generel tendens, og at borgerne dermed ville få færre sengedage uan-

set akuttilbuddets støtte. Om faldet er større, er det ikke muligt at vurdere, eftersom det ikke er muligt

at konstruere en sammenlignelig kontrolgruppe. Denne udfordring kan derfor ikke udelukkes med det

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=2240.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

valgte design, og der bør derfor tages forbehold for, at udviklingen ikke med sikkerhed kan tilskrives de

sociale akuttilbuds arbejde.

Flowanalysen bygger på data for de brugere, der har henvendt sig i løbet af 2015 og angivet deres cpr-

nummer ved henvendelsen. På grund af manglende datatilgængelighed er det ikke muligt at udføre flow-

analysen på brugere, der har henvendt sig i 2016, eftersom registrene med indlæggelser og ambulante

besøg i behandlingspsykiatrien per april 2017 ikke er opdateret med data for 2016. Dette medfører også,

at nogle af delelementerne i flowanalysen bygger på data for brugere, der har henvendt sig i akuttilbud-

denes opstartsfase. Ved flowanalysen for brugerne, hvor deres indlæggelsesmønstre undersøges seks

måneder op til og efter deres første henvendelse til akuttilbuddene, har det således kun været muligt at

basere analysen på de brugere, der har henvendt sig i første halvdel af 2015, da det for de resterende

ikke har været muligt at få en eftermåling, der løber over seks måneder. Da akuttilbuddene over tid må

formodes at blive yderligere velfunderede og få styrkede kompetencer og træning i værktøjerne, kan der

være en tendens til, at de gennemførte målinger på henvendelserne i opstartsfasen undervurderer de

faktiske resultater.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Flowanalyse for den samlede målgruppe

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

368

2.991

204

0,29

14,7

1,8

212

100

0,14

2,12

Minus 1 måned

Plus 1 måned

708

303

761

154

0,22

4,9

2,0

314

121

0,17

2,6

429

4.629

207

0,33

22,4

2,1

345

120

0,19

2,9

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

628

415

1.602

162

0,26

9,9

2,6

486

135

0,21

3,6

491

5.365

200

0,37

26,8

2,5

521

129

0,24

4,0

546

440

2.096

160

0,29

13,1

2,8

610

138

0,25

4,4

517

5.361

154

0,49

34,8

3,4

654

106

0,34

6,2

316

419

3.092

120

0,38

25,8

3,5

503

0,28

5,7

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Flowanalyse for de fem identificerede segmenter

Segment 1. Unge med lidt forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

0,14

4,3

1,6

0,08

2,0

Minus 1 måned

Plus 1 måned

0,22

3,0

1,3

0,18

3,6

0,13

5,1

1,6

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

0,20

1,9

1,4

0,22

5,4

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

0,29

2,2

1,5

0,18

8,1

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Segment 2. Brugere i alderen 25-35 år med forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

156

1.408

0,51

16,4

1,8

100

0,27

2,2

Minus 1 måned

Plus 1 måned

169

115

315

0,32

5,8

2,1

122

0,31

2,3

194

2.189

0,58

24,9

2,2

172

0,36

3,1

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

167

676

0,43

11,9

2,9

245

0,44

4,2

294

3.013

0,78

44,9

4,4

395

0,63

7,3

193

1.159

0,62

21,9

3,6

273

0,50

6,3

152

167

527

0,39

8,9

2,8

180

0,38

3,1

235

2.532

0,65

29,1

2,7

282

0,47

4,5

134

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Segment 3. Voksne uden tæt forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

151

0,09

6,9

2,2

0,03

2,9

Minus 1 måned

Plus 1 måned

232

155

0,17

3,9

1,9

0,08

2,7

155

0,09

8,6

2,4

0,03

3,0

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

262

0,21

7,5

2,7

0,13

3,6

0,11

4,8

2,3

199

0,23

11,1

3,0

0,13

4,2

198

305

0,19

8,0

2,4

0,10

3,7

0,08

7,0

2,7

0,03

3,2

168

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Segment 4. Voksne med intensiv forudgående kontakt til behandlingspsykiatrien

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

922

0,44

18,8

1,7

0,23

1,9

Minus 1 måned

Plus 1 måned

111

133

0,21

5,5

2,0

0,20

2,8

1.457

0,50

28,0

1,8

0,34

2,7

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

422

0,30

13,6

2,5

113

0,24

4,5

113

1.634

0,57

30,3

2,1

149

0,41

3,8

601

0,35

18,2

2,8

153

0,29

5,5

121

1.478

0,72

32,1

2,6

169

0,47

5,6

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

106

1.011

0,43

36,1

3,8

130

0,27

7,6

103

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Segment 5. Ensomme ældre

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

458

0,29

12,4

1,8

0,14

1,8

Minus 1 måned

Plus 1 måned

126

116

0,17

5,3

2,0

0,13

2,3

792

0,36

18,9

2,9

0,18

2,4

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

528

0,22

24,0

3,1

0,22

3,2

827

0,48

25,8

2,5

0,28

3,8

714

0,27

30,7

3,3

0,25

3,3

116

327

0,20

14,2

2,7

0,17

2,9

104

1.096

0,43

25,5

2,4

0,21

3,4

100

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Flowanalyse for engangs- og flergangsbrugere

Engangsbrugere

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

722

0,22

15,7

1,9

0,10

2,0

Minus 1 måned

Plus 1 måned

211

216

0,19

5,3

1,8

0,11

2,1

1.012

0,22

24,7

2,1

0,11

2,5

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

117

731

0,27

17,0

2,7

100

0,17

3,7

1.391

0,36

44,9

3,0

0,23

4,7

101

1.135

0,33

40,5

3,6

101

0,23

5,0

187

106

528

0,22

12,9

2,6

0,14

3,3

1.080

0,25

27,0

2,2

0,15

3,4

159

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Flergangsbrugere

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

280

2.269

158

0,32

14,4

1,8

173

0,16

2,2

Minus 1 måned

Plus 1 måned

497

230

545

113

0,23

4,8

2,0

265

0,20

2,7

343

3.617

166

0,38

21,8

2,1

296

100

0,23

3,0

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

441

309

1.074

121

0,27

8,9

2,6

399

109

0,25

3,7

405

4.285

160

0,41

26,8

2,5

440

105

0,27

4,2

387

323

1.365

117

0,30

11,7

2,8

510

111

0,29

4,6

423

3.968

123

0,53

32,3

3,4

560

0,37

6,5

230

318

1.957

0,40

21,3

3,5

402

0,30

5,9

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Flowanalyse for integrerede og semi-integrerede akuttilbud

Integrerede akuttilbud

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

186

1.585

0,30

16,0

1,9

0,15

2,0

Minus 1 måned

Plus 1 måned

326

140

354

0,21

5,1

2,0

167

0,19

2,7

222

2.577

103

0,34

25,0

2,2

188

0,22

2,9

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

302

189

771

0,25

10,1

2,5

238

0,22

3,6

251

2.990

107

0,40

27,9

2,3

274

0,27

3,8

267

200

1.176

0,30

14,7

2,5

287

0,27

4,0

264

3.394

0,52

39,5

3,1

407

0,37

6,6

166

229

2.050

0,40

31,1

3,5

225

0,30

4,6

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Semi-integrerede akuttilbud

Tid

Antal indlæggelser i alt

Antal sengedage i alt

Antal indlagte personer

Andel, der har været indlagt

Antal sengedage per indlagt

person

Antal indlæggelser per indlagt

person

Antal ambulante besøg i alt

Antal personer, der har været i

ambulant behandling

Andel, der har været i ambulant

behandling

Antal ambulante besøg per

person i ambulant behandling

151

1.233

0,27

13,4

1,6

108

0,14

2,2

Minus 1 måned

Plus 1 måned

343

134

356

0,20

5,1

1,9

133

0,15

2,5

166

1.812

0,30

20,6

1,9

146

0,17

2,9

Minus 2 måneder

Plus 2 måneder

Minus 3 måneder

Plus 3 måneder

Minus 6 måneder

Plus 6 måneder

290

182

710

0,23

10,4

2,7

227

0,21

3,8

194

2.036

0,32

25,8

2,5

223

0,21

4,4

246

195

784

0,26

12,3

3,0

300

0,24

5,1

208

1.704

0,45

27,9

3,4

233

0,30

5,7

137

163

977

0,34

20,8

3,5

262

0,26

7,3

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

7.1.3

Økonomisk evaluering

Den økonomiske evaluering tager primært udgangspunkt i de indleverede omkostningsoplysninger, som

de 14 projektkommuner har samlet i den udleverede økonomidatamodel og indsendt. Disse oplysninger

gør det muligt at identificere projektkommunernes samlede udgifter opdelt på etablerings- og driftsom-

kostninger og herunder forskellige yderligere udgiftskategorier såsom lønomkostninger, husleje mv.

Omkostningerne perspektiveres desuden til standardomkostninger forbundet med andre indsatser, som

målgruppen alternativt kunne modtage, herunder for eksempel standardpriser på et indlæggelsesdøgn i

behandlingspsykiatrien.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

7.2

Uddybet implementeringsevaluering

I dette afsnit uddybes kapitel 3 vedrørende implementeringsevalueringen. Der foretages således en mere

dybtgående evaluering af implementeringen af modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud. I den forbin-

delse belyses graden, hvormed de forskellige elementer i modelbeskrivelsen kan siges at være tilstræk-

keligt implementeret. Kerneydelserne og den recoveryorienterede tilgang vurderes at være fuldt imple-

menteret, mens den metodiske tilgang – især krisesamtalen – også i høj grad vurderes at være imple-

menteret. Der ses enkelte udfordringer med implementeringen af det formaliserede samarbejde med re-

levante samarbejdspartnere, men både projektledere og samarbejdspartnere vurderer, at der er et vel-

fungerende uformelt samarbejde.

7.2.1

Samlet status på implementeringen af modelbeskrivelsens temaer

For at kunne sandsynliggøre, at de identificerede resultater og virkninger rent faktisk skyldes de sociale

akuttilbud, er det først og fremmest vigtigt at få belyst, om modellen for de sociale akuttilbud er imple-

menteret efter hensigten.

Modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud indeholder fire temaer, der alle er centrale dele i forandrings-

teorien for de sociale akuttilbud. Disse fire temaer er:

Kerneydelser

Faglig tilgang og metodisk fundament

Kendskab, samarbejde og koordinering

Recoveryorienteret tilgang.

For at vurdere implementeringsgraden af disse fire temaer i forandringsteorien er temaerne blevet opera-

tionaliseret i en række parametre, der indgår i implementeringsbarometret. For løbende at kunne monito-

rere implementeringsgraden i projektkommunerne har projektlederne i alt fire gange svaret på spørgs-

målene vedrørende disse parametre.

Implementeringsbarometret indikerer således implementeringsgraden på en række parametre under

hvert af de fire temaer i modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud. Figuren nedenfor viser den gennem-

snitlige implementeringsgrad på tværs af alle 14 projektkommuner ved de fire målinger, der er foretaget

i løbet af projektperioden.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Alle 14 projektkommuner har fuldt implementeret alle parametre med ganske få undtagelser. Det vurde-

res dog, at selvom kerneydelserne som udgangspunkt er fuldt implementeret i alle projektkommuner, er

der nogen variation i måden, hvorpå de er implementeret. I nogle kommuner er kerneydelsen med åben

telefon døgnet rundt således implementeret, så det altid er muligt at få kontakt til en medarbejder, mens

der andre steder vil være perioder, hvor telefonsvaren er sat på, hvorefter man vil blive ringet op efter-

følgende. I disse tilfælde vurderes det, at der nogle gange kan gå nogle timer, før der er mulighed for at

ringe tilbage til borgeren.

Erfaringen fra projektet er, at muligheden for overnatning er meget forskelligt implementeret i projekt-

kommunerne. I nogle kommuner har det således været et centralt og velfungerende element i akuttil-

buddet, og nogle projektledere oplever således muligheden for overnatning som en vigtig del i tilbuddet

til brugerne, mens de samtidig oplever, at det har stor betydning for borgerne. Dette understøttes også

af flere brugere, der i telefoninterview har givet udtryk for, at det er tryghedsskabende at vide, at de al-

tid kan møde op og overnatte, hvis de oplever behov for dette. I andre projektkommuner har man ikke

oplevelsen af, at muligheden for overnatning har stor betydning for målgruppen, og den er heller ikke

anvendt specielt meget i disse kommuner. Den økonomiske evaluering viser desuden, at der ikke umid-

delbart er sammenhæng mellem antallet af overnatninger og udgiftsniveauet for akuttilbuddet, når selve

overnatningsmuligheden er etableret. Det har dog ikke været muligt at belyse, hvilke omkostninger der

er forbundet med at etablere overnatningsmuligheden.

7.2.3

Faglig tilgang og metodisk fundament

I modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud fremgår det, at det er et krav til projektkommunerne, at de

arbejder med metoderne krisesamtale og kriseplan. En krisesamtale er en støttende og afklarende sam-

tale, der kan hjælpe den enkelte borger til at håndtere en akut krise, og samtalen har til formål at hjælpe

borgeren med at skabe ro på situationen og skabe tryghed. Når borgeren henvender sig til akuttilbuddet,

gennemføres som udgangspunkt altid en krisesamtale ved første kontakt.

En kriseplan er en plan, der

lægges sammen med borgeren med udgangspunkt i vedkommendes ønsker og behov, og kriseplanen

skal som krisesamtalen hjælpe borgeren med at håndtere den akutte krise og få magt over egen situa-

tion.

Opfølgning på kriseplanen indgår ligeledes som et relevant parameter til at vurdere implemente-

ringen af den faglige tilgang og det metodiske fundament. Til at vurdere implementeringen af den faglige

tilgang og det metodiske fundament indgår derudover et parameter vedrørende kompetenceudvikling hos

medarbejderne.

Som det fremgår af ovenstående figur, er det blandet, om parametrene under faglig tilgang og metodisk

fundament generelt er implementeret i projektkommunerne ved målingen i november 2016. Især ved

parametret vedrørende kriseplanen er der fortsat udfordringer med implementeringen.

Krisesamtale

Som det fremgår af ovenstående figur, har langt de fleste akuttilbud fuldt implementeret denne metode i

deres arbejde. Gennemsnittet på besvarelserne fra implementeringsbarometret ligger på 4,5 på en skala

fra 1 til 5. Dette billede kan suppleres med registreringer fra registreringsværktøjet, hvor det for alle kri-

serelaterede henvendelser er angivet, om der er udført krisesamtale. Heraf fremgår det, at der er gen-

nemført krisesamtale i forbindelse med 80,5 procent af alle kriserelaterede henvendelser.

Krisesamtalen vurderes af både projektledere og medarbejdere at være et centralt værktøj i arbejdet

med målgruppen, og kompetenceudviklingskurset vurderes i høj grad at klæde medarbejderne på til at

kunne gennemføre krisesamtaler. En udfordring ved arbejdet med krisesamtalen vurderes af medarbej-

derne at være, at der i nogle akuttilbud, hvor der er få henvendelser og mange forskellige medarbejdere,

der varetager opgaven, kan gå lang tid imellem, at medarbejderne gennemfører krisesamtaler, hvorfor

nogle medarbejder føler sig ude af træning. Et opmærksomhedspunkt er derfor at organisere sig med et

Modelbeskrivelse for sociale akuttilbud, Socialstyrelsen, side 9.

Modelbeskrivelse for sociale akuttilbud, Socialstyrelsen, side 10.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

antal medarbejdere, hvilket gør, at medarbejderne også jævnligt gennemfører krisesamtaler. Derudover

anbefales løbende sparring på gennemførelse af krisesamtaler.

Kriseplan og opfølgning herpå

Anvendelse af kriseplaner er knap så udbredt som anvendelse af krisesamtaler. Gennemsnittet på besva-

relserne fra implementeringsbarometret ligger for dette parameter på 2,9. Suppleres projektledernes

vurderinger i implementeringsbarometret med registreringer fra registreringsværktøjet ses det, at der

blot udarbejdes kriseplaner i samlet set 28,9 procent af de relevante tilfælde, der defineres som krisere-

laterede henvendelser ved personligt fremmøde. Det skal dog bemærkes, at de 28,9 procent er en opgø-

relse over hele projektperioden (2015 og 2016), mens andelen af udarbejdede kriseplaner har været sti-

gende over projektperioden.

Projektledere og medarbejdere giver ligeledes udtryk for, at dette parameter har været vanskeligt at im-

plementere i praksis.

Flere giver således udtryk for, at der er en forholdsvis stor gruppe brugere, der

ikke er i stand til at deltage i udarbejdelsen af kriseplanen, og at denne gruppe brugere derfor heller ikke

opnår det fulde udbytte af tilbuddet. Derudover registreres kriseplanen som udarbejdet, hvis den er

skriftlig, mens mundtlige planer og aftaler ikke registreres som en egentlig udarbejdelse af kriseplanen.

Nogle projektledere og medarbejdere giver derfor udtryk for, at de mange tilfælde, hvor der ikke angives

at være udarbejdet en kriseplan, ikke nødvendigvis betyder, at der ikke foreligger en plan eller aftale,

men at det i mange tilfælde blot ikke er skriftliggjort. Både projektledere og medarbejdere vurderer dog,

at kriseplanen er et vigtigt værktøj i arbejdet med målgruppen.

For opfølgning på kriseplanerne ses i besvarelserne på implementeringsbarometret et gennemsnit på 3,4.

Flere projektledere og medarbejdere giver udtryk for, at eventuel manglende opfølgning kan skyldes, at

medarbejderne oplever borgernes reaktioner på opfølgningen meget forskelligt.

Nogle oplever, at bor-

gerne er meget positive overfor opfølgningen, mens andre giver udtryk for, at borgerne ikke er glade for

at blive mindet om deres krise, hvorfor det nedprioriteres af nogle medarbejdere. Dette skal dog ses i ly-

set af, at de interviewede brugere generelt oplever opfølgning som meget positivt.

Der er dog stor

sandsynlighed for, at de brugerne, der oplever opfølgningen som positiv, også er stærkt overrepræsente-

rede i gruppen af borgere, der har sagt ja til at blive interviewet i forbindelse med evalueringen af de so-

ciale akuttilbud. Det er derfor ikke et entydigt billede af, hvordan opfølgningen på kriseplanerne opleves.

Kompetenceudvikling

Af modelbeskrivelsen fremgår det, at ”Ledere og medarbejdere skal deltage i et uddannelsesforløb med

henblik på at udvikle en fælles referenceramme og tilgang til målgruppen, da akutarbejdet kræver en

række kompetencer, der ikke nødvendigvis følger med den uddannelsesmæssige baggrund.”

Som led i

projektet tilbyder Socialstyrelsen derfor medarbejderne i akuttilbuddene et fælles kompetenceudviklings-

forløb (Den Sociale Akutuddannelse), der varetages af Region Midt. Uddannelsen giver blandt andet del-

tagerne kompetencer til at arbejde med akuttilbuddenes to primære metoder: krisesamtalen og krisepla-

nen.

51 procent af de medarbejdere, der er tilknyttet akuttilbuddene, angiver i spørgeskemaundersøgelsen at

have deltaget i Den Sociale Akutuddannelse. Blandt de medarbejdere, der arbejder fuldtid i akuttilbud-

dene, har 56 procent gennemført uddannelsesforløbet, mens 46 procent af de deltidsansatte medarbej-

dere har gennemført uddannelsesforløbet.

Nogle projektledere har desuden givet udtryk for, at det især er en udfordring at få tilbudt kompetence-

udviklingsforløbet til alle medarbejdere i de tilfælde, hvor der er valgt en integreret organisationsmodel,

Spørgeskemaundersøgelser blandt projektledere og medarbejdere samt interview med enkelte projektledere og

medarbejdere i forbindelse med udarbejdelse af slutevalueringen.

Erfaringsopsamlingsworkshops og interview med enkelte projektledere og medarbejdere gennemført i forbindelse

med slutevalueringen.

Interview med 32 brugere af de sociale akuttilbud (udført i foråret 2016).

Modelbeskrivelse for sociale akuttilbud, Socialstyrelsen, side 12-13.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

hvor mange medarbejdere i det tilknyttede botilbud også går ind og dækker akuttelefonen, mens det

også kan være en udfordring, hvis organiseringen indebærer mange deltidsansatte.

De medarbejdere, der angiver at have deltaget i kompetenceudviklingsforløbet, vurderer i høj grad, at

kompetenceudviklingsforløbet har klædt dem fagligt på til at håndtere opgaverne i akuttilbuddet.

Figur 31. I hvor høj grad vurderer du, at kompetenceudviklingsforløbet giver den faglige viden, der

er nødvendig for at håndtere opgaverne i akuttilbuddet?

10% 3%

46%

41%

Slet ikke

20%

40%

60%

Hverken eller

80%

I nogen grad

100%

I høj grad

I mindre grad

Note:

Det er kun de 78 medarbejdere, der har deltaget i Den Sociale Akutuddannelse, der har modtaget spørgsmålet.

Kilde:

Spørgeskema til medarbejderne, december 2016/januar 2017.

78.

I modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud fremgår det ligeledes, at tilgangen til borgeren i et socialt

akuttilbud skal være baseret på en recovery- og empowermentorienteret tilgang. Ud fra de indsendte im-

plementeringsbarometre ses det, at der i langt de fleste akuttilbud altid arbejdes efter en recoveryorien-

teret tilgang.

7.2.4

Samarbejde med andre myndigheder, personer eller organisationer

I modelbeskrivelsen for de sociale akuttilbud lægges der stor vægt på, at akuttilbuddene koordinerer og

samarbejder med relevante samarbejdspartnere, så borgerne modtager en koordineret indsats og even-

tuelt sendes videre til andre relevante tilbud. Derfor indgår i implementeringsbarometret også spørgsmål

om 1) kendskabet blandt relevante samarbejdspartnere, 2) etablering af samarbejde med relevante sam-

arbejdspartnere, 3) etablering af samarbejde med andre kommuner og 4) graden af koordinering med

samarbejdspartnere.

Som det fremgår af figur 30 ovenfor, er der nogle udfordringer med den samlede implementering af disse

fire parametre. Udfordringen er imidlertid, at besvarelserne i implementeringsbarometrene omhandler

formaliserede samarbejdsaftaler. Projektlederne giver således udtryk for, at resultaterne fra implemente-

ringsbarometrene ikke nødvendigvis betyder, at der ikke er et eksisterende og velfungerende uformelt

samarbejde. I det følgende behandles derfor projektlederes, medarbejderes og samarbejdspartneres op-

levelser af samarbejdet med henblik på at belyse omfanget og kvaliteten af også det uformelle samar-

bejde.

Projektledernes og medarbejdernes vurdering af samarbejdets omfang og kvalitet

Af projektledernes spørgeskemabesvarelser fremgår det, at der er flere samarbejdspartnere, som akuttil-

buddene jævnligt er i kontakt med. Cirka fire ud af fem projektledere angiver for eksempel at have kon-

takt med borgeres kontaktperson/sagsbehandler flere gange om måneden eller oftere. Mere end halvde-

len af projektlederne vurderer ligeledes, at de er i kontakt med den regionale behandlingspsykiatri og

borgernes pårørende flere gange om måneden eller oftere. Mindst kontakt vurderes der at være med om-

kringliggende kommuner, hvor blot én projektleder vurderer at være i kontakt med disse flere gange om

måneden. Projektlederne vurderer heller ikke, at der er særlig tæt kontakt til politiet.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Figur 32. Hvor ofte medarbejderne i akuttilbuddet er i kontakt med følgende myndigheder, personer

og organisationer

Psykiatrisk skadestue

Politiet

Omkringliggende kommuner

Den regionale behandlingspsykiatri

Borgernes pårørende

Borgernes praktiserende læge/vagtlæge

Borgernes kontaktperson/sagsbehandler

Ved ikke

Sjældnere

Flere gange om ugen

21%

20%

40%

36%

43%

64%

60%

80%

50%

64%

57%

36%

50%

29%

21%

100%

36%

14%

Vi har aldrig været i kontakt med denne myndighed/organisation

Flere gange om måneden

Dagligt

Kilde:

Spørgeskema til projektledere, december 2016/januar 2017.

14.

Akuttilbuddene er således oftest i kontakt med borgernes pårørende, den regionale behandlingspsykiatri

og borgernes kontaktperson/sagsbehandler. Som det fremgår af figur 33, er det ligeledes samarbejdet

med disse samarbejdspartnere, som projektlederne vurderer som mest tilfredsstillende.

Figur 33. Projektledernes vurdering af, om samarbejdet med følgende myndigheder, personer og

organisationer fungerer tilfredsstillende

Psykiatrisk skadestue

21%

29%

36%

Politiet

14%

36%

29%

Omkringliggende kommuner

36%

21%

14%

Den regionale behandlingspsykiatri

14%

21%

50%

Borgernes pårørende

14%

79%

Borgernes praktiserende læge/vagtlæge

14%

29%

36%

Borgernes kontaktperson/sagsbehandler

Ved ikke

Slet ikke

14%

10%

20%

I mindre grad

30%

40%

50%

79%

60%

70%

I nogen grad

80%

90%

I høj grad

100%

Hverken eller

Kilde:

Spørgeskema til projektledere, december 2016/januar 2017.

14.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

11 ud af 14 projektledere vurderer således, at samarbejdet med borgernes pårørende og kontaktper-

son/sagsbehandler i høj grad fungerer tilfredsstillende. Tilfredsheden er ligeledes forholdsvis høj ved

samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri, hvor syv projektledere vurderer, at samarbejdet i

høj grad fungerer tilfredsstillende. Det fremgår også af figuren, at samarbejdet vurderes mindre tilfreds-

stillende i de tilfælde, hvor der ikke er særlig meget kontakt.

På spørgsmålet om, hvad det er i samarbejdet, der fungerer særlig godt, giver flere projektledere udtryk

for, at der med tiden er opbygget en god forståelse af, hvad akuttilbuddet kan. Det er således blevet

mere klart for samarbejdspartnerne, hvilken funktion akuttilbuddet har, og hvilken målgruppe akuttilbud-

det arbejder med. Projektlederne oplever, at samarbejdspartnerne generelt har forståelse for akuttilbud-

dets funktion og respekt for akuttilbuddets arbejde. Derudover vurderes det løbende samarbejde omkring

konkrete sager at fungere rigtig godt, og projektlederne giver udtryk for, at det formaliserede samar-

bejde derfor ikke vurderes at være nødvendigt.

På spørgsmålet om, hvad der indtil videre har fungeret mindre godt i samarbejdet, oplever projektle-

derne nogle gange, at samarbejdspartnerne bruger akuttilbuddet til at placere borgere, som de ikke ved,

hvad de ellers skal stille op med. Flere projektledere har således oplevet at få henvist misbrugere og

hjemløse, som akuttilbuddet ikke vurderes at være det rette tilbud til at håndtere.

De medarbejdere, der har taget stilling til, om samarbejdet med de forskellige samarbejdspartnere fun-

gerer tilfredsstillende, er overvejende af den opfattelse, at samarbejdet i høj grad fungerer tilfredsstil-

lende.

På spørgsmålet om, hvad der fungerer særlig godt i samarbejdet, vurderer medarbejderne – ligesom pro-

jektlederne – at de fleste samarbejdspartnere har en god forståelse af, hvad akuttilbuddet kan og ikke

kan. Medarbejderne oplever ligeledes, at der generelt er en

god dialog og vejvilje i samarbejdet. Flere medarbejdere

nævner desuden, at samarbejdet med psykiatrisk skade-

Misbrugscentret afviser, da borgeren

stue fungerer godt, og at man begge veje er gode til at

skal være stabil – psykisk – for at få

sende videre til det rette tilbud.

hjælp der. Endvidere kan det være svært

På spørgsmålet om, hvad der fungerer mindre godt i sam-

der kommer styr på misbrugsproblema-

arbejdet, nævner flere medarbejdere, at der fortsat nogle

tikken. Vi finder altid en løsning, men

gange er uklarhed om, hvad akuttilbuddets funktion og

vejen dertil kan være lang og frustre-

målgruppe er. Derudover oplever nogle medarbejdere, at

rende –for både borgeren og personalet.

samarbejdspartnerne ikke fortæller det hele om borgeren,

– Medarbejder i socialt akuttilbud

når de henviser borgeren videre, hvorfor det kan ende

med, at akuttilbuddet efterfølgende må afvise borgeren.

Nogle medarbejdere oplever ligeledes, at det kan være en

udfordring at henvise borgeren videre til det rette tilbud, når borgerne har flere problematikker. Dette

kan for eksempel være, hvis en borger har både misbrugsproblematikker og psykiske lidelser. Her kan

det være uklart for medarbejderne, hvor borgeren skal henvises til for at modtage den rette hjælp.

Samarbejdspartnernes vurdering af samarbejdets omfang og kvalitet

For at belyse kendskabet, samarbejdet og koordineringen med samarbejdspartnerne er det ligeledes rele-

vant at inddrage relevante samarbejdspartneres perspektiv og oplevelser. Dette gør sig især gældende i

de tilfælde, hvor en stor del af samarbejdet i mindre grad er formaliseret og i stedet fungerer uformelt fra

sag til sag. Samarbejdspartnerne er derfor blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med akuttilbuddet,

og hvordan de vurderer samarbejdet.

Af figur nedenfor fremgår det, at godt en tredjedel af samarbejdspartnerne har kontakt til akuttilbuddet

flere gange om måneden eller mere.

for psykiatrien at være behjælpelig, før

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Figur 34. Samarbejdspartnernes vurdering af, hvor ofte de er i kontakt med akuttilbuddene

Hvor ofte er I i kontakt med

akuttilbuddet?

59%

32%

20%

40%

60%

80%

100%

Ved ikke

Sjældnere end flere gange om måneden

Flere gange om ugen

Aldrig

Flere gange om måneden

Dagligt

Kilde:

Spørgeskema til samarbejdspartnere, januar 2017.

111.

Derudover er samarbejdspartnerne blevet spurgt, om de har aftaler med akuttilbuddet om, hvordan de

kan anvende akuttilbuddet. Her angiver 39 procent, at de ikke har formelle samarbejdsaftaler med akut-

tilbuddet, men størstedelen har dog indgået mundtlige aftaler på møder eller via telefonisk kontakt.

På spørgsmålet, om samarbejdspartnerne løbende koordinerer deres samarbejde med akuttilbuddet, sva-

rer 59 procent, at der foregår en sådan koordinering af samarbejdet. Koordineringen foregår primært

over telefon, men mange angiver også at koordinere via mail.

Ovenstående tyder på, at der er mange, der har et forholdsvis uformelt samarbejde, der koordineres fra

sag til sag. Samarbejdspartnerne er ligeledes blevet spurgt, om de vurderer, at samarbejdet med akuttil-

buddet fungerer tilfredsstillende. Deres vurdering heraf fremgår af figuren nedenfor.

Figur 35. Samarbejdspartnernes vurdering af, om samarbejdet med akuttilbuddet fungerer tilfreds-

stillende

I hvor høj grad vurderer du, at

samarbejdet med akuttilbuddet

fungerer tilfredsstillende?

9% 1%2%8%

24%

56%

Ved ikke

Slet ikke

20%

I mindre grad

40%

Hverken eller

60%

80%

100%

I høj grad

I nogen grad

Kilde:

Spørgeskema til samarbejdspartnere, januar 2017.

109.

Som det fremgår af figuren, er mere end halvdelen af samarbejdspartnerne i høj grad enige i, at samar-

bejdet fungerer tilfredsstillende, og knap en fjerdedel vurderer, at samarbejdet i nogen grad fungerer til-

fredsstillende.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Dette tyder på, at samarbejdspartnerne oplever at have et velfungerende samarbejde med akuttilbud-

dene, selvom samarbejdet i mange tilfælde ikke er formaliseret. Dette fremgår også af samarbejdspart-

nernes uddybninger af tilfredsheden med samarbejdet.

Her giver samarbejdspartnerne generelt udtryk for, at

samarbejdet fungerer godt – henvisninger mellem tilbud

Samarbejdet er ikke formaliseret, men

fungerer godt, og man inddrager hinanden, hvor det giver

der er ingen tvivl om, at man står til rå-

mening. Samarbejdspartnerne oplever desuden akuttil-

dighed for os og de borgere, som kom-

buddet som professionelt og med kompetente medarbej-

mer hos os.

dere, og flere samarbejdspartnere giver udtryk for, at der

er en gensidig faglig respekt for hinandens arbejde. Mange

samarbejdspartnere oplever desuden at blive mødt med en positiv og konstruktiv indstilling, og akuttil-

buddene fremstår fleksible, tilgængelige og nærværende, og kommunikationen til samarbejdspartnerne

opleves klar og tydelig.

Nogle samarbejdspartnere oplever ligeledes, at akuttilbud-

dene fungerer som en god indgang til systemet og formår

at henvise videre til andre relevante tilbud for den enkelte

bruger. Generelt oplever samarbejdspartnerne, at samar-

bejdet fungerer godt ved konkrete sager, hvilket også vur-

deres at skyldes, at man efterhånden kender hinanden

godt, hvilket letter samarbejdet. Nogle samarbejdspartnere

oplever også, at samarbejdet med akuttilbuddene fungerer

godt i forhold til mere generel rådgivning og vejledning.

De er modtagelige for, hvad jeg oplever

med borgeren, og tager det med i deres

betragtninger. Synes altid, jeg bliver

hørt, og har jeg et pædagogisk dilemma,

kan jeg altid vende det med en af med-

arbejderne.

På spørgsmålet om, hvad der fungerer mindre godt i samarbejdet, efterspørger nogle samarbejdspart-

nere dog fortsat mere klarhed om, hvilke borgere de kan henvise til akuttilbuddene, og hvilke forpligtel-

ser samarbejdspartnerne har, når de modtager borgere henvist fra akuttilbuddene. Nogle har således op-

levet at henvise borgere, der afvises i akuttilbuddene, og nogle har oplevet at modtage borgere henvist

fra akuttilbuddene, der ikke var henvist til rette sted. I forlængelse heraf står nogle samarbejdspartnere

uforstående overfor, at borgere, som samarbejdspartneren har henvist til akuttilbuddet, er blevet afvist.

Enkelte har også oplevet, at akuttilbuddet har lovet borgere noget, som samarbejdspartnerne efterføl-

gende ikke kan leve op til.

Udover en klarere afgrænsning af, hvem der kan henvises begge veje, efterspørger nogle samarbejds-

partnere generelt et tættere samarbejde. Det er ligeledes interessant, at flere samarbejdspartnere di-

rekte efterspørger formaliserede, skriftlige samarbejdsaftaler på spørgsmålet om, hvad der kunne for-

bedre samarbejdet med akuttilbuddene.

7.2.5

Udbredelse af kendskabet til akuttilbuddene

De sociale akuttilbud skal være synlige og tilgængelige, så borgere med en akut psykisk krise og deres

pårørende kender eksistensen af dem. Det indgår derfor i modelbeskrivelsen, at akuttilbuddene som en

del af projektet aktivt forsøger at udbrede kendskabet til akuttilbuddene til både borgere og samarbejds-

partnere.

Alle projektledere angiver således, at de aktivt har forsøgt at udbrede kendskabet til akuttilbuddene via

en række initiativer. Mest brugt er udarbejdelse af marketingmateriale, møder og oplæg hos relevante

aktører og indrykning af annoncer i lokalaviser og på sociale medier. Derudover angiver projektlederne,

at informationsmateriale fra akuttilbuddene i meget høj grad er at finde hos relevante samarbejdspart-

nere, hvor målgruppen kan tænkes at være. Derudover har flere gennemført diverse kampagner på ud-

dannelsesinstitutioner eller andre steder, der er vurderet relevante for deres målgruppe.

De gennemførte interview med borgere indikerer ligeledes, at borgerne er blevet opmærksomme på

akuttilbuddene gennem en række forskellige kanaler. Borgerne angiver, at de især er blevet opmærk-

somme på akuttilbuddene på tre måder: 1) En pårørende har fortalt dem om akuttilbuddet, 2) De blev

henvist dertil af en offentlig myndighed, fx deres sagsbehandler, støttekontaktperson eller praktiserende

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

læge, eller 3) Borgeren modtog allerede støtte som for eksempel et botilbud og fik herigennem informa-

tion om akuttilbuddets eksistens. Udover disse tre primære grunde nævner enkelte, at de fandt kontakt-

oplysningerne i en brochure eller i et blad.

Flere borgere vurderer umiddelbart, at der mangler tilstrækkelig information om akuttilbuddene, og at

der er et behov for mere reklame herfor. I denne sammenhæng skal det dog nævnes, at de fleste akuttil-

bud har arbejdet yderligere med udbredelsen af kendskabet til akuttilbuddene, siden borgerinterview blev

gennemført i sommeren 2016.

Både projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere er derudover blevet bedt om at vurdere på en

skala fra 1 til 10, hvor enige de er i udsagnet ”Borgerne i målgruppen kender til akuttilbuddet”. Deres

gennemsnitlige besvarelser fremgår af figuren nedenfor.

Figur 36. Projektlederes, medarbejderes og samarbejdspartneres vurdering af, om borgerne i mål-

gruppen kender til akuttilbuddet

Projektledere

Medarbejdere

Samarbejdspartnere

Kilde:

Spørgeskema til projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere, december 2016/januar 2017.

14 pro-

jektledere, 162 medarbejdere og 115 samarbejdspartnere.

7,4

7,0

6,3

Af figuren fremgår det, at projektlederne generelt vurderer målgruppens kendskab til akuttilbuddet som

7,4 på en skala fra 1 til 10. Medarbejderne er en smule mere skeptiske med en gennemsnitlig vurdering

på 7,0, mens samarbejdspartnernes gennemsnitlige vurdering ligger på 6,3.

Størstedelen af projektlederne vurderer også, at de ville kunne nå en større andel af den samlede mål-

gruppe ved at gennemføre yderligere aktiviteter til at øge kendskabet. I fire projektkommuner vurderes

det dog, at man ved at gennemføre yderligere aktiviteter med henblik på at øge kendskabet til akuttil-

buddet kan nå en så stor andel af målgruppen, at man ikke længere vil have kapacitet til at servicere

dem. Dette perspektiv er således relevant at have med i vurderingen af, om manglende aktiviteter for at

øge kendskabet egentlig afspejler en mangelfuld implementering af modelbeskrivelsen, eller om det i ste-

det skyldes hensyn til det nuværende kapacitetsniveau.

7.2.6

Opsamling og delkonklusioner vedrørende implementeringen af akuttilbuddene

I dette kapitel er status på implementeringen af modelbeskrivelsen i de 14 projektkommuner gennem-

gået. Formålet med denne del af evalueringen er at sandsynliggøre, at resultater og virkninger faktisk

skyldes indsatsen.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Implementeringsevalueringen bygger på en række forskellige datakilder, herunder løbende implemente-

ringsbarometre, spørgeskemaundersøgelser blandt projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere

og løbende erfaringsindsamling. På den baggrund vurderes følgende:



Kerneydelserne er i høj grad implementeret på tværs af de 14 projektkommuner. Der ses således en

næsten fuld implementering af 1) muligheden for telefonisk kontakt døgnet rundt alle ugens dage,

2) muligheden for personligt fremmøde uden forudgående aftale døgnet rundt alle ugens dage og

3) muligheden for, at borgerne kan overnatte i akuttilbuddene, hvis de oplever behov for dette.

Det vurderes dog, at der er nogen variation i selve leveringen af kerneydelserne på tværs af de 14

projektkommuner. Nogle steder er akuttelefonen for eksempel altid åben, mens det andre steder fore-

kommer, at der i nogle timer er telefonsvarer på, hvor borgerne kan lægge en besked for efterføl-

gende at blive ringet op, når en medarbejder har mulighed for det. Der vurderes også at være varia-

tion i muligheden for overnatning mellem de forskellige akuttilbud. Nogle steder vurderes denne ker-

neydelse som meget central, og her anvendes den også i høj grad. Andre steder vurderes kerneydel-

sen ikke som vigtig for målgruppen, og her benyttes muligheden for overnatning ofte i mindre grad.

Der arbejdes ligeledes i høj grad efter den recovery- og empowermentorienterede tilgang i alle pro-

jektkommuner.

Den fælles faglige tilgang og det metodiske fundament i form af krisesamtale, kriseplan, opfølgning og

deltagelse i kompetenceudviklingskursus vurderes også at være implementeret efter hensigten. Arbej-

det med kriseplanen kunne eventuelt styrkes, ligesom organiseringen med mange deltidsmedarbej-

dere flere steder har medført, at en stor del af medarbejderne ikke har deltaget i Socialstyrelsen kom-

petenceudviklingskursus.

Temaet kendskab, samarbejde og koordinering er implementeret i lavere grad. Dette skyldes især en

meget lav grad af formaliseret samarbejde og koordinering med relevante samarbejdspartnere. Både

projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere vurderer dog, at der generelt eksisterer et vel-

fungerende uformelt samarbejde.

Den største udfordring i samarbejdet med relevante samarbejdspartnere har været uklarhed om akut-

tilbuddenes målgruppe og funktion.

Det vurderes ligeledes, at kendskabet til akuttilbuddet fortsat kan forbedres hos den relevante mål-

gruppe.



Samlet set vurderes de mest centrale elementer i modelbeskrivelsen således at være implementeret.

Kerneydelserne og den fælles faglige og metodiske tilgang – herunder både den recoveryorienterede til-

gang og redskaberne i form af krisesamtale og kriseplan – vurderes således at være implementeret i pro-

jektkommunerne. Samarbejdet er ikke formaliseret, som beskrevet i modelbeskrivelsen, men både pro-

jektledere og samarbejdspartnere vurderer, at der er tale om et velfungerende uformelt samarbejde.

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med

psykiske lidelser i egen bolig

Afsluttende evaluering

Indholdet er udarbejdet af:

Deloitte Consulting

Weidekampsgade 6

2300 København S

www.deloitte.dk

Publikationen er udgivet af:

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Udgivet august 2017

Download eller se plublikationen på www.socialstyrelsen.dk.

Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde.

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-89152-40-0