Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 2596
Doknr.
500269
Dato
13-09-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 389 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MFU Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 389:
”Ministeren bedes, jf. Socialstyrelsens midtvejsnotat juni 2016 (af Deloitte) om ”Socia-
le akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig” redegøre for følgende:
- de 14 deltagende kommuners foreløbige forventede årlige nettodriftsudgifter
for den fælles models tre kerneydelser (akuttelefon, døgnåben og overnat-
ningsmulighed, evt. udkørende funktion) fordelt på kommuner.
- de forventede årlige nettodriftsudgifter, hvis modellen opregnes til landsplan
på baggrund af indbyggertallet. Tallene bedes fordelt på landsplan og på
kommune.
Der henvises til https://socialstyrelsen.dk/filer/handicap/psykiske-
vanskeligheder/akuttilbud_midtvejsevaluering.pdf”
Svar:
Som en del af satspuljeaftalen for 2014 (Aftale om satspuljen på psykiatriområdet for
2014-2017) blev der på baggrund af tidligere forsøg med sociale akuttilbud afsat 71
mio. kr. over fire år til at udbrede sociale akuttilbud til borgere med psykisk lidelse i
egen bolig.
Projektets slutevaluering foreligger nu og er vedlagt som bilag 1. Der er i evalueringen
ikke foretaget en beregning af de årlige nettodriftsudgifter fordelt på de tre ydelser og
de forventede årlige udgifter på landsplan. Men det fremgår af evalueringen, at:
Størstedelen af projektkommunerne har brugt mellem 200.000 kr. og 250.000
kr. på etablering af tilbuddet.
De gennemsnitlige udgifter per borgerhenvendelse er 1.800 kr. Udgifterne af-
hænger af organiseringen af tilbuddet (se nedenfor).
En borger i tilbuddene koster i gennemsnit for et
samlet
forløb 13.700 kr. (be-
grundet i gennemsnittet i antal henvendelser per borger).
De sociale akuttilbud har gennemsnitligt haft driftsudgifter på 2,1 mio. kr. om året.
Omkostningerne til den løbende drift udgøres helt overvejende af lønudgifter (cirka 90
pct.).