Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1761055_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2530
Doknr.
470986
Dato
23-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 383 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 383:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Muskelsvindfonden, jf. SOU alm. del
bilag 185. Herunder bedes ministeren redegøre for, om hun mener, det er rimeligt,
at familier med et barn med handicap kan få en uges aflastningsophold betalt af kom-
munen, men ikke få den hjælp, der ydes i hverdagen, med på en kortvarig familieferie
i udlandet.
Svar:
I besvarelsen af spørgsmål 352 (SOU alm. del) dateret den 1. maj 2017 er der kom-
menteret på en artikel fra Muskelsvindfondens nyhedsbrev om samme emne. Der
henvises i det hele til dette svar, hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke kan ydes aflast-
ning efter servicelovens § 44, jf. § 84, eller ekstra omkostninger i tilknytning dertil un-
der en kortvarig udlandsferie.
Jeg har stor forståelse for de familier, som kommer i en meget svær situation i forhold
til at tage på ferie til udlandet. Men helt generelt gælder der nogle praktiske udfordrin-
ger ved at yde aflastning i udlandet i forhold til den måde, som denne type hjælp ofte
leveres på.
Aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, ydes således som såkaldt naturalhjælp,
hvor en kommunal aflastningsperson møder op i familiens hjem og yder hjælpen, eller
hjælpen ydes på et aflastningsophold uden for hjemmet. Da aflastning typisk er tildelt i
et afgrænset tidsrum, vil det som altovervejende hovedregel ikke være muligt for en
aflastningsperson at stå til rådighed under et ophold i udlandet, uden at der skal af-
sættes ressourcer til, at han eller hun kan aflønnes i en længere, sammenhængende
periode. Der vil desuden skulle afsættes ressourcer til dækning af ekstra omkostnin-
ger til rejseudgifter, ophold m.v. for aflastningspersonen.
Ud over de rent praktiske udfordringer vil det derfor også kræve tilførsel af midler til
området, hvis der skal foretages en ændring af udlandsbekendtgørelsen, så det gøres
muligt at medtage hjælp til f.eks. aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, til udlan-
det, og så der skabes hjemmel til at yde tilskud til ekstra omkostninger i tilknytning til
aflastningen under kortvarige udlandsferier.
Med venlig hilsen
Mai Mercado