Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2016 - 7802
Doknr.
460410
Dato
02-05-2017
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 38 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt.
Spørgsmål nr. 38:
”Ministeren bedes indhente oplysninger om, hvordan man i Storbritannien og Tyskland
håndterer problemstillingen vedr. personer, der f.eks. pga. trusler om æresrelateret
vold eller partnervold, har behov for en særlig form for adressebeskyttelse. Ministeren
bedes desuden redegøre for, om der er gode erfaringer fra disse lande ift. særlige
former for adressebeskyttelse, som med fordel kan overføres til Danmark. Spørgsmå-
let stilles på baggrund af samrådet den 13. oktober 2016 om reglerne for særlig
adressebeskyttelse, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål D og E.”
Svar:
1. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra Udenrigsministeriet modtaget følgende
oplysninger om mulige ordninger for særlig adressebeskyttelse i Tyskland:
Indledningsvist bemærkes, at der i Tyskland ikke eksisterer et centralt personregister
som det kendes i Danmark, men udelukkende lokale folkeregistre, såkaldte ”Einwoh-
nermeldeämter”.
I modsætning til dansk praksis angives bopælsadressen altid i de tyske lokale folkere-
gistre. Inden for registreringsretten tages der højde for behovet for beskyttelse på
følgende måde:
Blokering af oplysninger:
Ved fare for liv, sundhed, personlig frihed eller andre lignende legitime interesser er
det ifølge § 51 i Forbundsregistreringsloven (fork. BMG) på anmodning eller på myn-
dighedens eget initiativ tilladt at foretage en oplysningsblokering. En sådan blokering
medfører ikke et absolut oplysningsforbud, men der vil blive indledt en undersøgelse
af, om risici i det konkrete oplysningstilfælde kan udelukkes. Oplysninger til privatper-
soner eller virksomheder om bopælsregistrering er ikke tilladt, hvis der efter høring af
den pågældende person ikke kan udelukkes en risiko, jf. BMG § 51 afsnit 2, sætning
1. Hvis oplysningerne ikke udleveres, gives der et neutralt svar, som er passende i
forhold til den pågældende persons særlige behov for beskyttelse. Hvis en myndighed
foretager en automatisk søgning efter personlige data på en person, hvor der forelig-
ger en oplysningsblokering, overgår behandlingen til manuel praksis, jf. BMG § 34.
Folkeregistret undersøger og afgør herefter, om den spørgende myndighed har et
tungtvejende informationsbehov. Hvis oplysningsblokeringen er indrettet på opfordring
af en privatperson eller af en myndighed, som ikke er en sikkerhedsmyndighed, må
data om personer principielt gerne udleveres til en anden myndighed. Der henvises
ved udleveringen samtidig til, at der foreligger en oplysningsblokering på personen.