SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at indhente oplysninger om, hvordan man i Storbritannien og Tyskland håndterer problemstillingen vedr. personer, der f.eks. pga. trusler om æresrelateret vold eller partnervold, har behov for en særlig form for adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2016 - 7802

Doknr.

460410

Dato

02-05-2017

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 38 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares

endeligt.

Spørgsmål nr. 38:

”Ministeren bedes indhente oplysninger om, hvordan man i Storbritannien og Tyskland

håndterer problemstillingen vedr. personer, der f.eks. pga. trusler om æresrelateret

vold eller partnervold, har behov for en særlig form for adressebeskyttelse. Ministeren

bedes desuden redegøre for, om der er gode erfaringer fra disse lande ift. særlige

former for adressebeskyttelse, som med fordel kan overføres til Danmark. Spørgsmå-

let stilles på baggrund af samrådet den 13. oktober 2016 om reglerne for særlig

adressebeskyttelse, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål D og E.”

Svar:

1. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra Udenrigsministeriet modtaget følgende

oplysninger om mulige ordninger for særlig adressebeskyttelse i Tyskland:

Indledningsvist bemærkes, at der i Tyskland ikke eksisterer et centralt personregister

som det kendes i Danmark, men udelukkende lokale folkeregistre, såkaldte ”Einwoh-

nermeldeämter”.

I modsætning til dansk praksis angives bopælsadressen altid i de tyske lokale folkere-

gistre. Inden for registreringsretten tages der højde for behovet for beskyttelse på

følgende måde:

Blokering af oplysninger:

Ved fare for liv, sundhed, personlig frihed eller andre lignende legitime interesser er

det ifølge § 51 i Forbundsregistreringsloven (fork. BMG) på anmodning eller på myn-

dighedens eget initiativ tilladt at foretage en oplysningsblokering. En sådan blokering

medfører ikke et absolut oplysningsforbud, men der vil blive indledt en undersøgelse

af, om risici i det konkrete oplysningstilfælde kan udelukkes. Oplysninger til privatper-

soner eller virksomheder om bopælsregistrering er ikke tilladt, hvis der efter høring af

den pågældende person ikke kan udelukkes en risiko, jf. BMG § 51 afsnit 2, sætning

1. Hvis oplysningerne ikke udleveres, gives der et neutralt svar, som er passende i

forhold til den pågældende persons særlige behov for beskyttelse. Hvis en myndighed

foretager en automatisk søgning efter personlige data på en person, hvor der forelig-

ger en oplysningsblokering, overgår behandlingen til manuel praksis, jf. BMG § 34.

Folkeregistret undersøger og afgør herefter, om den spørgende myndighed har et

tungtvejende informationsbehov. Hvis oplysningsblokeringen er indrettet på opfordring

af en privatperson eller af en myndighed, som ikke er en sikkerhedsmyndighed, må

data om personer principielt gerne udleveres til en anden myndighed. Der henvises

ved udleveringen samtidig til, at der foreligger en oplysningsblokering på personen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at indhente oplysninger om, hvordan man i Storbritannien og Tyskland håndterer problemstillingen vedr. personer, der f.eks. pga. trusler om æresrelateret vold eller partnervold, har behov for en særlig form for adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren

Yderligere muligheder for blokering af data ifølge de Almindelige Forvaltningsforskrif-

ter til Gennemførelse af Forbundsregistreringsloven:

Når Folkeregistret indføjer en oplysningsblokering, gøres den berørte person endvide-

re opmærksom på andre muligheder, hvorpå en tredjepart kan granske efter oplysnin-

ger, således at den berørte person kan træffe egne, yderligere beskyttelsesforanstalt-

ninger. Formålet er også at gøre ansøgeren bevidst om, at hans/hendes personlige

data muligvis er lagret hos andre offentlige myndigheder, f.eks. hos skatteforvaltnin-

gen, børne- og ungdomsforvaltningen og ved domstole, og at der i givet fald eksisterer

yderligere muligheder for at blokere disse oplysninger. Der er bl.a. mulighed for at

blokere data i andre offentlige registre, f.eks. i udlændingeregistret og i køretøjsregi-

steret. Hvis der foreligger forhold, der udgør en trussel for en kvinde, f.eks. vold i

hjemmet, tvangsprostitution eller ”æresbetinget” vold, skal Folkeregistret henvise til

den landsdækkende telefonrådgivning ”Vold mod Kvinder”, som drives af Styrelsen for

Familie og Civilsamfund (www.hilfetelefon.de).

Betingede påtegninger om blokering:

Ud over de ovenfor nævnte oplysningsblokeringer er der også mulighed for betingede

påtegninger, jf. BMG § 52, hvis en person bor på en særlig institution, f.eks. på et

kvindecenter. Den betingede påtegning foretages dog kun i forhold til personens bo-

pæl.

Gældende oplysningsblokeringer ifølge BMG § 51

Der foreligger ikke en landsdækkende evaluering af gældende oplysningsblokeringer.

Som eksempler kan nævnes byen Hamborg og delstaten Brandenburg. Her må det

formodes, at forholdet mellem registrerede indbyggere og gældende oplysningsbloke-

ringer forholder sig repræsentativt i forhold til hele landet.



I Hamborgs Folkeregister er der i øjeblikket lagret 2227 oplysningsblokeringer

med et samlet indbyggertal på 1.846.652 mio. Det svarer til 0,121 pct.

I Brandenburgs Folkeregister er der lagret 9357 gældende oplysningsbloke-

ringer med et samlet indbyggertal på 2.519.637 mio. Det svarer til 0,37 pct.

2. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fra Udenrigsministeriet modtaget følgende

oplysninger om mulige ordninger for særlig adressebeskyttelse i Storbritannien:

Indledningsvist bemærkes, at der i Storbritannien ikke på samme måde som i Dan-

mark findes et centralt personregistreringssystem. På baggrund af kontakter til de

britiske myndigheder kan følgende oplyses:

I familieretssager kan en part, som ønsker at beskytte sine kontaktoplysninger, f.eks.

kontaktdetaljer på et barn, adresser eller telefonnumre, ansøge retten herom. De på-

gældende oplysninger vil kun være bekendt for retten eller Cafcass (The Children and

Family Court Advisory and Support Service) men kan ikke fremlægges for andre par-

ter uden rettens godkendelse.

Derudover oplyser det britiske Udenrigsministerium, at sager om bl.a. æresrelateret

vold vil blive behandlet af UK Protected Persons Service, UKPPS, under hver politi-

kreds. UKPPS leverer autoriseret beskyttelse af personer, som er udsat for trusler om

vold.

Som eksempel kan nævnes, at Metropolitan Police Service afhængigt af sagen kan

tilbyde et offer for ”domestic abuse”, ”honour based abuse” eller ”forced marriage” en

række løsninger.

Midler, der kan tages i brug, er eksempelvis ”static alarms” i hjemmet og synlig eller

ikke synlig videoovervågning. Derudover kan opsætning af et ”sikkert rum” i eget

hjem, der kan tages i brug, indtil politiet når frem, være en mulighed.

Derudover kan der implementeres særlige foranstaltninger, der gør, at alle opkald fra

udvalgte personer behandles som hasteopkald. Der kan også udleveres en TecSOS-

telefon (et mobilt håndsæt), der giver udsatte individer bedre adgang til politiet i en

nødsituation.

Der findes en række påbud og tilhold: ”Non molestation Orders”, ”Occupation Orders”,

”Residence Order”, ”Forced Marriage Protection Orders” samt ”Domestic Violence

Protection Orders”. Sidstnævnte er en nyere beføjelse, der gør politiet i stand til at

sikre beskyttelse af et offer kort efter samlivsrelateret vold. Gerningsmanden kan her-

under forbydes at komme tilbage til en adresse og have kontakt til et offer i op til 28

dage, hvilket giver plads til at overveje offerets muligheder med støtte fra et støtte-

værn.

3. Som bekendt indebærer den særlige adressebeskyttelse i Danmark, at truede per-

soner omfattet af målgruppen kan registreres i CPR som værende uden fast bopæl til

trods for, at de pågældende har en bopæl eller et fast opholdssted.

Den særlige adressebeskyttelse har til formål at yde den bedst mulige beskyttelse af

den faktiske adresse i forhold til personer, som på grund af persontrusler i forbindelse

med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter befinder sig i en meget udsat

situation.

Særlig adressebeskyttelse indebærer – modsat almindelig navne- og adressebeskyt-

telse – at den faktiske bopælsadresse ikke fremgår af CPR og ikke herfra videregives

til myndigheder og virksomheder, som aftager oplysninger om adresser fra CPR. Ord-

ningen medfører derved en effektiv beskyttelse af de pågældendes faktiske bopæls-

adresse.

Som det fremgår af de indhentede oplysninger, findes der i Tyskland og Storbritannien

ikke en tilsvarende central beskyttelsesordning. Derimod tilbydes truede personer,

f.eks. i Tyskland, alene en oplysningsblokering i lokale folkeregistre, som umiddelbart

svarer til den almindelige danske navne- og adressebeskyttelse, og hvor den truede

person derudover selv skal sørge for, at vedkommendes adresse blokeres i andre

offentlige systemer.

Jeg finder på denne baggrund ikke, at de indhentede oplysninger, som gengivet under

punkt 1 og 2, har afdækket erfaringer i forhold til særlige former for adressebeskyttel-

se, som med fordel kan overføres til Danmark.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll