Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2532
Doknr.
473202
Dato
23-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 379 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 379:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra advokaterne Anders Brøndtved og
Thorbjørn Thomsen, jf. SOU alm. del
–
bilag 196. Herunder bedes ministeren give sin
vurdering af advokaternes beskrivelse af, at der i sager om anbringelser af børn gene-
relt er en udpræget mangel på retssikkerhed for både børnene og deres forældre og
netværk, og at der sker mange sagsbehandlingsfejl på anbringelsesområdet, som ikke
får konsekvenser for kommunerne.”
Svar:
Sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, og ikke mindst sager om
anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke, er ofte komplekse sager, som
samtidig er meget indgribende over for barnet eller den unge og forældrene. Derfor er
det også afgørende, at kommunen har foretaget en grundig udredning af barnets eller
den unges og familiens udfordringer og ressourcer forud for en beslutning om anbrin-
gelse uden for hjemmet.
Det er kommunens ansvar at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes
afgørelse om særlig støtte efter serviceloven. Kommunen skal herunder sikre, at både
forældrene og barnet eller den unge inddrages og høres i sagen, og kommunen skal i
forbindelse med afgørelsen vejlede om adgangen til at klage over en afgørelse.
Det er alvorligt, når der sker fejl i sagsbehandlingen og ikke mindst, hvis mangler i
sagsbehandlingen får betydning for den indsats, der sættes i gang over for barnet eller
den unge og familien. Derfor vil henvendelsen fra advokaterne også indgå i mine
overvejelser om behovet for at udvikle børneområdet og herunder også retssikkerhe-
den på området.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at jeg snart forventer at kunne igangsætte et nyt red-
skab
– en ”tørresnor”,
som skal give åbenhed om antallet af sociale sager i de enkelte
kommuner, som Ankestyrelsen har omgjort. Det er min intention at jeg vil bruge dette
redskab til at følge op på, om der sker forbedringer i sagsbehandlingen, eller om der
er brug for at sætte nye initiativer i værk.
Med venlig hilsen
Mai Mercado