Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2529
Doknr.
472855
Dato
23-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 378 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 378:
Ministeren bedes redegøre for, hvornår man er stærkt bevægelseshæmmet?
Svar:
Inden for Børne-
og Socialministeriets ressort anvendes navnlig begrebet ”nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne” som anført i bl.a. servicelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
I boligstøttelovgivningen findes der en regel, som tilgodeser personer, der er stærkt
bevægelseshæmmet.
Ifølge pkt. 88 i boligstøttevejledningen af 23. oktober 2002 skal der ved bedømmelsen
af, om en person er stærkt bevægelseshæmmet i lovens forstand, lægges vægt på:
”
om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende
kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor
kan have behov for en større bolig.
En person, der kan bevæge sig uden hjælpemidler, som f.eks. en blind, vil således typisk
ikke have behov for en sådan særlig indretning af boligen. Som et eksempel på et hjæl-
pemiddel, der på linje med kørestol kan berettige til en forøget boligstøtte efter reglerne
for stærkt bevægelseshæmmede kan nævnes personløft/lift til brug i f.eks. badeværelset.
En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kun-
ne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet.
Afgørelsen af, om en person kan betragtes som stærkt bevægelseshæmmet efter bolig-
støtteloven må imidlertid bero på en konkret, individuel vurdering i det enkelte tilfælde,
hvor ikke alene den faktiske brug af et hjælpemiddel er afgørende, men hvor der lægges
vægt på en helhedsvurdering af ansøgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler til
at komme omkring i
boligen.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado