Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
470754
Dato
19-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 374 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 374:
”Hvordan aflønnes netværksfamilier?”
Svar:
Netværksplejefamilier modtager ikke løn. I stedet gælder der særlige godtgørelsesreg-
ler, der baserer sig på et princip om, at anbringelsen skal være omkostningsneutral for
familien. Familien skal således kunne fortsætte sin livsførelse, som den så ud forud for
anbringelsen. Herudover skal barnet eller den unge kunne deltage og indgå i familieli-
vet på lige fod med familiens andre medlemmer. Dette indebærer, at netværkspleje-
familien skal have dækket udgifter, som familien har ved at have barnet boende.
Netværksplejefamilier modtager ligesom andre plejefamilier en ydelse til kost og
–
logi, der skal dække helt almindelige udgifter ved at have barnet boende. Ydelsen
udbetales efter en fast takst, der reguleres årligt af Børne og Socialministeriet, jf. ser-
vicelovens § 55, stk. 4.
Derudover kan netværksplejefamilier få dækket øvrige udgifter, som følger af net-
værksplejefamiliens almindelige livsførelse, og som ligger ud over, hvad man kan
forvente dækket af ydelsen til kost og logi. Det er op til den anbringende kommune at
vurdere behovet for dækning af øvrige udgifter. Kommunen skal tage konkret stilling til
omkostningerne i de enkelte tilfælde, og udgifterne kan udbetales skattefrit, hvis dæk-
ningen sker på baggrund af en regning, hvor de faktiske udgifter dokumenteres.
Netværksplejefamilier kan desuden, efter en konkret vurdering, få hel eller delvis
hjælp til dækning af evt. tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor hensynet til barnet
konkret betyder, at den ene eller begge plejeforældre ikke har mulighed for at passe
deres almindelige arbejde eller må gå ned i arbejdstid.
Med venlig hilsen
Mai Mercado