Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1759234_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
470754
Dato
19-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 371 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 371:
”Hvordan
er reglerne for afholdelse af børnesamtaler hos plejefamilier, og er der mu-
lighed for, at de foretages af en uvildig eller af en, barnet ønsker?"
Svar:
Det er den anbringende kommune, der løbende skal føre tilsyn med barnets eller den
unges forhold, når barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Dette kaldes
det personrettede tilsyn. Tilsynet skal omfatte mindst to årlige besøg på anbringelses-
stedet, hvor kommunen bl.a. taler med barnet eller den unge.
Formålet med samtalen er bl.a. at følge op på, hvordan barnet trives i plejefamilien og
foretage en vurdering af, hvorvidt der er behov for at ændre indsatsen for den unge.
Derfor skal samtalen i forbindelse med det personrettede tilsyn foretages af en fra
kommunen og ikke af en uvildig person. Det anbefales i øvrigt, at samtalen foretages
uden tilstedeværelse af ansatte på anbringelsesstedet, herunder plejeforældrene.
Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter lov om social service, har på et hvert
tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Kommunen kan dog
træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets
eller den unges. Kommunen kan endvidere træffe afgørelse om at udelukke en bisid-
der helt eller delvist fra et møde, hvis det skønnes, at besidderens tilstedeværelse kan
have uhensigtsmæssig betydning i forhold til at få barnets eller den unges uforbehold-
ne mening belyst.
Med venlig hilsen
Mai Mercado