Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1694681_0001.png
30. november 2016
J.nr. 16-1644241
Til Folketinget – Socialudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 37 af 20. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvor mange flere personer, herunder børn, der forventes at komme under den af den tidligere regering fastsatte fattigdomsgrænse som resultat af den nuværende regerings 2025-plan, til skatteministeren, kopi til social- og indenrigsministeren
1694681_0002.png
Spørgsmål
I SOU alm. del spørgsmål 419 (20151) anmodes ministeren om at ”redegøre for, hvor
mange flere personer, herunder børn, der forventes at komme under den af den tidligere
regering fastsatte fattigdomsgrænse som resultat af den nuværende regerings 2025-plan”.
I ministeren svar på SOU alm. del spørgsmål 419 findes ikke nogen besvarelse af dette
spørgsmål.
Som det fremgår spørges i spørgsmål 419 ikke om, hvorvidt fattigdom kan måles i kroner
og øre. Der spørges heller ikke om, hvorvidt det vil være retvisende at besvare spørgsmå-
let på de givne præmisser.
Ministeriet har været involveret i udarbejdelse af den af den tidligere regering fastsatte fat-
tigdomsgrænse. Det må derfor lægges til grund at ministeren er i stand til at besvare
spørgsmålet.
Skal ministerens svar på SOU alm. del spørgsmål 419 forstås således, at ministeren ikke
vil besvare spørgsmålet? Vil ministeren i bekræftende fald redegøre for denne holdning i
et evt. kommende samråd?
Svar
Regeringen er altid parat til at besvare spørgsmål fra Folketinget. Efter regeringens opfat-
telse giver det imidlertid ikke mening og vil ikke være retvisende at svare med udgangs-
punkt i præmisserne i
SOU spørgsmål nr. 419 af 20. september 2016 (alm. del).
Som det fremgår af
svar på SOU spørgsmål nr. 419 af 20. september 2016 (alm. del)
afskaffede
regeringen i 2015 den tidligere regerings definition af ’økonomisk fattige’ som et objektivt
mål for fattigdom i Danmark. Det er regeringens opfattelse, at fattigdom ikke kun måles i
kroner og øre. Der er fx sårbare medborgere, som ikke er ’økonomisk fattige’ ifølge en
teknisk indkomstgrænse, men ikke desto mindre er socialt udsatte. Det socialpolitiske fo-
kus bør derfor ligge et andet sted end ved en økonomisk bundlinje. Det handler i større
grad om at sikre mennesker lige muligheder i livet og at give dem det nødvendige rygstød
til at gribe mulighederne – til glæde for dem selv og deres børn. Det handler fx om øget
tilskyndelse til at uddanne sig og til at komme i arbejde, og det hjælper en økonomisk fat-
tigdomsgrænse ikke på.
Besvarelsen af
SOU spørgsmål nr. 419 af 20. september 2016 (alm. del)
skal også ses i lyset af,
at konkrete opgørelser af virkningen af politiske initiativer på antallet af ’økonomisk fat-
tige’ efter den tidligere regerings definition er særdeles ressourcekrævende. Det skyldes
blandt andet, at den tidligere regerings definition af ’økonomisk fattige’ betyder, at en op-
gørelse vil skulle tage udgangspunkt i oplysninger om befolkningen for tre år i træk (aktu-
elt 2012-2014). I disse tre år vil indkomstforhold mv. for hele befolkningen skulle simule-
res, givet at initiativerne var fuldt indfaset i alle tre år. Opgørelsen er i særlig grad ressour-
cekrævende, når der, som i
SOU spørgsmål nr. 419 af 20. september 2016 (alm. del)
om virk-
ningen af
Helhedsplan – DK2025,
er tale om en lang række elementer inden for flere lov-
givningsområder. En sådan opgørelse skønnes at ville tage flere månedsværk at gennem-
føre.
Side 2 af 3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvor mange flere personer, herunder børn, der forventes at komme under den af den tidligere regering fastsatte fattigdomsgrænse som resultat af den nuværende regerings 2025-plan, til skatteministeren, kopi til social- og indenrigsministeren
1694681_0003.png
Regeringen redegør løbende for fordelingsvirkningerne af konkrete politiske forslag og
har i det materiale, der blev offentliggjort i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens
Helhedsplan – DK2025,
redegjort for virkningen på arbejdsudbuddet samt rådighedsbelø-
bet og skattebetalingen for en række familietyper.
Regeringen har desuden besvaret en lang række udvalgsspørgsmål om fordelingsvirknin-
gerne af
Helhedsplan – DK2025.
Besvarelserne omfatter blandt andet virkningerne på de
disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler og virkningen på indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten,
jf. Finansministerens svar på FIU spørgsmål nr. 483 af 2. september
2016 (alm. del),
samt virkningen på rådighedsbeløbet for forskellige familietyper,
jf. svar på
SAU spørgsmål nr. 657-664 af 20. september 2016 (alm. del)
og
svar på SAU spørgsmål nr. 669-
682 af 20. september 2016 (alm. del).
Hertil kommer, at Skatteministeriet netop har udgivet
Fordeling og incitamenter 2016,
der
blandt andet redegør for udviklingen i omfanget og sammensætningen af lavindkomst-
gruppen samt udviklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Jeg er naturligvis altid parat til at redegøre for regeringens holdninger. Det gælder også
ved samråd.
Side 3 af 3