SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvor mange flere personer, herunder børn, der forventes at komme under den af den tidligere regering fastsatte fattigdomsgrænse som resultat af den nuværende regerings 2025-plan, til skatteministeren, kopi til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2015-16

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 483

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. september 2016

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 483 (Alm. del) af 2. sep-

tember 2016 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Ministeren bedes skønne over effekten af 2025-planen og finansloven på ind-

komstuligheden målt ved hhv. Gini-koefficienten og opgjort som ændringen i

indkomstandele for indkomstdeciler efter disponibel indkomst. I sit svar bedes

ministeren foretage skønnet ud fra tre scenarier: (1) Ud fra de umiddelbare prove-

nu- og fordelingsvirkninger af de forskellige initiativer, (2) virkningerne efter tilba-

geløb med uden adfærd/dynamiske effekter – herunder antagede prisændringer

som følge af ændring i skatter og afgifter på erhvervslivet, og (3) efter tilbageløb

og adfærd.

Svar

Formålet med regeringens Helhedsplan er at gøre vores samfund stærkere, trygge-

re og mere robust. Den vil bidrage til øget beskæftigelse og øget produktivitet.

Det er godt for den enkelte og for samfundet.

Når tilskyndelsen til at arbejde styrkes med initiativerne i Jobreform fase II m.v.,

bidrager det til, at indkomstforskellene øges en smule. Fordelingsvirkningerne af

JobReform fase II skønnes at svare til en stigning i indkomstforskellene på 0,4

pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Danmark vil også efter gennemførelse af

initiativerne i Jobreformen være et af de lande i OECD, hvor indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten er mindst.

Regeringen har koncentreret opmærksomheden om fordelingsvirkningerne af

Jobreformen. Det skal ses i lyset af, at Vækstudspillet og forlængelse af skatte-

stoppet for visse afgifter vurderes at være omtrent fordelingsneutrale, og fordi

fordelingsvirkningerne af SU-udspillet og den obligatoriske pensionsopsparing

skal ses i sammenhæng med virkningen over en længere tidshorisont. Det giver

derfor ikke mening at sammenholde de umiddelbare effekter af SU-udspillet og

den obligatoriske pensionsopsparing med fx fordelingsvirkningerne af Jobreform

fase II. Set over et livsforløb forventes effekterne at være omtrent neutrale.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvor mange flere personer, herunder børn, der forventes at komme under den af den tidligere regering fastsatte fattigdomsgrænse som resultat af den nuværende regerings 2025-plan, til skatteministeren, kopi til social- og indenrigsministeren

Side 2 af 4

Initiativerne til

Et mere robust SU-system

skønnes at bidrage til lidt større indkomst-

forskelle målt på fordelingen af de årlige indkomster. SU-udspillet skønnes således

at bidrage til en stigning i indkomstforskellene på 0,2 pct.-point,

jf. tabel 1.

Den umiddelbare fordelingsvirkning af SU-udspillet skal imidlertid ses i sammen-

hæng med, at SU er en overførselsindkomst til personer, som i kraft af deres ud-

dannelse typisk vil have en relativt høj indkomst senere i livet. Baseret på tidligere

beregninger

kan det skønnes, at fordelingsvirkningen af lavere SU målt på livs-

indkomsten udgør omkring 1/8 af den opgjorte virkning i et enkelt år. Målt på

fordelingen af befolkningens livsindkomster skønnes virkningen på Gini-

koefficienten således at være beskeden.

Det skal derudover bemærkes, at den øgede mulighed for at optage SU-lån på

yderst favorable vilkår ikke indgår i opgørelsen af de studerendes disponible ind-

komster. Reelt er de studerendes forbrugsmuligheder under studiet dermed bedre

end det umiddelbart fremgår af de opgjorte virkninger. Dertil kommer mulighe-

den for i højere grad at kunne supplere SU’en med arbejdsindkomst, idet der med

det forhøjede fribeløb gives større frihed for den studerende til at arbejde mere

uden at blive modregnet i SU’en.

Tabel 1

Umiddelbare fordelingsvirkninger i 2025 af elementerne i DK 2025 – Et stærkere Danmark

Direkte virkning for

husholdningerne

Gini, pct.-point.

Jobreform fase II

Et mere robust SU-system

Vækst 2016

Obligatorisk pensionsopsparing

Videreførelse af nuværende skattestop for punktafgifter

0,39

0,21

-0,01

0,03

-0,02

Virkning inkl. nedvæltning

fra erhverv

Gini, pct.-point.

0,39

0,21

-0,02

0,03

-0,02

Anm.: Regnet med udgangspunkt i fordelingen af befolkningens familieækvivalerede disponible indkomster i

2014, dvs. med et udgangspunkt for Gini-koefficienten på 26,6 pct. De disponible indkomster er herefter

fremskrevet til 2017-niveau, hvilket ikke påvirker fordelingen. Endelig er virkningen af udspillene på

den disponiponible indkomst i 2025 i 2017-niveau tillagt den disponible indkomst i udgangspunktet og

fordelingsvirkningen er herefter beregnet.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Vækst 2016

vurderes samlet set at være omtrent fordelingsneutral, hvilket skal ses

i lyset af, at nedsættelse af kapital- og aktieindkomstbeskatningen samt indførelse

af investorfradraget skønnes at øge indkomstforskellene med samlet 0,06 pct.-

point, mens den direkte virkning af lavere udgifter til forsyning for husholdnin-

gerne skønnes at have en fordelingsvirkning svarende til en reduktion i Gini-

koefficienten med 0,07 pct.-point.

Fordeling og incitamenter 2013 (side 124), Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Side 3 af 4

Lempelserne for erhvervslivet og andre produktivitetsfremmende initiativerne i

Vækst 2016

antages på sigt at afspejle sig i lønningerne

. På grund af satsregule-

ringsprincipperne vil virkninger på de private lønninger endvidere afspejle sig i

reguleringen af overførselsindkomsterne. Endvidere vil lønreguleringsordningen i

de offentlige overenskomster sikre en høj grad af parallelitet mellem udviklingen i

lønnen i offentlig og privat sektor. Samlet set indebærer det, at lempelser for er-

hvervslivet og produktivitetsfremmende initiativer i øvrigt kan antages at blive

overvæltet proportionalt i indkomsterne.

På den baggrund vurderes fordelingsvirkningerne af initiativer, der påvirker virk-

somhedernes omkostninger og produktivitet, at være omtrent neutrale.

Det er meget vanskeligt at angive et retvisende billede af fordelingsvirkningerne af

den obligatoriske opsparing. Det skyldes, at der i en meget lang indfasningsperio-

de næsten udelukkende vil være tale om øgede indbetalinger til pension, mens

udbetalingerne først kommer på længere sigt. I 2025 vil virkningen af den obliga-

toriske opsparing således stort set alene afspejle sig i en reduktion i befolkningens

disponible indkomster. Fordelingsvirkningen af dette fald i de disponible indkom-

ster – dvs. efter skat og afledte virkninger på evt. boligstøtte – skønnes at svarer til

en stigning i Gini-koefficienten med 0,03 pct.-point.

Det må antages, at den obligatoriske opsparing, der omfatter personer som kun i

beskedent omfang indbetaler til pension, vil bidrage til øget pensionsformue for

pensionister, som uden den obligatoriske pensionsindbetaling ville have relativt

lave pensionsudbetalinger i pensionsalderen. Udbetalinger fra den obligatoriske

pensionsopsparing må dermed forventes at bidrage til en reduktion i indkomstfor-

skellene og den umiddelbare fordelingsvirkning på 0,03 pct.-point i 2025 er med

andre ord et overkantsskøn for den fuldt indfasede fordelingsvirkning. Tilsvaren-

de gælder for de foreslåede ændringer i aldersopsparingen, som på kort sigt (her-

under i 2025) ikke har nogen fordelingsvirkning, men som på længere sigt kan

have en betydning for fordelingen af indkomsterne blandt fremtidens pensioni-

ster.

Afgifter og dermed virkningen af videreførelse af det nuværende skattestop for

punktafgifter påvirker ikke umiddelbart de opgjorte indkomstforskelle. Tilsvaren-

de med de overfor nævnte udgifter til forsyning. Men da en afgiftsændring påvir-

ker forbrugsværdien af den disponible indkomst har afgiftsændringer en forde-

lingsvirkning svarende til en ækvivalent indkomstændring. På den baggrund kan

fordelingsvirkningen af videreførelsen af det nuværende skattestop skønnes at

svare til en reduktion i Gini-koefficienten med 0,02 pct.-point.

Den relative virkning på husholdningernes forbrugsmuligheder fordelt på ind-

komstdeciler af de enkelte hovedelementer i Helhedsplanen fremgår af

tabel 2

ne-

denfor.

Indregning af produktivitetsstigningen i lønningerne følger af, at lønningerne historisk har fulgt med produktiviteten.

Side 4 af 4

Tabel 2

Virkning på husholdningernes forbrugsmuligheder i 2025 af hovedelementerne i Helhedsplanen

Direkte virkning for husholdningerne

JR II

SU Vækst Pension Skattestop

Indkomstdecil

-1,43

-0,69

-0,29

-0,03

0,20

0,36

0,55

0,73

0,98

1,41

Pct. af disponibel indkomst

-3,51

-0,66

-0,20

-0,04

-0,01

0,02

0,01

-0,01

0,85

0,52

0,44

0,42

0,39

0,36

0,34

0,33

0,32

0,57

-0,47

-0,35

-0,25

-0,26

-0,23

-0,20

-0,18

-0,17

-0,15

-0,18

0,23

0,17

0,15

0,14

0,13

0,12

0,09

-1,01

-0,26

0,14

0,39

0,63

0,79

0,98

1,16

1,41

1,84

Virkning inkl. nedvæltning fra erhverv

JR II

SU Vækst Pension Skattestop

Pct. af disponibel indkomst

-3,51

-0,66

-0,20

-0,04

-0,01

0,02

0,01

-0,01

2,30

1,97

1,89

1,86

1,83

1,81

1,79

1,77

1,76

2,02

-0,47

-0,35

-0,25

-0,26

-0,23

-0,20

-0,18

-0,17

-0,15

-0,18

0,26

0,19

0,17

0,16

0,15

0,14

0,12

Anm.: Inddeling på indkomstdeciler og virkningen på forbrugsmulighederne er baseret på personernes

familieækvivalerede disponible indkomster. Dvs. familiens samlede disponible indkomst fordelt ligeligt

på familiens medlemmer, idet der i den samlede disponible indkomst indregnes en stordriftsfordel ved at

være flere om at dele de fælles udgifter.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Fordelingsvirkningerne er efter normal praksis opgjort med udgangspunkt i de

umiddelbare virkninger før adfærd, herunder også eksklusive virkningen af forhø-

jelsen af folkepensionsalder. Inkludering af adfærd i de opgjorte fordelingsvirk-

ninger ville kræve et betydeligt omfang af relativt grove antagelser om, præcis

hvilke personer, der ændrer adfærd som følge af de enkelte elementer i Helheds-

planen.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister