Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1759208_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
473722
Dato
19-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 369 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 369:
”Hvordan er reglerne for aflønning af plejefamilier?”
Svar:
Plejefamilier får dækket udgifter til kost og logi, der skal dække helt almindelige udgif-
ter ved at have barnet boende. Ydelsen udbetales efter en fast takst, der reguleres
årligt af Børne og Socialministeriet, jf. servicelovens § 55, stk. 4.
Kost- og logibeløbet udgør i 2017 174 kr. pr. døgn for børn under 10 år og 186 kr. pr.
døgn for børn over 10 år. Beløbet for beklædning udgør i 2016 mellem 107 kr. pr. uge
(0 til 10-årige) og 161 kr. pr. uge (fra 16 år), mens lommepenge udgør mellem 29 kr.
pr. uge (3 til 10-årige) og 252 kr. pr. uge (fra 16 år).
Herudover modtager barnet eller den unge tøj- og lommepenge, som udbetales med
udgangspunkt i KL’s vejledende takster.
Plejefamilier og kommunale plejefamilier får herudover betaling for at have et pleje-
barn boende. Aflønning sker typisk gennem enten en fast månedsløn eller gennem
såkaldte vederlag, hvor aflønningen fastsættes med udgangspunkt i barnets behov og
dermed afspejler plejeopgavens omfang. Aflønning af plejefamilier reguleres ikke i
serviceloven, men er et aftalespørgsmål mellem plejefamilierne og kommunerne. Som
det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 368, er det således op til
kommunerne og plejefamilierne at indgå aftaler om aflønning og øvrige vilkår som
passer til den konkrete plejeopgave, når plejeforholdet indledes.
Med venlig hilsen
Mai Mercado