Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 2217
Doknr.
462254
Dato
23-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 25. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 362 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Magnus
Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 362:
”Ministeren
bedes redegøre for de gældende danske regler om økonomisk parti- og
kandidatstøtte fra udenlandske personer, udenlandske virksomheder og fremmede
stater.”
Svar:
Om de gældende danske regler om økonomisk støtte til politiske partier m.v., der føl-
ger af partiregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1123 af 24. oktober 2006) og parti-
støtteloven (lovbekendtgørelse nr. 1291 af 8. december 2006 med senere ændringer),
kan der bl.a. oplyses følgende:
1.
Partier, der har været opstillet til det senest afholdte folketingsvalg eller Europa-
Parlamentsvalg, skal aflægge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og
udgifter, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. indeholde oplysnin-
ger om private tilskud fra private personer og tilskud fra internationale organisationer,
kollektive private sammenslutninger, faglige organisationer, erhvervsorganisationer,
erhvervsvirksomheder og fonde og foreninger, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, nr.
3 og 5. Hvis et landsdækkende parti i et regnskabsår har modtaget et eller flere tilskud
fra samme private tilskudsyder, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyde-
rens navn og adresse fremgå af regnskabet, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 1.
pkt. Efter partiregnskabslovens § 5 indsender partiets ledelse senest 12 måneder efter
regnskabsårets afslutning en bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget, der frem-
lægger regnskabet til gennemsyn for offentligheden. De enkelte landsdækkende parti-
ers regnskaber er således offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside.
Partier eller kandidater uden for partierne, der har deltaget i henholdsvis stillet op til
det seneste folketingsvalg, og som har fået mindst 1.000 stemmer ved valget, kan
modtage tilskud efter partistøtteloven efter ansøgning herom til Økonomi- og Inden-
rigsministeriet, hvis de opfylder betingelserne herfor, jf. partistøttelovens § 2 og § 5,
stk. 1. Det er bl.a. en betingelse, at politiske partier, der er forpligtet til at aflægge
regnskab, jf. partiregnskabslovens § 3, har indsendt det seneste regnskab til Økono-
mi- og Indenrigsministeriet, og at regnskabet indeholder de krævede oplysninger, jf.
partistøttelovens § 7 b, stk. 1.
2.
Kandidatlister, der har deltaget i det seneste kommunalbestyrelses- eller regions-
rådsvalg, og som mindst har fået henholdsvis 100 stemmer til kommunalbestyrelses-
valget (500 i Københavns Kommune) og 500 stemmer til regionsrådsvalget, kan lige-
ledes modtage tilskud efter partistøtteloven, jf. lovens §§ 3 og 4, § 8, stk. 1, og § 11,