Social-, Indenrigs- og Børneudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2016-17

Spørgsmål 351

Ifølge en analysen ”Borgerstyret Personlig Assistance”gennemført af revionsfirmaet BDO i 2013 (http://referater.aalborgkommune.dk/Pdf.aspx?pdfnavn=17745168.PDF&type=bilag&id=17612) kostede en BPA § 95 i de fire kommuner Aalborg, Aarhus, Odense og Randers i 2010 i gennemsnit 376.500 kr., jf. analysen side 6. Mener ministeren ikke på den baggrund, at et skøn på en forventet meromkostning på overvågning til en trods alt begrænset del af § 95-målgruppen på mellem 80-240 mio. kr. er urealistisk højt? For beløbet kan der ved anvendelse af gennemsnitsudgiften i de fire kommuner nævnt ovenfor finansieres imellem 212 og 637 hele BPA § 95-ordninger. Tallet skal ses i lyset af, at der i 2012 ifølge ministeriets egne tal som oplyst i ”Faktapapir om borgerstyret personlig assistance (BPA) og kontant tilskud til ansættelse af hjælpere”, jf. SOU alm. del – bilag 34 (folketingsåret 2014-15, 2. samling), var 369 mennesker i Danmark, som modtager BPA efter § 95.
Dato: 11-04-2017
Status: Tilbagetaget
Emne: handicappede
Dokumentdato: 11-04-2017
Modtaget: 11-04-2017
Omdelt: 11-04-2017

Spørgsmålet er tilbagetaget

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version