Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2385
Doknr.
468222
Dato
05-05--2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har d. 07.04.2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 348 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 348:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange unge der gennem de sidste 5 år er blevet
tvangsanbragt gennem Børne- og Ungeudvalget og opgøre det pr.
kommune/region?”
Svar:
En anbringelse uden for hjemmet er én af de foranstaltninger, kommunerne kan træffe
afgørelse om, hvis børn og unge har brug for særlig støtte og behov for hjælp. Hvis
der er tale om en frivillig anbringelse, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen,
mens anbringelser uden samtykke træffes af børn og unge-udvalget, jf. servicelovens
§ 58.
Tabel 1 viser antallet af børn og unge i alderen 0-17 år, der er blevet anbragt uden for
hjemmet i perioden 2011-2015 uden samtykke, herunder opgjort på regioner. Det
omfatter i alt 1.779 børn og unge.
Tabel 1
Børn og unge anbragt uden for hjemmet uden samtykke, 2011-2015
Personer
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
I alt
293
415
448
241
382
1.779
Anm.: Personer under 18 år, der er blevet anbragt uden for hjemmet uden samtykke (jf. serviceloven § 58) på et
tidspunkt i perioden fra d. 1. januar 2011 til d. 31. december 2015. Hvis en person er blevet anbragt mere
end én gang i perioden og i forskellige regioner, er opgørelen af regioner baseret på handlekommunen ved
den første anbringelse. For nogle få personer findes der ikke cpr-oplysninger. Disse personer indgår ikke i
opgørelsen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Tabel 2 viser opgørelsen på kommuner.