SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvilke regler der gælder, hvis en forældre søger om uddannelsesbidrag til sit barn fra den anden forælder, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 7741

Doknr.

409541

Dato

14-11-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 34 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).

Spørgsmål nr. 34:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der gælder, hvis en forældre søger om

uddannelsesbidrag til sit barn fra den anden forælder, samt redegøre for eventuelle

gebyrer i den forbindelse.”

Svar:

Det fremgår af § 13 i lov om børns forsørgelse (børnebidragsloven), at forældre har

pligt til at forsørge deres barn. Hvis en forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan

Statsforvaltningen efter ansøgning pålægge forælderen at betale bidrag til barnet.

Efter lovens § 14 ophører bidragspligten ved barnets fyldte 18. år. Bidrag til undervis-

ning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år.

Ifølge lovens § 18, stk. 2, er det en betingelse for at være berettiget til bidrag, at den

pågældende forælder (bidragsmodtageren) afholder udgifter til forsørgelse af barnet

(den unge).

Det afhænger af en konkret vurdering, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt. I

denne vurdering indgår bl.a., hvor meget den unge opholder sig hos forældrene, og

hvor fast ordningen er. Hvis den unge opholder sig nogenlunde lige meget hos hver af

forældrene, vil udgangspunktet være, at begge forældre opfylder deres forsørgelses-

pligt.

I vurderingen indgår også, om forældrene hver især deltager i den daglige og basale

forsørgelse af den unge. Hvem betaler for eksempel de større faste udgifter (under-

visning, fritidsaktiviteter og lignende), og hvem køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver

lommepenge og lignende. Udgifter til rejser og større ting, som har karakter af gaver,

har mindre betydning, men kan dog indgå i den samlede vurdering.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriets årlige indkomstoversigt for fastsættelse af bør-

ne- og ægtefællebidrag skal en forælder med forsørgelsespligt over for 1 barn i 2016

have en årlig indkomst på ca. 370.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og efter

fradrag af ATP og rimelige pensionsindbetalinger, før forælderen pålægges at betale

bidrag.

Et uddannelsesbidrag fastsættes til normalbidragets grundbeløb, som i 2016 udgør

1.157 kr. om måneden. Hvis forælderen har en højere indkomst end ovenfor anført,

kan der fastsættes forhøjet uddannelsesbidrag med +50 eller +100 pct. Hvis forælde-

ren har forsørgelsespligt over for flere børn (f.eks. den unge og et barn under 18 år),

er indkomstbeløbene højere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvilke regler der gælder, hvis en forældre søger om uddannelsesbidrag til sit barn fra den anden forælder, til social- og indenrigsministeren

Den unges eventuelle indtægter kan have betydning ved fastsættelse af uddannel-

sesbidrag. Ifølge den årlige indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefælle-

bidrag kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normalbidragets grundbeløb, bort-

falde, hvis den unges månedlige indkomst i 2016 er ca. 6.000 kr. eller derover. Hvis

der er fastsat forhøjet bidrag, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bort-

falde helt, hvis indkomsten væsentligt overstige det nævnte beløb. Et forhøjet bidrag

kan dog nedsættes, hvis indkomsten er ca. 5.000 kr. om måneden.

En eventuel børneopsparing, som er kommet eller kommer til udbetaling i forbindelse

med den unges 18-års eller 21-års fødselsdag, kan også have betydning. Hvis det kan

godtgøres, at bidragsbetaleren via opsparingen allerede har betalt til den unges ud-

dannelse, vil der ikke blive fastsat bidrag så længe opsparingen kan dække det bi-

drag, der ellers kunne fastsættes.

Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 1, at der ved indgivelse af en ansøgning om æn-

dring af bidrag skal betales et gebyr, som aktuelt udgør 2.700 kr. Der skal således

ikke betales gebyr for den første ansøgning til Statsforvaltningen om uddannelsesbi-

drag.

Efter lovens § 17 a, stk. 2, skal der endvidere ikke betales et gebyr, 1) hvis der søges

om bortfald af bidrag og dette skyldes, at den unge er flyttet til den forælder, der beta-

ler bidraget, eller 2) hvis der søges om ændring af et aftalt bidrag, og Statsforvaltnin-

gen ikke tidligere har behandlet en sag om dette bidrag.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann