Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1749689_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2036
Doknr.
465347
Dato
28-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 338 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 338:
”Hvad er ministerens erfaringer med klager over børnesagkyndige undersøgelser,
hvor lang tid tager sagerne, og mener ministeren, at der er nogle
uhensigtsmæssigheder i forhold til klagesystemet og sagsbehandlingssystemet?”
Svar:
Hvis man som borger er utilfreds med en autoriseret psykologs faglige arbejde, har
man mulighed for at henvende sig til Psykolognævnet. Det gælder også, hvis man
som forælder er utilfreds med en autoriseret psykologs faglige arbejde i forbindelse
med en børnesagkyndig undersøgelse.
Psykolognævnet fører tilsyn med autoriserede psykologer og kan som tilsynsmyndig-
hed tage en sag op på baggrund af en henvendelse fra en borger om en konkret sag.
Nævnet er dog ikke forpligtet til dette.
Psykolognævnet er således ikke en klageinstans men behandler i forbindelse med
deres tilsyn med autoriserede psykologers faglige arbejde ofte sager, der vedrører
børnesagkyndige undersøgelser.
Psykolognævnet sekretariatsbetjenes af Ankestyrelsen, som ressortmæssigt hører
under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Jeg har derfor indhentet bidrag til besvarel-
sen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (Psykolognævnets sekretariat).
Psykolognævnet har oplyst følgende:
”Psykolognævnet kan generelt oplyse, at det ikke er muligt at levere stati-
stisk materiale om antal klager over børnesagkyndige undersøgelser, resul-
tat og sagsbehandlingstid, idet området ikke er registreret særskilt fra de øv-
rige tilsynssager, som Psykolognævnet behandler.
Psykolognævnet har følgende bidrag til de enkelte spørgsmål:
I 2016 har Psykolognævnet afgjort 138 tilsynssager. Psykolognævnet kan
ikke trække en statistik over, hvor stor en andel, der vedrører sager om kla-
ger over børnesagkyndige undersøgelser.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 338: Spm. om hvad ministerens erfaringer er med klager over børnesagkyndige undersøgelser, til børne- og socialministeren
Psykolognævnet har ikke statistiske oplysninger om antal sager, hvor der er
udtalt kritik i forhold til børnesagkyndige undersøgelser. Ved en manuel
gennemgang af de 57 afgørelser, hvor Psykolognævnet i 2016 har udtalt kri-
tik, herunder alvorlig kritik, har nævnet udtalt kritik i 18 sager og alvorlig kritik
i 3 sager om børnesagkyndige undersøgelser.
Sagsbehandlingstiden for tilsynssager i Psykolognævnet var i 1. kvartal
2017 på gennemsnitligt 8 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for 2016 var 11,3 måneder for tilsynssager i Psykolognævnet.
Psykolognævnet kan ikke vurdere, om der er åbenlyse uhensigtsmæssighe-
der i klagesystemet og sagsbehandlingssystemet.”
Jeg henholder mig til Psykolognævnets bidrag.
Som nævnt ovenfor, er Psykolognævnet ikke en klageinstans, og det mener jeg ikke,
der skal laves om på.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2