Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2036
Doknr.
465347
Dato
28-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 336 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 336:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor ofte et barn kan indkaldes til en børnesamtale
over en periode på et år? Kan et barn risikere at skulle til børnesamtaler ad flere
omgange, f.eks. hos kommune, statsforvaltning eller andre myndigheder? Og
mener ministeren, at der er behov for et loft på, hvor ofte et barn kan indkaldes?”
Svar:
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 335 for nær-
mere om børnesamtaler i kommunen og Statsforvaltningen
Afgørelser om samvær træffes efter en konkret vurdering af samtlige oplysninger i
sagen. Om sagen er tilstrækkeligt oplyst, eller om det til brug for vurderingen af, hvad
der er bedst for barnet, er nødvendigt at indkalde barnet til en samtale, vil således
afhænge af et skøn i den konkrete sag. I dette skøn indgår karakteren af sagen og
barnets alder og modenhed. Hertil kommer, at barnet efter forældreansvarsloven skal
inddrages under en sag om forældreansvar, så dets perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk.
Jeg mener ikke, at det på den baggrund er hensigtsmæssigt at begrænse den konkre-
te vurdering ved nærmere at fastsætte, hvor ofte et barn kan indkaldes til samtale.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 335, skal myndighederne ved gen-
nemførelse af en samtale med barnet sikre, at det sker så skånsomt for barnet som
muligt, ligesom det kan undlades at inddrage barnet direkte ved en samtale. Barnets
trivsel under en sag om forældreansvar vil være et vigtigt fokus under de kommende
drøftelser om et nyt familieretligt system.
Med venlig hilsen
Mai Mercado