Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1746951_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2024
Doknr.
464560
Dato
24-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 30. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 333 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 333:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 2. marts 2017 fra MENTORBARN
om deres arbejde med udsatte anbragte børn og præsentationerne fra
deres foretræde for udvalget den 30. marts 2017, jf. SOU alm. del - bilag 168 og 190
(internt bilag).”
Svar:
Det fremgår af henvendelsen og materialet fra Foreningen Mentorbarn, at de er en
nydannet forening, der har til formål at støtte anbragte børn og unge gennem opbyg-
ning af relationer til en mentor eller mentorfamilie. Det fremgår også af materialet, at
flere kommuner og andre har vist interesse for foreningens arbejde, men at det er
forbundet med udfordringer
også økonomisk
at få etableret mentorordninger.
Jeg er enig i, at det også er vigtigt for børn og unge, der er anbragt på opholdssteder
og døgninstitutioner, at få opbygget gode relationer til voksne, der kan støtte barnet
eller den unge både under og om muligt også efter anbringelsen. Derfor er forenin-
gens ideer om mentorer som en del af anbragte børn og unges netværk også et sym-
patisk projekt, som kan supplere barnets eller den unges relationer til andre voksne,
som f.eks. kontaktpædagogen, fodboldtræneren eller den lærer, som barnet måske
har fået en særlig relation til.
Jeg vil opfordre foreningen til tage kontakt til kommuner for at afsøge muligheden for
at etablere mentorordninger for anbragte børn og unge i den enkelte kommune.
Jeg kan herudover oplyse, at alle ansøgningspuljer på det sociale område udmeldes
via Tilskudsportalen, som kan findes via Socialstyrelsens hjemmeside. Her kan der
både findes oplysninger om aktuelle ansøgningspuljer og forventede tidspunkter for
udmelding og udmøntning af ansøgningspuljer i Socialstyrelsen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado