Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7693
Doknr.
408549
Dato
11-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 33 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 33:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan uddelingen af den såkaldte nødherbergspul-
je, der giver gadesovende hjemløse mulighed for at få akut overnatning i vintermåne-
derne, vil foregå i år, hvornår de forskellige ansøgere får svar, og hvor mange over-
natningspladser til gadesovende hjemløse ministeren skønner, at der bliver behov for?
Svar:
Den såkaldte nødherbergspulje udmøntes af Socialstyrelsen via en ansøgningspulje,
hvor frivillige og private organisationer og foreninger samt kommuner kan ansøge om
støtte til etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, som gadesovende
hjemløse kan benytte i vintermånederne.
Ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud blev udmeldt d.
25. maj 2016 med ansøgningsfrist d. 10. august 2016. Ansøgerne har modtaget svar
på ansøgningen d. 30. september 2016.
I alt 11 ansøgere har søgt om støtte til etablering af i alt 205-215 pladser i vinterhalv-
året 2016-2017. Efter dialog med Socialstyrelsen har en ansøger nedjusteret det an-
søgte antal af pladser, hvorefter der i alt er ansøgt om støtte til etablering af 195-205
pladser.
Der er således i alt udmøntet 4,0 mio. kr. i tilskud til etablering af i alt 195-205 midler-
tidige nødovernatningspladser.
Af vedlagte bilag fremgår en oversigt over tilskudsmodtagere og -beløb.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Bilag:
Bilag 1. Oversigt over tilskudsmodtagere og -beløb fra ansøgningspuljen til etablering
af midlertidige nødovernatningstilbud.