Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1746940_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2020
Doknr.
Dato
24-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 328 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 328:
Finder ministeren, at alle kommuner har forudsætningerne for at løfte opgaverne med
at håndtere det specialiserede socialområde? Spørgsmålet stilles som opfølgning på
samråd med børne- og socialministeren og økonomi- og indenrigsministeren den 23.
marts om kommunernes sagsbehandling på børnehandicapområdet, jf. samråds-
spørgsmål AB og AC.
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet relaterer sig til kommunernes
sagsbehandling på børnehandicapområdet. Nedenstående bemærkninger gælder
imidlertid helt generelt for handicapområdet, idet de nævnte tiltag gælder bredt på
området.
Det kan herefter oplyses, at der med kommunalreformen i 2007 blev skabt nogle stør-
re og mere bæredygtige kommuner, som på det sociale område fik det fulde myndig-
heds-, finansierings- og forsyningsansvar i forhold til borgeren. Vurderingen var såle-
des, at kommunerne som udgangspunkt havde forudsætningerne for at løfte opgaver-
ne med at håndtere det specialiserede socialområde.
Men der er selvfølgelig stadig forskel på kommunerne. Nogle er mere bæredygtige
end andre, og nogle kommuner vil have flere og vanskeligere sager end andre. Der er
derfor tage en række tiltag for at sikre, at kommunerne kan løfte opgaverne med at
håndtere det specialiserede socialområde.
For at undgå usikkerhed om det økonomiske, blev der samtidig med kommunalrefor-
men indført en statslig refusionsordning, som betyder, at den enkelte kommune får
refunderet dele af udgifterne i meget dyre enkeltsager.
Derudover oprettedes den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
VISO. Her kan kommunerne få gratis vejledning og rådgivning i de mest specialisere-
de og komplicerede sager på social- og specialundervisningsområdet.
VISO´s specialister har et indgående kendskab til en lang række handicaps og kan
rådgive og vejlede den kommunale sagsbehandler i individuelle udredningsforløb og
om virksomme metoder til målgruppen. Tilsvarende kan VISO yde direkte rådgivning
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren finder, at alle kommuner har forudsætningerne for at løfte opgaverne med at håndtere det specialiserede socialområde, til børne- og socialministeren
til borgeren. Alle forløb afsluttes altid med en rapport til kommunen og borgeren om
indholdet i forløbet.
VISO´s rådgivning til kommunerne er alene vejledende. I overensstemmelse med den
måde, som det sociale område er tilrettelagt på, er det kommunen, som på baggrund
af VISOs rådgivning i sidste ende beslutter, hvilken konkret indsats borgeren skal
have. Såfremt borgeren ikke er enig i kommunens afgørelse, kan borgeren klage til
Ankestyrelsen.
Derudover har kommunerne mulighed for gratis at hente hjælp hos Task forcen på
handicapområdet. Task forcen består af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankesty-
relsen, og dens overordnede formål er at understøtte kommunerne i at udvikle kvalite-
ten i deres sagsbehandling på handicapområdet. Task forcen skal desuden hjælpe
kommunerne med at sikre et helhedsorienteret perspektiv på sagsbehandlingen, her-
under også rammerne i form af faglig ledelse, organisering og arbejdstilrettelæggelse,
samt fremme læring og faglig udvikling.
Task forcen tilbyder både korte lærings- og formidlingsforløb (ca. 15 om året), der skal
give viden om og indsigt i et afgrænset tema samt længerevarende analyse- og udvik-
lingsforløb (2 om året), hvor Task forcen på baggrund af en grundig analyse af kom-
munen, indgår i et samarbejde med kommunen om en målrettet udvikling af kvaliteten
i kommunens sagsbehandling på handicapområdet.
Task forcen på Handicapområdet er finansieret af satspuljen i perioden 2015 til 2017.
Endelig kan det nævnes, at der i Socialstyrelsen er oprettet en national koordinations-
struktur, som bl.a. skal skabe overblik over viden og indsatser på det mest specialise-
rede socialområde og sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af
kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til mål-
gruppen.
Den nationale koordinationsstruktur blev oprettet som opfølgning på evalueringen af
kommunalreformen, idet alle Folketingets partier den 13. november 2013 indgik ”Afta-
le om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov”.
Denne aftale indebærer bl.a. også, at Socialstyrelsen udarbejder vejledende forløbs-
beskrivelser, når Socialstyrelsen vurderer, at der er behov for det, og der er tilstrække-
lig sikker viden om den specialiserede indsats på et område. Forløbsbeskrivelserne
skal udgøre en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommunernes indsats over for en
række målgrupper, men skal ikke erstatte den konkrete individuelle vurdering i den
enkelte sag.
Med disse tiltag mener jeg, at der er gjort rigtig meget for at sikre, at alle kommuner
kan løfte opgaverne med at håndtere det specialiserede socialområde.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2