SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad ministeren forstår ved begrebet negativ social arv,til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2017-345

Doknr.

468934

Dato

26-04-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg d. 29. marts 2017 har stillet følgende

spørgsmål nr. 322 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF) og Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 322:

”Som opfølgning på

samrådet den 28. marts 2017 om social arv og social ulighed, jf.

samrådsspørgsmål V, bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren forstår ved

begrebet negativ social arv. Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad ministeren

mener, der skal til for at

bryde negativ social arv?”

Svar:

Den familie, man er født ind i, og de oplevelser man har som barn, påvirker ens forud-

sætninger for at klare sig som voksen. Familien er fuldstændig afgørende, når det

handler om de værdier, det enkelte barn får med sig i livet. I et samfund som det dan-

ske har alle børn i udgangspunktet gode muligheder for at få et godt liv med uddan-

nelse og job, men der er også en risiko for, at de vil udvikle sociale problemer i vok-

senlivet.

Børn, der fødes i familier, hvor forældrene har sociale problemer, har imidlertid en

større risiko for at få samme eller lignende sociale problemer i deres voksne liv, end

deres jævnaldrende. Den større risiko er, hvad jeg forstår ved negativ social arv. Det

er ikke nogen naturlov, og det er ikke mejslet i sten, men det er en øget risiko, som vi

fra samfundets side skal gøre, hvad vi kan for at mindske. Social arv hænger sammen

med de ressourcer, der er

–

eller som mangler

–

i familien. Først og fremmest sociale

og kulturelle ressourcer, og derfor er det dér, vi skal rette blikket hen, når vi skal sætte

ind mod negativ social arv.

Det er vigtigt, at der bliver støttet op om børn, der har behov for ekstra opmærksom-

hed, også inden en egentlig social indsats bliver nødvendig. I Danmark bliver næsten

alle børn optaget i et dagtilbud, og dagtilbud spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at

bryde negativ social arv. Som en del af det dagtilbudsudspil, som er lige på trapperne,

er der netop fokus på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, som medvirker til at mind-

ske eller bryde negative sociale arv. Det handler blandt andet om at skabe gode læ-

ringsmiljøer, men også om et tættere samarbejde mellem personale og forældre om

børnenes læring og trivsel. Sammen med for eksempel de danske sundhedsplejer-

sker, der er en unik støtte for nybagte forældre, samarbejdes der på tværs om at støt-

te op om familierne.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvad ministeren forstår ved begrebet negativ social arv,til børne- og socialministeren

Det er indsatser som disse, som kan reducere risikoen for at udvikle sociale proble-

mer. Løsningen er ikke at sætte sociale ydelser til forældrene, som for eksempel kon-

tanthjælp, op. Langvarig forsørgelse på kontanthjælp løser ikke nogen problemer,

tværtimod.

Det gør det derimod at få hjælp til de bagvedliggende problemer, som dræner foræl-

drene, så de kan komme tilbage på rette spor, som handler om uddannelse og be-

skæftigelse. Derfor er jeg optaget af, at sociale indsatser hviler på en viden om, hvad

der faktisk virker. Og derfor understøtter regeringen med ti mål for social mobilitet en

vidensbaseret socialpolitik med fokus på, at flere skal være en del af arbejdsfælles-

skabet, og at færre skal være socialt udsatte. Det er ikke kun vigtigt for forældrene

–

det er også vigtigt for børnene.

Med venlig hilsen

Mai Mercado