SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samråd i Social- Indenrigs- og

Børneudvalget spørgsmål V

Tirsdag d. 28. marts 2017 kl. 14.30-16.00

Ca. 10 minutter

Folketinget, FT 1-133

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål V

Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til ny forskning, jf. artiklen

”Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte” i ugebrevet

a4.dk

den 22. december 2016, der viser, at børnefamiliers økonomi har stor

betydning for børns muligheder for at klare sig gennem uddannelsessystemet

og bryde den sociale arv, samt hvad regeringen agter at gøre for at sikre, at

børn i familier med dårlig økonomi i højere grad kan bryde den sociale arv?

Ministeren bedes desuden redegøre for, hvad ministeren forventer, at

kontanthjælpsreformen i lyset af denne forskning vil betyde for børn af

kontanthjælpsmodtageres mulighed for at bryde den sociale arv.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Det talte ord gælder

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg er til dette samråd blevet bedt om at redegøre for regeringens

holdning til forskning, som kæder børnefamiliers økonomi

sammen med børnenes muligheder for at bryde social arv.

Derudover er jeg blevet bedt om at gøre rede for, hvad jeg

forventer, at kontanthjælpsreformen vil betyde for muligheden for

at bryde den sociale arv blandt kontanthjælpsmodtagernes børn.

[Hilser forskningen og debatten velkommen]

Lad mig starte med at sige, at jeg hilser dette samråd og hele

debatten om social arv velkommen.

Spørgsmålet om negativ social arv

–

og hvordan vi bedst bryder

den

–

ligger nemlig både mig og regeringen meget på sinde.

Derfor står det helt centralt i regeringsgrundlaget, at alle unge skal

have et godt afsæt i livet. De må ikke tabes på grund af

manglende faglige forudsætninger. Men heller ikke på grund af en

svag social baggrund.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Derfor forfølger regeringen 10 mål for social mobilitet, som

handler om, at flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og at

færre skal være socialt udsatte. Målene sætter retning og

understøtter også en mere vidensbaseret indsats på hele

socialområdet.

I den konkrete artikel i Ugebrevet A4 bliver børnefamiliers

økonomi koblet direkte sammen med forældrenes muligheder for

stimulering af børnene og med børnenes muligheder for læring.

Og det er, så vidt jeg forstår, dén kobling, der har fået spørgeren

til at indkalde til samråd.

Hvis man ser nærmere på den bog,

der ligger bag artiklen, ”Social

arv og social ulighed”,

så giver den et væsentligt mere nuanceret

billede af, hvad det er, der er vigtigt i forhold til børns opvækst og

livsmuligheder, end presseomtalen af bogen har givet indtryk af.

[Social arv skyldes mangel på ressourcer i familien]

Men hvad skyldes social arv?

Bogen viser, at social arv hænger sammen med de ressourcer,

der er

–

eller mangler

–

i familien. Først og fremmest sociale og

kulturelle ressourcer. Og hvis vi for alvor skal sætte ind mod social

arv, er det altså dér, vi skal rette blikket hen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Og her mener jeg, at spørgeren går galt i byen ved at sætte

ressourcer lig økonomisk indkomst.

Derfor erklærer jeg mig uenig i den underliggende præmis bag

samrådet, nemlig at ydelsesniveauet i overførselssystemet er

afgørende for, om børn får mulighed for at udnytte deres

potentiale

–

og bryde negativ social arv.

[Kan penge løse problemet?]

I Ugebrevet A4, nævnes helt konkrete forhold, som har betydning

for børns udvikling i form af forældrenes ’investeringer’ i børnene.

Og at investerer, er helt basale ting: At være nærværende og vise

opmærksomhed. At tale med sine børn om hverdagen i

børnehaven og relationerne til andre børn. At samtale over

middagsbordet og læse for sine børn. Alt sammen noget som alle

forældre har mulighed for at gøre med deres børn

–

uanset

økonomisk formåen. Og, vil jeg gerne understrege, også har pligt

til.

Det understreger helt tydeligt, at familien er og bliver barnets

centrum og vigtigste omdrejningspunkt. Det er her, man fødes og

dannes. Den opvækst, man får, og de værdier, man har med sig

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

hjemmefra, følger én hele livet og danner grundlag for det liv, man

får som voksen.

Derfor er det afgørende vigtigt, at vi sikrer gode rammer for

familien som institution i samfundet. Så vi kan hjælpe børnene

godt på vej i livet.

Derfor tror jeg faktisk heller ikke et øjeblik på, at vi løser

udfordringerne med negativ social arv ved at give forældrene

højere ydelser.

Og det kan jeg heller ikke finde noget forskningsmæssigt belæg

for at mene. Heller ikke i bogen, der er anledning til dagens

samråd.

[Vi skal løse de egentlige problemer

–

konkrete initiativer fra

regeringen ]

Vi skal fokusere på varige løsninger med dokumenteret effekt.

Med finansloven har regeringen afsat 580 mio. kr., som skal højne

kvaliteten i dagtilbuddene. Hvordan regeringen vil bruge disse

penge, vil jeg præsentere i et udspil senere i løbet af foråret.

Med udspillet vil vi tage udgangspunkt i, hvad vi ved virker, blandt

andet fra det engelske forskningsprogram EPPSE

[udtales ’epse’].

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Vi vil adressere centrale problemstillinger på området for at sikre,

at alle børn

–

uanset social baggrund

–

får de bedste

livsmuligheder og for at mindske betydningen af negativ social

arv. Så det er der fokus på i udspillet.

Det handler om gode læringsmiljøer i dagtilbud og et tættere

samarbejde med forældrene om børnenes læring og trivsel. Vi kan

se ud af undersøgelser, at det har stor betydning for børnenes

læring, når samtalerne med forældrene handler om mere end bare

flyverdragter, men også om, hvordan man kan læse højt for sit

barn.

Det kræver et stærkt fagligt afsæt for personalet, så de kan løfte

udsatte børn i dagtilbud

–

det gælder både socialt, kognitivt og

socio-emotionelt.

[Hvad ved vi om omfanget af social arv?]

Men hvad ved vi egentlig om omfanget af social arv?

Ja, vi ved, at den familie, man er født ind i, og de oplevelser, man

har som barn, påvirker ens forudsætninger for at klare sig som

voksen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Men vi ved også, at det ikke er alle udsatte børn, der bliver socialt

udsatte som voksne. Det er dokumenteret flere steder, blandt

andet i en stor analyse fra SFI om familiebaggrund og social

marginalisering fra 2015.

Og en ny analyse, som Børne- og Socialministeriet netop har

offentliggjort, tegner samme billede.

Analysen ser på udsatte børn og unge, der i det tidlige voksenliv

kæmper med sociale problemer i form af misbrug og hjemløshed.

Problemer som kan stå i vejen for en uddannelse og et job.

Analysen viser, at det er lidt under halvdelen af dem, der tidligt i

voksenlivet har været i behandling for et misbrug eller har gjort

brug af et forsorgshjem, som også har været socialt udsatte som

børn.

Og det lyder jo voldsomt. I hvert fald i mine ører.

Men blandt alle udsatte børn og unge er det 10-15 procent, der i

det tidlige voksenliv har modtaget en social indsats relateret til

misbrug eller hjemløshed. Det er stadigvæk mange. Men det er

ikke halvdelen. Langtfra.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Når vi taler om negativ social arv, så handler det altså om, at

nogle børn har en større sandsynlighed end andre for at udvikle

sociale problemer senere i livet. Men det er ikke en naturlov, vi har

med at gøre.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Og jeg tror, vi kan blive meget bedre til at forebygge sociale

problemer i det tidlige voksenliv blandt udsatte børn og unge, det

er også derfor, at der i dagtilbudsudspillet er fokus på social arv.

Men det er ikke højere ydelser, der skal til. Det skal sociale

indsatser, der gør en reel forskel i længden. Og ved at styrke

familierne socialt og kulturelt, som det også fremgår af bogen.

Derfor er det også vigtigt, at vi som politikere ikke medvirker til at

stigmatisere børn, der er anbragt uden for hjemmet eller modtager

andre sociale foranstaltninger. Vi skal tværtimod fortælle udsatte

børn, at de kan det samme som andre børn. Vi må ikke fra politisk

hold tale dem ned

–

og tage modet fra dem!

[Kontanthjælpsreformen]

Spørgeren henviser i spørgsmålet direkte til regeringens

Jobreform II, som blandt andet omfattede indførelse af et

kontanthjælpsloft.

Kontanthjælpsloftet sikrer, at der er en reel økonomisk gevinst ved

at arbejde i forhold til at modtage offentlig forsørgelse. Det er både

sund fornuft og ret og rimeligt over for alle dem, der hver dag går

på arbejde, også til en mindsteløn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-17 om social arv og social ulighed, til børne- og socialministeren

Det er min forventning, at reformen vil have en langsigtet effekt,

som styrker mange familiers samlede ressourcer. Det er nemlig

godt for børn at opleve, at deres forældre er en del af

arbejdsfællesskab. Og det styrker forældrenes muligheder for at

give deres børn den sociale og kulturelle ballast, som er vigtig for

at de kan udnytte deres potentiale.

[Afrunding]

Så lad mig samle lidt op: Vi skal gøre, hvad vi kan, for at give alle

børn et stærkt afsæt for et selvstændigt voksenliv med

uddannelse og job. Familien er fuldstændig afgørende, når det

handler om de værdier, det enkelte barn får med sig i livet. Derfor

er det i familien, at vi skal sætte ind, når vi vil sikre alle børn en

god start.

Jeg ønsker at styrke rammerne omkring børnefamilierne ved at

hæve kvaliteten i dagtilbud. Jeg ønsker at støtte familierne i

løsningen af sociale problemer, så de voksne kan blive en del af

arbejdsfællesskabet. Jeg ønsker at styrke forældrene i at drage

omsorg for deres børn og skabe bedre rammer for læringsmiljøet i

hjemmene. Det er dét, som jeg mener, bringer både udsatte børn

og alle andre børn fremad i deres liv.

Tak for ordet.