Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1683596_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7692
Doknr.
409630
Dato
04-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 32:
”Ministeren bedes kommentere artiklen og de udsagn, der fremgår af artiklen, bragt i
Kristeligt Dagblad den 14. oktober 2016 under overskriften ”Eksperter: Børn svigtes
stadig, når én forælder har dræbt den anden”, herunder om ministeren er enig i, som
det fremgår af artiklen, at det sociale system i Danmark ikke er i stand til at handle
hurtigt og professionelt, når voldsomme familietragedier sker, og at lovændringen fra
februar 2016 (L 76 Lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om social service
(Forældremyndighed, når denne forælder har forvoldt den anden forælders død, over-
førsel af forældremyndighed til samlevende par m.v., folketingsåret 2015-16) ikke
virker efter hensigten. Vil ministeren endvidere oplyse, om ministeren agter at foretage
sig noget på området?”
Svar:
Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sag, som jeg kun kender fra
pressens omtale af den. Samtidig fremgår det af artiklen, at der er klaget til Ankesty-
relsen over kommunens håndtering af sagen.
Sager, hvor den ene forælder forvolder den anden forælders død, er dybt tragiske.
Derfor skal der ikke herske tvivl om, at barnets bedste skal være styrende i myndighe-
dernes behandling af de her sager.
Indledningsvist skal jeg oplyse, at den omtalte ændring af forældreansvarsloven ved-
rører myndighedernes behandling af sager om forældremyndighed efter et dødsfald.
Spørgsmålet om, hvor barnet skal opholde sig efter dødsfaldet, og om barnet eventu-
elt skal have tilbudt støtte, skal som hidtil behandles efter reglerne i serviceloven.
Det fremgår af servicelovens § 57, stk. 2, at kommunen på Statsforvaltningens an-
modning skal medvirke til at finde en egnet forældremyndighedsindehaver. Kommu-
nen skal således aktivt forsøge at finde frem til nogen, som vil være egnet til at vare-
tage forældremyndigheden for barnet, f.eks. en person i barnets umiddelbare familie
eller netværk.
I tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges be-
hov for støtte, skal kommunen efter servicelovens § 52 træffe afgørelse om foranstalt-
ninger. Det kan f.eks. være at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet i en
sag, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, indtil der kan tages
stilling til forældremyndigheden. Hvis særlige forhold taler for det, har kommunen mu-
lighed for at foretage anbringelsen akut
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om at kommentere artiklen og de udsagn, der fremgår af artiklen, bragt i Kristeligt Dagblad den 14. oktober 2016 under overskriften Eksperter: Børn svigtes stadig, når én forælder har dræbt den anden, til social- og indenrigsministeren
1683596_0002.png
Reglerne om forældremyndighed efter et dødsfald er som nævnt i spørgsmålet ændret
for nylig. Reglerne fremgår af lovens § 15 og § 15 a og trådte i kraft den 1. marts
2016.
Formålet med lovændringen var at styrke barnets perspektiv og tydeliggøre, at hensy-
net til, hvad der er bedst for barnet altid skal være styrende for myndighedernes be-
handling af sager om forældremyndighed efter et dødsfald.
Dette hensyn var også gældende for myndighedernes behandling af sagerne før lov-
ændringen, jf. forældreansvarslovens § 4, hvorefter alle afgørelser efter loven skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for det enkelte barn. Med lovændringen er princippet
imidlertid tydeliggjort i forhold til sager om forældremyndighed efter et dødsfald.
Den efterlevende forælder har således ikke som tidligere en fortrinsstilling til at få for-
ældremyndigheden, og Statsforvaltningen skal efter lovændringen altid tage stilling til,
hvad der er bedst for barnet i relation til forældremyndighede, dvs. også i de tilfælde,
hvor der ikke er andre, der søger om forældremyndigheden. Statsforvaltningen skal
således selv tage sagen op og foretage en prøvelse af spørgsmålet om forældremyn-
dighed, herunder om den efterlevende forælder fortsat skal have forældremyndighe-
den.
Afgørelser om forældremyndighed er meget indgribende afgørelser, som kræver en
grundig og tilbundsgående undersøgelse. Dette er præciseret i forarbejderne til den
seneste lovændring.
Statsforvaltningen skal således balancere et hensyn om så hurtigt som muligt at ska-
be klarhed om forældremyndigheden over for et hensyn til en grundig og tilbundsgå-
ende undersøgelse af sagen, så det sikres, at afgørelsen træffes på det bedst mulige
grundlag. Det er en vigtig del af sagsoplysningen at inddrage barnet i sagen, så bar-
nets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske på
forskellig vis – herunder efter behov og under hensyn til barnets alder og modenhed –
ved en samtale med barnet. Der kan også gennemføres en børnesagkyndig undersø-
gelse.
I lyset af den korte tid, som de nye regler om forældremyndighed har virket, og da der
generelt er tale om et yderst begrænset antal af sager, mener jeg, at det er for tidligt at
drage konklusioner om reglernes effekt. Jeg skal også bemærke, at lovændringen er
blevet til på baggrund af grundige drøftelser blandt samtlige partier i Folketinget, og at
jeg har tiltro til, at myndighederne administrerer de nye regler, som de er tiltænkt.
Jeg henviser endelig til, at jeg den 8. november 2016 er kaldt i samråd i Social- og
Indenrigsudvalget, hvor jeg vil redegøre nærmere for myndighedernes behandling af
disse sager og om den gennemførte lovændring.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2