Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1960
Doknr.
463267
Dato
19-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 317 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 317:
Ministeren bedes kommentere artiklen på tv2fyn.dk den 24. marts 2017 ”Psykolog
kritiserer kommune:
– Man kan ikke bare få en ny mor og far”, herunder oplyse, om
kommunen følger lovgivningen og formålet med Barnets reform, når en 3 årig dreng
pludselig sendes hjem til sine biologiske forældre uden varsel og uden at være blevet
hørt først?
Svar:
I den nævnte artikel omtales en konkret sag om en hjemgivelse af et anbragt barn.
Jeg vil ikke kommentere på den konkrete sag, da jeg ikke har mulighed for at vurdere
sagens nærmere omstændigheder, men jeg kan beskrive reglerne på området.
Barnets behov altid skal være i centrum for alle beslutninger, som kommunen træffer.
En beslutning om at hjemgive et barn skal derfor tages med udgangspunkt i en kon-
kret vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Derfor skal børns synspunkter under
hensyn til alder og modenhed inddrages, inden der træffes beslutninger, der har afgø-
rende betydning for deres liv.
Kommunen skal træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjem-
met med forældrenes samtykke, når det må anses for at være af væsentlig betydning
for et barns eller ungs behov for særlig støtte. Hvis forældremyndighedsindehaveren
anmoder om hjemgivelse af sit anbragte barn - det vil sige trækker samtykket til an-
bringelsen tilbage
–
skal kommunen træffe afgørelse om hjemgivelse og om længden
af hjemgivelsesperioden.
Kommunen skal, inden den træffer afgørelse om hjemgivelse, indhente udtalelse fra
det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.
Længden af hjemgivelsesperioden, som kan vare op til seks måneder, og skal fast-
sættes under hensyntagen til bl.a.
muligheden for en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den unge,
forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter
hjemgivelsen
kommunens mulighed for at foretage en vurdering af, om der er grundlag for
at træffe afgørelse om anbringelse af barnet uden forældrenes samtykke eller
afgørelse om videreført anbringelse.