Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1747196_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
Den 25. april 2017
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 314 (Alm.
del) af 28. marts 2017 stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad det koster virksomheder, små som store,
at anvende e-boks til udsendelse af eksempelvis indkaldelsesbreve indeholdende
personoplysninger til borgere, herunder hvorvidt ministeren finder niveauet for
oprettelsesomkostninger og abonnement rimeligt?
Svar
I nedenstående svar sondres mellem Digital Post sendt fra offentlige myndigheder
og digitale forsendelser, som private selskaber sender via e-Boks.
e-Boks A/S leverer den offentlige Digital Post-løsning, som de offentlige
myndigheder anvender til forsendelse af digitale meddelelser
i henhold til ’Lov om
Offentlig Digital Post’.
Denne lov tillader, at de offentlige myndigheder
til
forskel fra private afsendere - automatisk kan sende Digital Post til alle
virksomheder samt alle borgere over 15 år, som ikke er fritaget. Digital Post
omfatter dermed digitale meddelelser, hvor en offentlig myndighed enten er
afsender
eller
modtager.
Borgere og virksomheder kan tilgå deres digitale post på
henholdsvis borger.dk og virk.dk samt - ved tilvalg
via e-Boks’
egen hjemmeside
og app.
Den øvrige kommunikation via e-Boks, hvor en offentlig myndighed hverken er
afsender
eller
modtager,
sorterer under e-Boks A/S’
egen forretning og omfatter
bl.a.
digitale forsendelser fra private afsendere, såsom forsikringsselskaber og banker.
Ved forespørgsel har e-Boks A/S oplyst, at selskabet ikke ønsker at udlevere
information om denne del af koncernens omsætning, eftersom denne betragtes
som fortrolig. Det er dermed ikke muligt at oplyse, hvad det koster for store og
små virksomheder at anvende e-Boks-løsningen, da der er tale om et leverandør/
kundeforhold mellem to private parter.
Hvad angår forsendelsesudgifterne for de offentlige myndigheder, afholdes disse
af myndighederne selv. Hermed betaler hverken virksomheder eller borgere for en
Digital Post-meddelelse. I 2009 blev den første kontrakt med e-Boks A/S indgået,
og her var forsendelsesprisen for en gennemsnitlig A4-størrelses Digital Post-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 314: MFU spm. om, hvad det koster virksomheder, små som store, at anvende e-boks til udsendelse af eksempelvis indkaldelsesbreve indeholdende personoplysninger til borgere, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 2
meddelelse 1,09 kr. Herudover betalte hver myndighed 5.000,- kr. i
oprettelsesomkostning til e-Boks A/S for at blive offentlig afsender i Digital Post-
løsningen.
I forbindelse med det seneste genudbud af Digital Post-løsningen i februar 2016
faldt prisen herefter til ca. 30 øre pr. gennemsnitlig Digital Post-meddelelse i A4-
størrelse sendt fra en offentlig myndighed. Omkostningen for at blive oprettet
som offentlig afsender i Digital Post-løsningen er ligeledes faldet, således at en
offentlig myndighed nu betaler e-Boks A/S 1.000,- kr. herfor.
Hertil kommer evt. teknisk opsætning af egne it-systemer til Digital Post-
løsningen hos den enkelte myndighed, hvilket håndteres af myndighedens it-
leverandør. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der ikke er kendskab til de evt.
udgifter hertil, eftersom dette vedrører myndighedernes egne it-systemer, som er
et mellemværende mellem den enkelte myndighed og 3. partsleverandørerne.
Jeg finder, at de nævnte forsendelses- og oprettelsesomkostninger, som offentlige
myndigheder betaler for brug af Digital Post-løsningen, er på et tilfredsstillende
niveau.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation