SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om at redegøre for barnets og faderens retsstilling, såfremt moderen til barnet dør, inden der er truffet afgørelse om faderskab i sagen, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2017-1905

Doknr.

462627

Dato

31-03-2017

Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 309 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).

Spørgsmål nr. 309:

”Under henvisning til artiklen fra Information den 23. marts 2017 ”Juridisk

er Jon en

mand. Men for staten må han ikke være far til sin søn” om en person, der i juridisk

forstand er en mand, men i forhold til børneloven kun kan opnå forældreskab ud fra

sine reproduktive organer, dvs. som kvinde, finder ministeren det da rimeligt, at mode-

ren skal i retten, fordi staten ikke anerkender faderen til barnet, og mener ministeren,

at det er i barnets tarv, at forældre kan komme til at vente i op til to år, inden der kan

falde en afgørelse ifht. faderskab? Ministeren bedes desuden redegøre for barnets og

faderens retsstilling, såfremt moderen til barnet dør, inden der er truffet afgørelse om

faderskab i sagen?”

Svar:

Børneloven har som det overordnede formål at fastslå det retlige forældreskab

–

herunder at fastslå et faderskab eller et medmoderskab til et barn.

Et faderskab eller et medmoderskab kan registreres ved personregisterføreren i for-

bindelse med et barns fødsel. Hvis dette ikke er sket, er Statsforvaltningen efter bør-

nelovens § 7, stk. 1, forpligtet til at rejse en sag om faderskab eller medmoderskab.

Hvis Statsforvaltningen under sagens behandling finder det betænkeligt at fortsætte

behandlingen af sagen, eller sagen i øvrigt ikke kan afsluttes ved anerkendelse eller

henlæggelse i Statsforvaltningen, indbringer Statsforvaltningen sagen om faderskab

og medmoderskab for retten, jf. børnelovens § 13.

Statsforvaltningens kompetence er således forbeholdt sager, hvor det ikke giver an-

ledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, at de behandles og afsluttes

uden for retssystemet. At fastslå et faderskab eller et medmoderskab er derfor henlagt

til domstolene i alle tilfælde, hvor sagernes karakter og omstændighederne i øvrigt

taler for det.

Hverken børneloven eller retsplejeloven, der regulerer domstolenes behandling af

sager om faderskab og medmoderskab, indeholder frister for, hvornår en sag om fa-

derskab og medmoderskab skal være afsluttet. Jeg antager derfor, at der med spør-

gerens henvisning til, ”at forældre kan komme til at vente i op til to år”,

menes den tid,

der medgår, når der gennemføres en stedbarnsadoption.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om at redegøre for barnets og faderens retsstilling, såfremt moderen til barnet dør, inden der er truffet afgørelse om faderskab i sagen, til børne- og socialministeren

Det fremgår af adoptionslovens § 5 a, at det er muligt, at adoptere en ægtefælle eller

samlevers barn. Herudover er det muligt at gennemføre en stedbarnsadoption af en

tidligere ægtefælle eller samlevers barn.

En adoption kan kun gennemføres, når den vurderes at være bedst for barnet, jf.

adoptionslovens § 2. I vejledning om adoption er det anført, hvad der i praksis lægges

vægt på, ved denne vurdering. Følgende fremgår af vejledningens punkt 4.2.1. i for-

hold til samliv:

”Ved

vurderingen af, om adoptionen kan antages at være bedst for barnet, læg-

ges der vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet, før adoptions-

bevillingen udstedes, således at ønsket om adoption er en velovervejet beslut-

ning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.

Der stilles derfor efter praksis som udgangspunkt krav om, at ansøgeren på an-

søgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen eller samleveren og

barnet i mindst 2�½ år. Oplysninger om bopælsforhold kan indhentes fra CPR.

Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan kravet til samlivets længde

fraviges efter en konkret vurdering. En fravigelse af kravet vil dog normalt kræ-

ve, at der af den ene eller anden grund foreligger en sådan situation, at adopti-

onen ikke kan vente, til samlivskravet er opfyldt, f.eks. fordi barnets forælder er

ramt af livstruende sygdom. Dette gælder både i forhold til ægtefællerne og de

samlevende og mellem ansøgeren og barnet.

Kravet til længden af samlivet mellem ansøgeren og barnet kan desuden fravi-

ges efter en konkret vurdering ved stedbarnsadoption af helt små børn i situati-

oner, hvor et kvindeligt par sammen har planlagt at få et barn ved assisteret re-

produktion. En fravigelse af kravet vil normalt kræve, at der mellem ansøgeren

og barnets mor eksisterer et stabilt familieliv. Det har betydning i disse sager, at

en evt. faderskabssag skal være afsluttet uden, at der er fastslået et faderskab.”

Som det fremgår af vejledningen, vil det i situationer, hvor et par sammen har planlagt

at få et barn, være muligt at gennemføre en stedbarnsadoption selvom barnet er yng-

re end 2�½ år.

I de ulykkelige sager, hvor moren dør under fødslen, eller inden et faderskab eller et

medmoderskab er fastsat, skal Statsforvaltningen også behandle en sag om fader-

skab eller medmoderskab samt færdigbehandle en allerede rejst sag.

Det er fast praksis, at sådanne sager hastebehandles i Statsforvaltningen, så barnets

rettigheder hurtigst muligt kan sikres.

Er sagen om faderskab eller medmoderskab afsluttet uden, at der er fastsat et fader-

skab eller et medmoderskab til barnet, vil barnet kun have én retlig forælder. Det vil

være muligt at ændre dette ved hjælp af eksempelvis en stedbarnsadoption, hvis be-

tingelserne herfor er opfyldt, jf. ovenfor.

Med venlig hilsen

Mai Mercado