Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1829
Doknr.
461777
Dato
05-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 304 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 304:
Ministeren bedes redegøre for, om en kommune kan begrænse brugen af
døgnbehandling efter servicelovens § 107 af hensyn til en reduktion af de afsatte
midler hertil i det kommunale budget.
Svar:
Det kan indledningsvist oplyses, at servicelovens § 107 regulerer de bygningsmæssi-
ge rammer for midlertidige ophold i boformer for borgere, som på grund af betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for
det.
Efter § 107, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
den ovennævnte målgruppe. Efter § 107, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen dels tilby-
de midlertidigt ophold til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for
pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Dels skal
kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold til borgere med nedsat psykisk funk-
tionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behand-
ling, og som pga. disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.
Der er således i serviceloven en opdeling mellem de bygningsmæssige rammer og de
servicetilbud i form af bl.a. hjælp og støtte, der leveres i tilknytning til botilbuddet. Ser-
vicetilbuddene kan fx omfatte personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83,
socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 og stofmisbrugsbehandling efter
servicelovens § 101.
Det kan herudover oplyses, at serviceloven er en rammelov, der fastsætter den over-
ordnede ramme for indsatsen på det sociale område. Indenfor denne ramme skal den
enkelte kommunalbestyrelse træffe beslutning om serviceniveauet i kommunen, her-
under hvilke tilbud, der stilles til rådighed, omfanget af tilbuddene og hvem der har ret
til dem. Serviceniveauer giver borgerne mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilken
hjælp de som udgangspunkt kan forvente at få bevilget fra deres kommune og kan
dermed tjene til en forventningsafstemning.
Serviceniveauer afspejler en lokalpolitisk prioritering, som kommunalbestyrelsen kan
ændre indenfor servicelovens overordnede rammer. Der er således intet til hinder for,